Cykling

18-årig dansk verdensmester på hospitalet - røg igennem bilrude

I september blev Julius Johansen juniorverdensmester i linjeløb i Bergen.

Julius Johansen røg igennem bagruden på en bil under GP Herning. Fra hospitalssengen har han udtalt sig til TV 2 SPORT.

Team ColoQuicks Julius Johansen kom galt afsted under lørdagens GP Herning. Den 18-årige juniorverdensmester kolliderede med bagruden på en følgebil med 20 kilometer til mål, men valgte alligevel at fortsætte.

Han kom i mål som nummer 40 - knap tretten minutter efter vinderen Troels Vinther.

Jeg har satme blødt meget. Hele hospitalssengen er gennemblødt. Den mængde kan godt være lidt irriterende at mangle

Julius Johansen, cykelrytter

Julius Johansen blev efterfølgende kørt på hospitalet, hvor han fik syet sine sår. Fra hospitalssengen satte han overfor TV 2 SPORT følgende ord på sit styrt:

Du er stadig på hospitalet?

- De har ikke behandlet mig endnu, men jeg bløder rimelig meget, så jeg ender nok med at skulle syes.

Hvor bløder du fra?

- Næsten hele højre side. Dele af højre arm og halsen, som er rimelig hævet.

Hvordan skete det?

- Det var egentlig, fordi jeg skulle af og tisse. Inden i dag havde jeg fået at vide af min sportsdirektør, hvordan jeg skulle køre i kortegen. At man bare skulle ligge helt tæt på hjul af bilerne og vente med at komme ud med det til sidste øjeblik.

- Jeg ved ikke, hvad der sker, men lige pludselig hugger den bil, jeg ligger på hjul af, bremserne i. Så jeg ryger ind igennem bagruden.

- Heldigvis er jeg okay, og der skete ikke noget med cyklen. Jeg fortsætter og kommer så godt igennem, jeg kan. Jeg føler heldigvis, at jeg er super meget til hjælp for holdet også, fordi de andre bliver sat, hvor jeg så kører dem tilbage.

- Hele vejen siger jeg til de andre, at jeg kommer nok ikke med hjem - jeg kører bare, hvad jeg kan for jer. At det bærer frugt, og vi bliver treer, det er sgu dejligt (Casper Folsach, holdkammerat på Team ColoQuick, kører i mål som nummer tre, red.).

Når du at tænke noget, idet du ryger igennem den her bagrude?

- Nej, jeg når sgu ikke at tænke - jeg når bare at se, at der bliver bremset. Og jeg finder ud af, at en cykel ikke kan bremse ligeså hårdt, som en bil kan. Det er det, jeg når at opfatte, og så ligger jeg der bare.

- Jeg skal ikke kravle ud af bilen, men jeg ligger ligesom med overkroppen ind over bagsmækken. Jeg skærer mig på hals og arme, for det er det, der rammer glasskårene fra bilen.

- Bagefter handler det bare om at komme hurtig op igen. Jeg når faktisk først rigtigt at tage bestik af min situation, da jeg er kommet på cyklen for at køre videre. Da kigger jeg nedad af mig selv og tænker: Okay, det ser ikke super godt ud det her.

- Jeg var nede ved lægebilen og få noget forbinding på armen. De var super gode, og det hjalp sgu. Det er vigtigt at have sådan nogle lægebiler med i de her løb.

Nu har jeg kørt 150 kilometer for at nå hertil, så kan jeg satme også køre de sidste 20

Julius Johansen, cykelrytter

Hvordan reagerede føreren af bilen?

- Ham nåede jeg ikke at snakke med. Heldigvis var min egen bil meget tæt på, så min egen sportsdirektør kommer ud. Hvis han havde set, hvor slemt det var her efter løbet, havde jeg ikke fået lov at fortætte.

- Men det gik hurtigt, så jeg havde ikke nået at bløde meget, inden jeg var tilbage på cyklen. Jeg blev spurgt, om jeg skulle have en ny cykel, men jeg havde det bare sådan: Nej! Jeg skal køre på den her cykel. Vi fik rettet styret ud, og så var det bare afsted.

- Det er en del af sporten, og det er noget af de fede ved cykelløb. Jeg har været super heldig indtil videre i min karriere, og det var jeg egentlig også i dag. Det kunne være godt mere galt. Jeg har ikke brækket noget og skal nok bare syes nogle steder.

