Chris Froome er frikendt

Sagen mod Chris Froome fra Vuelta a España sidste år, hvor der blev fundet for høje værdier af stoffet salbutamol, er afsluttet, meddeler UCI.

- Den internationale cykleunion (UCI) bekræfter, at sagen, der involverer Christopher Froome, er afsluttet.

Første linje af unionens pressemeddelelse er ikke til at tage fejl af. Fem dage før Tour de France-start kan Chris Froome igen cykle i det professionelle cykelfelt velvidende, at han ikke længere risikerer en karantæne, og at hans resultater ikke senere kan blive slettet med tilbagevirkende kraft.

Den 13. december sidste Ã¥r meddelte UCI, at der i en urinprøve blev fundet for høje værdier af stoffet salbutamol under Vuelta a España den 7. september samme Ã¥r. Siden har sagen hængt som en sort sky over bÃ¥de Froome og hele cykelsporten.

- UCI er opmærksomme på, at der vil være en signifikant diskussion på baggrund af beslutningen, men vi ønsker at slå fast, at beslutningen er taget på baggrund af eksperters mening, WADA's råd og en grundig gennemgang af sagens faktiske omstændigheder.

- Samtidig håber UCI, at cykelverdenen nu kan rette fokus mod, og nyde, de kommende cykelløb på kalenderen.

Froome er lettet og taknemmelig

Ifølge det internationale antidopingagenturs (WADA) regler skal en rytter kunne bevise, at hans/hendes unormale resultat er konsekvensen af en tilladt anvendelse, og det har UCI sÃ¥ledes vurderet, at tilfældet har været i Froomes sag.

En afgørelse, som Froome er glad for.

- Jeg er taknemmelig for, at jeg endelig kan putte dette kapitel bag mig, eftersom det har været ni følelsesmæssige måneder. Tak til alle jer, der har støttet mig og troet på mig gennem dette, skriver Chris Froome på Twitter og uddyber i en pressemeddelelse fra sit hold, Team Sky:

- Jeg er klar over historien i denne fantastiske sport - både på godt og ondt. Jeg har altid taget min ledende rolle meget seriøs, og jeg har altid gjort tingene på den rigtige måde. Jeg mente det, da jeg sagde, jeg aldrig ville skade den gule trøjes omdømme, siger Froome og slår fast, han aldrig har været i tvivl om, sagen ville blive afvist.

ASO ville forbyde Froome Tour-deltagelse - nu byder de ham velkommen

Ifølge den franske avis Le Monde ville ASO, som er ejer af Tour de France, forbyde Chris Froome at deltage i Ã¥rets Tour de France, fordi de ifølge paragraf 28 kan nægte en rytter deltagelse, sÃ¥fremt de vurderer, at det vil være til skade for løbets image og ry.

Efter UCI's udmelding giver ASO nu briten lov til at stille op. Det skriver nyhedsbureauet AFP, som har været i kontakt med ASO.

Også for WADA er Froome-sagen et afsluttet kapitel, eftersom antidopingagenturet ikke appellerer UCI's beslutning.

I en pressemeddelelse kalder WADA beslutningen for 'rigtig' og 'fair', og WADA medgiver, at sagen var meget kompliceret.

Tour de France begynder på lørdag.