Tour de France

Rolf Sørensens ko fik lov at bo hos Tour-legenden i Bretagne

Klumme: Jørgen Leth fortæller om de traditioner og historier, der møder feltet på deres tur gennem Frankrig.

Den her etape kan byde på store panoramaer med den flænsede og vilde vestkyst mod Atlanten. Søndersprængt af snævre fjorde. Det er et terræn, der er velkendt i Tour de France, den skrappe Finistere-kyst, den sydlige halvø af Bretagne.

Sidste gang en etape sluttede i den gamle by Quimper var i 2004, da norske Thor Hushovd spurtede væk fra feltet på en afsluttende, skrap stigning og vandt med flere cykellængder.

Etapen starter i Lorient. Frankrigs vigtigste fiskehavneby. En moderne by med ikke færre end fem havne. Fiskehavnen Keroman, marinehavnen med ubådsbase (plads til 30 ubåde), passagerskibshavnen, handelshavnen med import af fødevarer og endelig den store lystbådehavn med kaj i byens centrum. Også kendt som startsted for de store transatlantiske sejlsportskonkurrencer.

Historisk var Lorient stedet, hvorfra Frankrigs sømagt udgik. Og hvor man arrogant kunne proklamere det latinske slogan: ”Florebo qocumque ferar” (Jeg vil have heldet med mig, hvor jeg end går). Richelieu satte det i gang. Det berømte India Company blev placeret ved Atlantkysten for at beskytte skibene mod engelske pirater. Navnet Lorient kommer direkte fra idéen om at fokusere på det fjerne østen (l’orient).

"Havnen i Lorient" malet af Berthe Morisot (1841-1895)

Andet kapitel: Lorient blev under 2.verdenskrig en irriterende ”lomme”, besat af tyskerne fra juni 1940 og frem til krigens afslutning. Jeg kan huske en god film om det store bombardement i august 1944, som smadrede ubådshavnen og meget af hele byen.

Syd-Finistere er det sydvestlige hjørne af halvøen Bretagne, omgivet på to sider af Atlanterhavet. Havet brager ind omkring livet. Landbrug og fiskeri er de to vigtigste erhverv. Quimper er hovedbyen, beboet af 65.000.

Der er fantastiske ting at se. Små byer beskyttet af mure. De berømte martyriemonumenter, som er skulpturgrupper med primitivt fremstillede scener fra biblen. Smuldrende forter og ødelagte kanoner placeret på klipper, der rækker ud i havet. Fra de højeste punkter på bakkerne ved havet kan man se endnu vildere steder, indskæringer hvor havet knuses. Den ene dramatiske udsigt efter den anden. Det er bare at krydse de mærkelige bretonske stednavne af på listen over ting, der skal ses.

Og Bretagne er ikke bare cykeltur, men også cykelkultur. Cykelsporten har dybe rødder her. Mange af sportens store franske navne kommer fra Bretagne. Lad mig bare nævne Louison Bobet, Bernard Hinault, to folkekære Tour-vindere.  Den mærkelige Jean Robic. Ligesom der er meget lokalkolorit i bretonsk kultur og folklore, er der lokale navne knyttet til personlighederne. Også i cykelsporten. Hinault (28 etapesejre i Tour de France) er jo fra landsbyen Yffiniac. Det ved alle og enhver. Han var landmand og havde en gård der. Og det er også kendt, at han tog sig af den ko, som Rolf Sørensen vandt på en etapesejr. Den kunne bare få lov at stå hos Hinault.

Jeg har glemt at spørge Rolf, om han har tænkt sig at hente den.

Jørgen Leth 

Hinault skiller sig ud fra andre, tog straks fra starten af sin karriere magten i feltet og regerede i en årrække. Der er mange historier om den måde Hinault udøvede sin autoritet på i løbene. Han kunne ligesom Lance Armstrong godt lide at være patron, chef. Han udtænkte en metode til at holde de colombianske bjergryttere i skak. En trussel, som skulle knægtes med autoritet. Simpelthen ved at få sat farten i feltet op. På de flade strækninger. Inden bjergene.

Sådan gør man det.