- Vi havde en fra teamet, der brækkede kravebenet i sidste uge, så jeg skal egentlig bare være glad.

Så du gennemfører faktisk løbet efter …?

- Det gør jeg. Selvom de sagde inde på de små omgange, at de synes, jeg bare skulle køre i mål. Der havde jeg det bare sådan: Nu har jeg kørt 150 kilometer for at nå hertil, så kan jeg satme også køre de sidste 20.

- Jeg er ikke glad for at udgå. Jeg skulle gerne ende med at stå på den resultatliste, nu jeg havde kæmpet så langt.

Hvordan var det at køre de sidste kilometer?

- Jamen, det var forfærdeligt. Jeg bliver sat af det, der nærmest var en gruppetto, fordi jeg bare havde kørt alt, hvad jeg kunne indtil da. Inde på de små omgange henter jeg så ham, der har slutbilen efter sig. Jeg ligger så lige foran slutbilen de sidste to omgange. Så jeg kommer igennem, og det var sgu dejligt.

Jeg skulle egentlig have kørt enkeltstart i Næstved i morgen, men lige nu er det rimelig presset

Julius Johansen, cykelrytter

- Det er et vigtigt løb at gennemføre. Særligt fordi det bliver super spændende at køre fremover. Det er et løb, der passer godt til mig, og jeg havde også virkelig gode ben derude. Jeg bruger godt nok mange dumme kræfter, men det er for at hjælpe holdet.

- Heldigvis var det super lærerigt. Forhåbentligt kan jeg komme igen endnu stærkere næste år og være med til at køre om sejren.

Har du nogen fornemmelse af, hvor slemt det står til?

- Jeg håber, at jeg kan træne igen indenfor de næste to dage. Jeg skulle egentlig have kørt enkeltstart i Næstved i morgen, men lige nu er det rimelig presset, for klokken er efterhånden over otte. Jeg skal jo tilbage til Sjælland og til Næstved i morgen tidlig… jeg kommer sgu nok ikke til at køre løb i morgen.

- Jeg har ikke snakket med en læge endnu, det har kun været sygeplejersker. Og jeg er egentlig blevet kastet lidt rundt. Først skulle jeg ind til lægevagten, for at det skulle gå hurtigt. Så sad jeg og ventede der en time, inden jeg kom ind til dem.

- De havde det sådan, at det var sgu for slemt, og det kunne de ikke rigtigt gøre noget ved. De mente, at hvis jeg kom ind til nogle sygeplejersker, så kunne de ordne det, men de ville så helst have en læge til at se på det. Det er det, jeg venter på nu.   

- Så det afhænger af, hvad lægen siger. Men jeg har det sådan, at hvis jeg kunne gennemføre i dag, så er det ikke værre, end at jeg kan træne de næste par dage. Jeg skal bare høre, hvad lægen har at sige. 

- Det, de er mest bange for, er egentlig hævelsen på halsen. Det gør egentlig også rimelig ondt, når jeg kigger rundt, fordi den er så hævet. Det minder lidt om, hvis man var blevet kvalt. Men der er heldigvis ingen problemer med vejrtrækning eller noget, og mit blodtryk er også normalt.

- Personligt er jeg mest bange for… Altså, jeg har satme blødt meget. Hele hospitalssengen er gennemblødt. Som cykelrytter er det jo egentlig blod, man lever af. Den mængde, jeg har mistet, kan godt være lidt irriterende at mangle. Det kan godt påvirke én i noget tid, inden blodet når at reproducere sig.

- Man kan sige, at i gamle dage var bloddoping jo det helt store. Så det er sgu lidt ærgerligt at miste. Ja, nu ved jeg ikke, hvor meget - en halv liter eller noget i den stil?

- Sådan er det. Det må man tage med. Jeg skal nok komme tilbage.

OPDATERING 

Klokken 22.30: Julius Johansen skriver i en sms, at hans højre albue er blevet syet.

Hævelsen på halsen, der gav anledning til størst bekymring, har fortaget sig i den tid, han har opholdt sig på hospitalet. Derfor var der ikke behov for at sy sårene på den. 

Julius Johansen skriver desuden:

- Jeg bliver nødt til at springe løbet over i morgen, da det er på enkeltstartscykel. Men jeg burde kunne sidde på en normal cykel igen på mandag.