Tour de France

Hvem trives mon bedst, når Tour de France eksperimenterer?

Klumme: Jørgen Leth fortæller om de traditioner og historier, der møder feltet på deres tur gennem Frankrig.

Og så opfølgeren. For at de ikke skal tro, at klatreriet er overstået:

Endnu en bjergetape. Det er som et udråb: Nu vi er i Alperne, kan vi ligeså godt få noget ud af det.

Starten går fra den olympiske by Albertville. Som ligger ved Isère-floden på et sted, hvor tre vigtige alpine veje og dale mødes. På den anden side af floden kan man se den smukke middelalderby Conflans. Som i øvrigt i sig selv er et besøg værd. Især om aftenen, hvor middelalderstemningen er intens.

Løbet slår fløjdørene op. Alt kan ske

Jørgen Leth

Tour de France elsker Alperne. Der er så mange vidunderlige historier om etaper i de høje bjerge. Mange stednavne er blevet fælles gods for det publikum, som hvert år oplever løbet føre os op og ned og videre rundt til de berømte steder og de vilde veje.

Jeg har siddet og studeret de grønne Michelin-kort og fortaber mig simpelthen i gletchere, dale, bjergbyer, oste, Route Napoleon, dæmninger, tunneller, hvilke dale der fører hen gennem hvilke pas.  

At nærlæse de kort er for mig ensbetydende med at fortabe mig i romantiske eventyr og historiske dramaer og store Tour de France-øjeblikke.

Albertville er et godt udgangspunkt, for det er en by, der åbner for panoramaer og drømme.

Etapeprofil af 11. Etape

Etape-menuen er lovende, for næsten umiddelbart efter start skal feltet op ad Montée de Bizanne, 1723 meter, så Col du Pré, 1748 meter, fulgt af skarp nedkørsel til dæmningen Roselend, og lige efter det stejlt op til Cormet de Roselend, 1968 meter. Så en længere nedkørsel, før det til sidst går stejlt op igen til La Rosière, 1855 meter.

Det vigtigste er, at etapen er kort, kun 108 kilometer.

Det er det nye i rutelæggernes plan. Korte bjergetaper med et udvalg af skrappe vanskeligheder inden for en stram ramme.

Man kan jo sagtens se, hvorfor der satses på den måde, og jeg synes, det er en god idé.

Det kan godt give en ny måde at lave udskilning i feltet. Hvis man sprænger det og saboterer muligheden for alt for store samlede grupper. Jeg kan ikke på stående fod sige, hvilke ryttere der trives bedst med den form for mere eksplosiv udvælgelse. Men vi kan håbe, at det er mindre forudsigeligt.

Det får vi se. Tour de France er også et laboratorium.

I Volta de Catalunya glædede jeg mig over Movistars elegante preskørsel i spidsen af feltet. De viste vejen. Nu kan man nok forvente, at Sky i Tour de France vil svare igen for at genovertage styret.

Jeg tror, Nairo Quintana har det godt med den mere accentuerede hovedrolle, han har fået hos Movistar..

Tour de France er også et laboratorium.

Jørgen Leth

Men de har jo også polstret holdet yderligere til eventuelt langvarige manøvrer i al slags terræn med Landa og Soler og en Valverde, som langtfra er brændt ud.

I den her tidlige fase af slaget i bjergene kan man håbe på, at alle de hold, som har kandidater til klassementet, vil folde sig ud. Såsom BMC, AG2R, Sunweb, Astana. Det kan blive en flot vifte af muligheder.

Løbet slår fløjdørene op. Alt kan ske.