Enkeltstart afgør Touren: Her er de vigtigste starttider
Chris Froome er storfavorit, når Tour de France 2017-vinderen med al sandsynlighed skal findes på 20. etapes enkeltstart.
Se den afgørende enkeltstart lige nu på TV 2 og TV 2 Play
Et uhyre jævnbyrdigt Tour de France kan meget vel gå hen at blive historisk tæt, hvis man kigger nærmere på podiet.
Kun 29 sekunder adskiller nummer et, Chris Froome, og Rigoberto Urán på tredjepladsen. Mellem dem ligger Romain Bardet, der er 23 sekunder efter Froome.
Det tætteste Tour de France, hvis man kigger på podiet, var i 1966, hvor der var to minutter og to sekunder mellem første- og tredjepladsen.
Froome er dog en rigtig dygtig enkeltstartsrytter, hvilket gør ham til kæmpefavorit til at vinde Touren for fjerde gang i karrieren, når de 22,5 kilometer skal køres i og omkring Marseille - med målstreg på Stade Vélodrome, der til daglig huser fodboldklubben Olympique Marseille, med plads til 67.000 tilskuere.
Den gule trøje kører som den sidste ud på ruten klokken 17:04, mens hans holdkammerat Luke Rowe, der er sidst i klassementet, åbner ballet klokken 13:50.
Inden enkeltstarten kører de kvindelige ryttere La Course.
Se den afgørende enkeltstart lige nu på TV 2 og TV 2 Play
Herunder kan du danne dig overblik over alle starttiderne.
UDVALGTE RYTTERE
- 14:20 Stephen Cummings, Dimension Data
- 14:34 Lars Bak, Lotto-Soudal
- 14:41 Maciej Bodnar, BORA - hansgrohe
- 14:43 Vasil Kiryienka, Team Sky
- 14:56 Tony Martin, Katusha
- 15:17 Stefan Küng, BMC
- 15:28 Michael Matthews, Sunweb
- 15:34 Michael Valgren, Astana
- 15:37 Jonathan Castroviejo, Movistar
- 15:39 Michal Kwiatkowski, Team Sky
- 15:59 Primoz Roglic, LottoNL-Jumbo
TOP-10
- 16:46 Alberto Contador, Trek-Segafredo
- 16:48 Warren Barguil, Sunweb
- 16:50 Louis Meintjes, UAE Team Emirates
- 16:52 Simon Yates, ORICA-SCOTT
- 16:54 Daniel Martin, Quick-Step Floors
- 16:56 Fabio Aru, Astana
- 16:58 Mikel Landa, Team Sky
- 17:00 Rigoberto Urán, Cannondale-Drapac
- 17:02 Romain Bardet, Ag2r
- 17:04 Chris Froome, Team Sky