Uforklarlig sygdom var tæt på at koste dansk stortalent karrieren
En mystisk sygdom fik Niklas Eg til at indstille sig på, at han aldrig ville blive professionel cykelrytter - nu skal han køre Giro d'Italia.
Da World Tour-holdet Trek-Segafredo sidste år annoncerede, at de havde skrevet kontrakt med Niklas Eg, fremkaldte det løftede øjenbryn.
For hvem var lige denne Niklas Eg?
Imens de danske cykeltalenter får relativt stor opmærksomhed i dansk presse, var Niklas Eg ikke blandt dem, der blev skrevet og talt mest om.
Et halvt års tid senere står 23-årige Niklas Eg fra Herning på startlisten til et af cykelsportens største løb, Giro d’Italia.
- Jeg er glad og beæret over, at holdet har udtaget mig, siger Niklas Eg, som kom med på Trek-holdet, da sprinteren Giacomo Nizzolo blev forhindret i at stille op af en skade.
Talentet har såmænd altid været der hos Niklas Eg, da han kørte for Herning Cykle Klub, men årsagen til den sparsomme opmærksomhed på Eg, skyldtes en lang periode i ungdomsårene, hvor sygdom gjorde det umuligt for ham at vise sig frem.
En sygdom, der var så indgribende, at den fik Niklas Eg til at indstille sig på, at han måtte stoppe sin karriere, allerede inden den rigtigt begyndte.
Mistede energien
Problemerne begyndte i efteråret 2012, da Niklas Eg var 17 år gammel. Kort tid efter at han havde vundet et af verdens største juniorløb i Tjekkiet foran Søren Kragh Andersen, begyndte han at føle sig træt.
Han havde ellers lige opdaget, i en række ungdomsløb i bjergene i det store udland, at han kunne køre lige op med de bedste talenter i verden.
- Jeg var helt drænet for energi. Jeg havde bare ingenting i mig. Hverken i hverdagen eller på cyklen. Jeg følte bare, at jeg slæbte mig igennem alt, hvad jeg lavede.
Han slog det hen til at starte med, og fortsatte som han plejede med både skole og cykling. Men problemerne blev bare værre og værre.
- Når jeg trådte i pedalerne, skete der ikke noget. Der var ingen power. Mit energiniveau var helt generelt meget lavt. Jeg gik i skole fra 8 til 15, og så kunne jeg lige nå at komme hjem og få en skraber. Jeg følte mig helt i knæ.
Trætheden kunne ikke længere slås hen som ungdomssløvsind eller dovenskab, så Niklas Eg søgte lægehjælp.
Han blev undersøgt igen og igen, og der blev snakket om parasitter, borrelia og flere andre teorier, som kunne forklare, hvad der var i vejen med Niklas Eg. Men der kom aldrig nogen diagnose eller nogen forklaring på, hvorfor Niklas Eg konstant var så træt som en gammel mand.
- Lægerne var meget forvirrede over det, for de kunne ikke finde nogen forklaring på, hvad der var i vejen med mig.
Et år efter de første symptomer havde vist sig, var der stadig ikke nogen forbedring at spore.
- Jeg blev ved med at håbe på, at det ville blive bedre. Jeg kunne ikke rigtigt slippe cyklen. Hvis jeg havde lidt overskud, cyklede jeg en time eller halvanden, men så stoppede jeg som regel igen, fordi jeg ikke havde mere energi.
- Jeg nåede til et punkt, hvor jeg var overbevist om, at jeg ikke kunne køre konkurrence længere, men jeg ville stadig fortsætte med at cykle på hyggeplan.
Niklas Eg gjorde sin skole færdig i Herning og begyndte senere at læse HA Almen på Aarhus Universitet.
Men så skete der noget.
I foråret 2015 kom energien pludselig tilbage. Ligeså langsomt, som kræfterne forsvandt to år tidligere, ligeså langsomt kom de tilbage igen. Niklas Eg begyndte at kunne træne mere og mere, og han kørte løb på skånekost, som han selv formulerer det.
Efter to sæsoner, hvor Niklas Eg ikke havde energi til at træde en bule i en blød hat, kunne han pludselig køre stærkt igen.
- Det står hen i det uvisse, hvad der var i vejen med mig, for lægerne ved det stadig ikke den dag i dag.
- Imens det stod på, havde jeg det hele tiden sådan, at jeg ikke kunne slippe cyklen. Jeg var dybt misundelig på mine venner, der kunne cykle, og da jeg endelig kunne køre igen, var det helt fantastisk at køre sammen med dem.
Prikket på skulderen
Trods den ufrivillige pause havde dansk cykelsport ikke glemt Niklas Eg. Han fik en kontrakt hos Team TreFor, som senere blev til Team Virtu Cycling.
Samtidig med uddannelsen på Aarhus Universitet begyndte herninggenseren at levere resultater på cyklen igen.
