Tidligere UCI-chef: Riis, Armstrong og Rasmussen bliver dømt alt for hårdt
Lance Armstrong ville stadig have vundet Tour de France, hvis løbet havde været helt frit for doping, mener tidligere UCI-præsident.
- Når jeg ser tilbage nu, ville jeg nok have gjort nogle nogle ting anderledes. Men alt, hvad jeg gjorde, var med sportens bedste interesser for øje.
Ordene kommer fra den tidligere præsident for det internationale cykleforbund (UCI), Pat McQuaid, under et interview med cykelmediet The Outer Line.
Fra 2005 til 2013 var han den mest magtfulde mand i en udskældt sportgren, der skulle genrejse sig selv efter en altoverskyggende krise, og som UCI-præsident sad McQuaid forrest i feltet, da forbundet for alvor indledte kampen mod doping.
I dag mener den tidligere UCI-chef ikke, at han er blevet mere blød i sit syn på de forbudte midler og dem, der brugte dem - men måske en anelse mere nuanceret.
- På det tidspunkt, hvor Lance Armstrong stod for fald, blev jeg citeret for at sige, at han ingen plads havde i cykelsporten, fortæller McQuaid.
- Men hvis man skal være fair, kan man sige det samme om mange andre ryttere fra dén tid. Måske var Armstrong den mest aggressive, måske fik han mest ud af det, og måske er det fair, at det gik værst ud over ham. Vi ved nu, at stort set alle brugte doping, og han var ikke anderledes.
Da amerikaneren blev dømt for doping i 2012, fik han samtidigt frataget de syv Tour de France-sejre, han opnåede fra 1999 til 2005 - men det er dog ikke kun Lance Armstrong, der er blevet dømt for hårdt i den tidligere UCI-præsidents øjne.
- Der er meget hykleri i cykelsporten. Armstrong blev fuldstændigt fordrevet fra sporten, men samtidig er der mange personligheder i Frankrig - på tv, i radioen, til løbsstarter og så videre - som er lige så skyldige som ham. Men offentligheden elsker dem, og deres fortid bliver ikke gransket.
- Skylden eller straffen er sandelig blevet ulige fordelt; der er intet af den slags kærlighed til Armstrong, Bjarne Riis eller Michael Rasmussen.
- Armstrong var helt sikkert den mest talentfulde og fysisk bedste rytter i sin generation, og han han ville formentlig stadig have vundet alle de Tour de France-sejre, hvis hele feltet havde været rent.
Stolt af sin egen fortid
Selvom han føler, at cykelsporten er godt på vej mod en genrejsning efter sin blakkede fortid, er der stadig et metaforisk bjerg, der skal forceres - og flere kan dukke op i horisonten, mener McQuaid.
- Jeg tror på, at sporten kan komme af med sit dårlige image og minderne om doping-æraen. Men de ting svinder kun med tiden - og kun, hvis vi ikke får endnu en tid med udbredt doping.
Sporten har dog værktøjerne til at besejre bjergene - og mange af dem blev skabt i tiden med McQuaid som kaptajn på UCI-holdet.
- På den anden side - og det er der ikke mange, der anerkender - har cykelsporten altid været en af nøglerneaktørerne i dopingbekæmpelse. Simpelthen fordi, den var nødt til at være det. Jeg tror på, at sporten er renere på nuværende tidspunkt, end den nogensinde har været.
- Andre Greipel (sprinter og Tour de France-kaptajn for Lotto Soudal, red.) blev for få dage side citeret for at sige, at doping forsvandt fra cykelsporten i 2007 eller 2008. Jeg spillede en stor rolle i det, og det er jeg stolt af. Ting som det biologiske pas, no needles-politikken og så videre er stadig hjørnestenene i UCI's antidoping-strategi, og jeg var bannerfører for mange af de initiativer.