Cykling

Danske profiler høster international anerkendelse

Michael Valgren og Mads Pedersen er bare nogle af de danske ryttere, der i løbet af foråret har leveret topresultater. Nu bliver danskerne hyldet.

De danske cykelryttere har været til at få øje på i denne sæson. 

Dannebrog har været nærmest været fast inventar i finalerne i de nogle af de største cykelløb på kalenderen, hvor særligt Astanas Michael Valgren, Magnus Cort og Mads Pedersen fra Trek-Segafredo har trukket opmærksomheden til sig. 

Valgren er den danske rytter, der har nydt den største succes med sejre i endagsløbene Omloop Het Nieuwsblaad og Amstel Gold Race samt en fjerdeplads i Flandern Rundt, hvor han måtte se sig slået af belgiske Philippe Gilbert i spurten om tredjepladsen. 

Vi er nødt til at indse, at unge danskere ryttere er topprofessionelle ryttere

Han Cock, reporter hos NOS

Og netop Gilbert er meget imponeret af den danske Astana-rytter. 

- Han er et stort talent, og han har allerede vist det. Jeg mener, han er et stort talent for fremtiden i endagsløb. Man kan se, han bliver bedre og bedre hvert år. Han bliver måske den næste specialist i endagsløb, siger QuickStep-Floors-rytteren til TV 2 SPORT. 

Trek-Segafredos Mads Pedersen har også slået sit navn fast på den internationale cykelscene i løbet af foråret, hvor han med sin andenplads i Flandern Rundt imponerede alt og alle - heriblandt Tom Dumoulin, der hylder arbejdet med de danske talenter. 

- De gør noget, der er meget rigtigt i Danmark. Pedersen er også begyndt. Det er vildt. De bliver ved med at udvikle sig. Det er godt for dansk cykling, men ikke så godt for hollandsk, siger Team Sunwebs Tom Dumoulin.

Danske ryttere har slået sit navn fast i verdenstoppen

I alt er der 13 danskere på World Touren, hvilket er det største antal i fire år. Det høje antal placerer Danmark på en 11.-plads over listen af lande med flest ryttere på den helt store scene - foran lande som Norge, Schweiz, Polen og Rusland. 

- Vi er nødt til at indse, at unge danskere ryttere er topprofessionelle ryttere. Og vi er nødt til at regne med dem, siger Han Kock, der er cykelreporter for det hollandske medie NOS. 

Men spørger man Hugo Coorevits. der er cykelreporter for Het Nieuwsblaad, så er der én dansker, der løber med opmærksomheden. 

- Det her er Valgrens år. Før var han som en blomst, der var ved at åbne sig, og nu den blomst foldet helt ud, siger Coorevits. 

Søndag køres årets fjerde monument, Liége-Bastogne-Liége, og her stiller de fem danskere Michael Valgren, Jakob Fuglsang, Christopher Juul-Jensen, Casper Pedersen og Lasse Normann Hansen alle til start.