Under DM i landevej for eliten sidste år prikkede Mads Pedersen Niklas Eg på skulderen midt under løbet.
- Kim vil gerne lige snakke med dig efter løbet, sagde Mads Pedersen.
Det var sportsdirektøren, Kim Andersen, på Trek-Segafredo, hvor Mads Pedersen kørte i forvejen.
Niklas Eg nåede aldrig at tale med Kim Andersen efter løbet, fordi Mads Pedersen vandt DM, men han kunne godt fornemme, hvad det handlede om. Kim Andersen var interesseret i Eg, og interessen var gengældt.
Da Niklas Eg senere på året blev nummer tre sammenlagt i Tour de l’Avenir, kun et minut og 12 sekunder efter supertalentet Egan Bernal, blev kontakten mellem Niklas Eg, Kim Andersen og Trek-Segafredo mere konkret.
Trek-Segafredo havde set nok til at give Niklas Eg en 2-årig kontrakt på det store World Tour-hold.
Kun to og et halvt år efter den uforklarlige sygdom fik ende, stod Niklas Eg med en plads på det øverste niveau i cykelsporten som professionel cykelrytter.
Starstruck
I 2018 kørte Niklas Eg side om side med sportens største stjerner. Allerede under etapeløbet Abu Dhabi Tour i februar viste han, at han hørte til på World Touren på løbets sidste etape, som sluttede på et bjerg.
I finalen sad han sammen med alle de store stjerner, og da han kom i mål kunne han konstatere, at han slog ryttere som Fabio Aru, Diego Ulissi og Rui Costa. Niklas Eg endte med en syvendeplads på etapen, kun 47 sekunder efter vinderen Alejandro Valverde.
- Det var lidt mærkeligt. Jeg vidste ikke helt, hvad der skete. Jeg kunne bare se, at jeg til sidst sad sammen med Valverde og alle de store ryttere. Da jeg på et tidspunkt overhaler nogle af de store, som knækkede på bjerget, tænkte jeg: ”Det var da lige godt utroligt”.
- Jeg kører stadig rundt og er lidt starstruck engang imellem. Jeg skal lige vænne mig til det hele.
Resultatet gav skulderklap både internt på holdet, men også eksternt begyndte de øvrige hold og ryttere at vide, hvem ham den nye dansker var.
I Kroatien Rundt i forrige uge viste Niklas Eg igen, at han har niveauet til at være med på World Touren. På løbets hårde bjergetape blev han sat til at føre opad den sidste stigning for kaptajnen Gianluca Brambilla.
Danskeren satte tempo fra front, og én efter én blev feltet reduceret til en lille gruppe, imens Eg bare fortsatte. Brambilla angreb, som holdet havde planlagt, men han kunne ikke holde farten, og Niklas Eg endte med at komme i mål mere end to minutter før sin kaptajn, trods hans store hjælpearbejde hele vejen opad bjerget.
Indsatsen endte med at give en samlet femte plads i det hårde etapeløb.
Trek-Segafredo var imponerede nok engang, og Niklas Eg blev taget af Californien Rundt for at køre Giro d’Italia i stedet for.
- Jeg er spændt på at se, hvordan jeg reagerer på at køre en Grand Tour. Jeg har indtil videre kun prøvet at køre etapeløb på 9-10 etaper, men jeg har aldrig prøvet at køre løb i tre uger i træk.
- Der er ikke noget pres fra holdet side. Jeg skal forsøge at samle erfaring, og så skal jeg forsøge at hjælpe Brambilla, som gerne vil køre klassement. Jeg håber også, at jeg kan komme i udbrud på en etape. Det er et mål for mig.
Vil være mere "komplet"
Med en kampvægt på omkring sølle 60 kilo er det indlysende, at Niklas Egs kvaliteter ligger i bjergene. Men ambitionerne rækker til at blive en mere komplet rytter.
- Lige nu vil jeg karakterisere mig som bjergrytter. Som amatørrytter kunne jeg godt blande mig på enkeltstarterne, men i det professionelle felt har jeg ikke power nok til at kunne køre med de bedste. Men det er noget, jeg arbejder på, for i fremtiden vil jeg gerne karakterisere mig som klassementsrytter. Det er det, jeg går og drømmer om at blive.
Tirsdag fløj Niklas Eg til Israel, hvor Giro d’Italia begynder på fredag. Med sig i flyet havde han en eksamensopgave. Han har skrevet sin bachelor i HA Almen, men han mangler stadig et par eksamensopgaver i sin uddannelse.
- Jeg har ikke nogen planer efter cykelsporten, men jeg tænker, at jeg skal prøve det rigtige arbejdsmarked, når min karriere slutter engang. Og jeg kan faktisk godt lide at aktivere min hjerne i al den spildtid, vi har på hotelværelserne imellem løbene. Alternativet er, at jeg sætter mig til at se en serie, som jeg alligevel har glemt bagefter.