Tour de France

Forspillet til etapen fra helvede

Klumme: Jørgen Leth fortæller om de traditioner og historier, der møder feltet på deres tur gennem Frankrig.

På den nationale festdag kører rytterne igennem Normandiet mod mål i en af naboregionen Haute Somme’s flotteste og mest traditionsrige byer, Amiens. Et passende sted at holde fest.

Sommerfloden og de marskegne, der indrammer den, er historisk geografi fra første verdenskrig.

Det var i denne egn, ved floddalen, at mændene sad nede i skyttegravene, og så en gang imellem rykkede frem med bajonetterne på. Dødstallene doblede og doblede.

Det var her, de astronomiske tabstal blev akkumuleret. Og soldaterne groede ned i uforandrede positioner. Ventende på at blive slagtet. Det var slagmarkerne. De er markeret af monumenter og kirkegårde overalt.

I dag er forspillet til den frygtede helvedes etape i morgen

Jørgen Leth

Vi kender den her scene, for det er jo i disse trøstesløse kulisser, at forårets grummeste klassiker Paris-Roubaix hvert år udspiller sig den anden søndag i april. Det vender vi tilbage til i morgen, når feltet morderisk føres direkte ud på nogle af de berygtede brostensveje.

Nord Pas-de-Calais og Picardiet hedder denne region, som grænser op til det cykeltossede Belgien. Den tidligere direktør for ASO Jean-Marie Leblanc er født og opvokset i denne egn og var måske den drivende kraft i at sikre en bevaring af de antikke brostensveje som cykelløbsterræn.

Der sker en del i Picardiet. Det er som et forsømt land i en udviklingsfase.

Naboregionen Pas-de-Calais, Strædet ved Calais, det smalle farvand, der er imellem Frankrig og England, er jo rykket tættere på i den fremragende film Dunkirk. Det var her, mange tusind allierede tropper blev evakueret under vanvittigt dramatiske forhold.

Over 300.000 soldater blev evakueret fra strandende i Dunkerque

Hvert år mimer cykelsporten på sin måde krigen på de frygtelige brostensveje.

Det er nærmest en folkevandring af belgiske cykelfans, der kommer over grænsen til især Paris-Roubaix, som jo også har haft en række gloriøse belgiske vindere, i nyere tid blandt andet Eddy Merckx, Walther Godefroot, Roger De Vlaeminck (fire sejre) og Tom Boonen (også fire sejre). Og blandt de fem såkaldte ”monumenter”, som de fem mest berømte én-dagsklassikere kaldes, er jo et par belgiske, nemlig Ronde van Vlaanderen og Liège-Bastogne-Liège, samt semiklassikerne Gent–Wevelgem og Flêche Wallone. De løb giver altid valuta for pengene. Stor kørsel, stor satsning af favoritter, stort publikum både ude på vejene og i tv.

Når Tour de France en gang imellem vover sig ud i det nordøstlige hjørne, så er der lagt op til styrkeprøve mellem klassikerspecialisterne og dramatiske eksempler på det, der kaldes ”frottering”. Det vil sige ryttere, der nærmest gnider sig mod hinanden i det tæt pakkede felt for at beskytte sig mod vinden.

I dag er forspillet til den frygtede helvedes etape i morgen.

Den ender ved en enestående kulisse. Nemlig katedralen i Amiens, Frankrigs største gotiske kirke, som blev mirakuløst skånet under de mange bombeangreb på byen.