Tour de France

Engang førte de krig med høtyve og spyd - i dag gør de det på cyklen

Klumme: Jørgen Leth fortæller om de traditioner og historier, der møder feltet på deres tur gennem Frankrig.

Vendée krigene har sat deres spor. De hører til Frankrigs store historier. Der var først Hundredårskrigen (1337-1453), så var der Religionskrigene (1562-98), og så endelig Vendée krigen (1793-96). Krigen som udspillede sig mellem landskabets typiske hække, og hvor våbnene var høtyve og spyd. Bagholdsangreb. Man bliver ved med at tale om Vendées helte. Bøndernes oprør mod Paris.

Alt det har givet mange historier og ikke mindst næring til de lokales stærke selvfølelse. Man kan tale om en særlig Vendée ånd. Den går igen på de cykelhold, som har deres oprindelse i dette hjørne af den franske vestkyst.

De hold, som har været ledet af den populære, temperamentsfulde eks-rytter Jean-René Bernaudau. Det gælder også rytterne. Thomas Voeckler er godt nok vokset op på Martinique i Caribien. Men hans måde at køre på er udtryk for Vendée-krigeriskhed. Det modige, det rebelske.

Dem fra Vendée bøjer sig ikke for nogen som helst. De accepterer ingen overmagt, og specielt ikke hvis den kommer fra større franske byer

Jørgen Leth

Sylvain Chavanel blev ved med at finde kræfter og især mod til at angribe. Han har altid været en af feltets mest kamplystne ryttere. Har tilbragt timer som ene udbryder på ofte vanskelige Tour-etaper. Har også vundet store sejre. Hans humør har gjort ham til en af Frankrigs mest populære ryttere.

Han minder på flere måder om Bernaudau selv som rytter. Som løjtnant for Bernard Hinault. En mand, der ofte åbnede bataljerne. Det er karakteristika som ligner dem, der udmærker Voeckler. Men der er den store forskel på de to, at Chavanel ikke spiller så meget teater på cyklen. Han er en ærlig rytter. Mindre egoist. Når han går i udbrud, så mener han alvorligt, at han kan gennemføre sit eksperiment.

Sylvain Chavanel fejrer sin bjergtrøje i Tour de France.

Dagens etape slutter i byen  La-Roche-sur-Yon. En by der er født af en kejserlige ambition om at skabe et militær befæstningsanlæg, som kunne holde eventuelle nye bondeoprør nede fra starten. Kejseren var jo Napoleon, og byen har lange lige gader og en plads, hvor der står en meget flot rytterstatue af ham. Byen er i dag ikke det mindste militærpræget.

Tvært imod så inviterer den på munterhed og stor musikaktivitet hver sommer, venligt kaldet ” Cafés de l’Eté” (sommercafé) festivalen. Napoleon gjorde byen La-Roche-sur-Yon til provinshovedstad. Han ønskede at bygge en fæstningspræget by, men den ingeniør, der havde fået opgaven, kunne ikke finde sten nok i egnen, så da Napoleon i 1808 kom forbi for at inspicere, blev han vred og fyrede ingeniør Duvivier. Han havde jo bygget ”en by med en muddermur”. Siden fandt byen sin form med et system af gader i rette vinkler, sådan som man kender det fra New York eller såmænd i den gamle haitianske hovedstad Cap-Haïtien.