Cykling

Dansk rytter brækkede ryggen - gik med korset og fik hjælp til at gå på toilettet

I oktober brækkede Rasmus Guldhammer ryggen på en cykeltur i skoven. Nu kæmper han for at få sit gamle liv tilbage.

En regnvåd skov i Aarhus. En helt almindelig lørdag. En gruppe cykelryttere fra Team Virtu Cycling på tur forud for sæsonens afslutningsfest.

En stor mudderpøl under Rasmus Guldhammer.

- Mit forhjul sætter sig fast. Jeg flyver henover styret og lander uheldigt på nogle rødder. Lige der kan jeg godt mærke, at det ikke bare er pusten, der bliver slået ud.

Den 29-årige cykelrytter husker alt for tydeligt den lørdag i oktober. Der i mudderet er han klar over, at den er helt gal.

- Jeg råber efter Mark Sehested (daværende holdkammerat på Team Virtu Cycling, red.), at han skal hjælpe mig med at tage tøjet af. Jeg begynder simpelthen at kampsvede, mens jeg ligger der. Og så spørger jeg ham, hvordan min cykel har det.

Crosscyklen har klaret styrtet med alle dele i behold, men det er mere, end man kan sige om Guldhammer.

- Vi prøver at få mig op at stå. Det kan jeg slet ikke. Heldigvis kan jeg bevæge mine ben, men jeg kan godt mærke, at der er et eller andet helt galt omme i ryggen. Jeg bliver bare liggende på jorden, så der ikke sker mere, men det hele gør sindssygt ondt.

Det evigt ulmende gennembrud

I 2009 begynder det for alvor at ligne noget for Rasmus Guldhammer. Som 20-årig vinder han først U23-udgaven af Liège-Bastogne-Liège og tager så ungdomstrøjen i Post Danmark Rundt med en samlet fjerdeplads i løbet.

Jeg lå i halvanden måned og så serier, og det bliver man altså skør i hovedet af

Rasmus Guldhammer, cykelrytter

De flotte resultater afføder interesse fra cykelsportens giganter, og Guldhammer skifter de danske holdkammerater på Team Capinordic ud med HTC – Columbia og stjerner som Mark Cavendish og Tony Martin.

Livet som professionel på topniveau bliver imidlertid for meget for den purunge dansker. Hans kontrakt bliver ophævet samme år, som den træder i kraft.

- Alle har store forventninger, og det er et nederlag, at jeg må give op. Men hvis man ikke drømmer, om det man laver, så må man finde nye veje, sagde Rasmus Guldhammer dengang.

Siden har han været tilknyttet adskillige danske cykelhold uden at hive de helt store resultater hjem – lige indtil sidste sæson.

Cykelåret 2017 bliver det bedste længe for Guldhammer, der kan skrive to løbssejre og endnu en samlet fjerdeplads i PostNord Danmark Rundt på CV’et.

Men så sker det, der ikke må ske – Virtu Cycling-rytteren styrter i skoven og brækker en ryghvirvel.

- Sæsonen havde været rigtig god, og jeg glædede mig til at skulle køre i 2018 igen. På det tidspunkt var det ikke til at bære. Jeg var meget ked af det.

Korset, hjemmehjælp og fem minutters cafébesøg

Efter styrtet følger en periode, hvor det tidligere stortalent hverken kan vende eller dreje sig. Han må kun forlade den hospitalsseng, der er blevet installeret i hans lejlighed, for at gå på toilettet. Og selv det skal han have hjælp til.

- Jeg lå i halvanden måned og så serier, og det bliver man altså skør i hovedet af. Det var ikke kun hårdt for mig, men også for de personer, der var omkring mig. Når jeg blev frustreret, så lod jeg det gå ud over dem, fortæller Rasmus Guldhammer.

I starten kommer hjemmehjælpen en gang om dagen - siden klarer han og de nærmeste opgaverne selv.

De første par gange havde jeg blodsmag i munden

Rasmus Guldhammer, cykelrytter

Var det ikke for de mange år i cykelsporten, havde bruddet været en endnu hårdere nød at knække.  

- Det har været en nedtur på samme måde, som nogle af mine år i cykling har været. De svære år har rustet mig til at klare den her situation bedre. Og så er det med at sætte pris på de små succeser, siger den 29-årige dansker og fortsætter:

- Første gang jeg var udenfor lejligheden, gik jeg ned på hjørnet, hvor jeg kunne sidde og drikke kaffe i fem minutter, og så skulle jeg tilbage i sengen igen. Men bare det at komme ud var helt fantastisk.

Der går tre måneder, før bruddet heler, og Rasmus Guldhammer kan smide det korset, han har gået med siden ulykken i oktober. Han begynder så småt at prøve sig af på hometraineren.

- De første par gange havde jeg blodsmag i munden, og efter syv minutter følte jeg så meget ubehag i kroppen, at jeg måtte stoppe, sidde i fem minutter og så prøve igen. Jeg tænkte, at det ville blive det værste i verden at komme tilbage fra det. 

Tilbage på cyklen – tilbage i skoven

Rasmus Guldhammer ved endnu ikke, om han kommer til at køre cykelløb igen. Han er begyndt at cykle ude, men aldrig i mere end to timer og aldrig uden smerter.

Alligevel holder han hovedet højt.

- Lige meget hvad man går igennem, så vil der være begivenheder, der ændrer ens måde at se livet på. Jeg er glad for det, jeg har, for man ved aldrig, om det er slut i morgen. Jeg nyder at være tilbage på cyklen, og jeg nyder at kunne stå op og lave mine øvelser, selvom ryggen er lidt øm til at starte med, siger Rasmus Guldhammer.

Jeg brænder for cykelsporten. Det er min passion, og jeg vil aldrig give slip på den

Rasmus Guldhammer, cykelrytter

Selvom vejen er lang og uendeligt meget sværere end under normale omstændigheder, har han endnu ikke opgivet drømmen om at vende tilbage til World Touren. En drøm, der dog ikke længere fylder alt for ham.

- Selvfølgelig drømmer jeg stadig om at blive professionel, men jeg er realistisk om det. Det handler først og fremmest om at finde mit niveau igen. Om det bliver om et år eller to år, ved jeg ikke. Selv hvis det bliver enden på min karriere som cykelrytter, så vil jeg stadig være indenfor den her sport.

- Jeg brænder for cykelsporten. Det er min passion, og jeg vil aldrig give slip på den, siger 29-årige Guldhammer, der indrømmer, at styrtet har ødelagt hans bedste chance for at komme tilbage på øverste hylde.  

Dermed ikke sagt, at han ikke vil prøve.

- Nu er jeg nået så langt, så det ville være helt åndssvagt ikke at gøre det sidste for at komme tilbage. Jeg går 100 procent efter det.

Planen var egentlig et comeback i april, men den er skredet. Nu er målet at køre første løb i maj, og Rasmus Guldhammer er ikke i tvivl om, hvordan han bedst når det.

Han vil rejse sig ved det træ, han er faldet.

- Jeg har været i skoven og køre igen. Nogle har sagt, at det var åndssvagt, men for mig var det et skridt i den rigtige retning. Jeg gjorde det for at ryste nervøsiteten af mig og mærke, at det var okay.