Tour de France

I Tour de France var han en skønhedsåbenbaring, en elegantier uden sidestykke

Klumme: Jørgen Leth fortæller om de traditioner og historier, der møder feltet på deres tur gennem Frankrig.

På første del af etapen tager Tour de France afsked med Bretagne og drejer op mod Normandiet. Forbi det magiske landskab ved klippen Mont St. Michel.

Startbyen Fougères har været i nærkontakt med Touren fire gange. Tre gange har den været startby, og én gang er den blot passeret. Det er i år den længste etape, 231 kilometer. Etapernes længde er et af de parametre, arrangørerne fortsat godt kan lide at lege med. En meget kort etape er der for eksempel med i år. Ingen skal vide sig sikker, alt er i spil.

I Tour de France var han en skønhedsåbenbaring. Hans urokkelige overkrop også på stejle bjergveje. Han var slet ikke den stærkeste i bjergene, men forstod at dosere sine kræfter præcist.

Jørgen Leth om Jacques Anquetil

Fra Bretagne kommer vi i dag ind i Normandiet. Alencon er hovedbyen i en kommune i Normandiet. Cirka 52.000 indbyggere. Byen var kendt siden 700-tallet. Og var en slags stødpude mellem Normandiet og Maine-regionen.

Den store feltherre, William Erobreren, belejrede med sin hær byen, fordi han var vred på dens indbyggere, som havde fornærmet ham ved at hænge dyreskind op på byens torv. En grov hentydning til rygtet om, at han var illegitim søn af hertug Robert og en skindsælgers datter. Ja, undskyld, men sådan lyder historien!

Samme historie fortæller, at han efter erobring af byen hævnede sig ved at hugge hænder og fødder af et stort antal borgere og hænge dem op til almindelig beskuelse. I stil med ISIS’s symbolterror.

Alencon var i englændernes hænder fra 1113 til 1223. Derefter blev den et selvstændigt hertugdømme, styret af den franske kongefamilie.

Cykelsporten og Normandiet har en del store øjeblikke og helte som fælles gods.

Jacques Anquetil i tæt duel med Raymond Poulidor på stigningen til Puy de Dome i 1964.

Først og fremmest Jacques Anquetil. En elegantier uden sidestykke. Han var Ole Ritters helt - og gode ven. Fem gange vinder af Tour de France. Især husket for sin årelange rivalisering med den folkeligt mere populære Raymond Poulidor. En duel, der når sit mytologiske, dokumenterede højdepunkt i billederne fra Puy de Dôme-etapen i 1964.

Anquetil valgte sine mål i karrieren med klarsyn. Han var tidens suverænt bedste tidskører, ergo gik han tidligt efter den mest attråede af alle rekorder, timerekorden. Og fik den i 1957 med distancen 46.159 kilometer. 

Jacques Anquetil

5x Tour de France-vinder (1957, 1961,1962, 1963 og 1964) 

16x Etapesejr i Tour de France

2x Giro d' Italia-vinder (1960 og 1964)

1x Vuelta a' Espana (1963)

Han vandt alle de store enkeltstartsløb, blandt andet seks gange Grand Prix de Nations, som var 140 kilometer langt, og hvor han var den første som kom over 40 kilometer i timen.

Og det var i enkeltstarterne, han grundlagde sine fem Tour-sejre.

I Tour de France var han en skønhedsåbenbaring. Hans urokkelige overkrop også på stejle bjergveje. Han var slet ikke den stærkeste i bjergene, men forstod at dosere sine kræfter præcist. Og han var, som senere Bernard Hinault, en slags chef  i feltet. Respekteret af alle. Han blev kaldt ”Maitre Jacques”.

Anquetil boede i Normandiets hovedstad Rouen. I et stort hus, en hertug værdigt. Det var her, han sommetider efter store løb inviterede sine konkurrenter og kammerater til fest og gik hårdt til den med champagne og årgangsrødvine.