Tour de France

Chokbehandlingen og lidelsen vil føles som et øksehug

Klumme: Jørgen Leth fortæller om de traditioner og historier, der møder feltet på deres tur gennem Frankrig.

Et kæmpespring fra helvedet i nord til de høje Alper. Meget voldsomt skifte for rytterne. Synligt for alle os, der følger løbet. Vi ved, at første dag i de høje bjerge altid giver en voldsom reaktion. De har brugt hviledagen til en radikal omstillingsproces.

Som også er en mental forberedelse.

Det var en nødvendighed at lægge en hviledag efter brostenene. For forandringen er som et øksehug. Springet er så meget større, som det også er et spring i landskabelighed. Fra de flade marker med brostensveje til nogle af de smukkeste bjerge i Frankrig.

Jeg kan se det for mig. Prudhomme og Thierry Gouvenou sidder og planlægger, ”nu laver vi det ekstra tydeligt i år.” Udsætter feltet for chokbehandling fra brosten til høje bjerge

Jørgen Leth

Men det har ikke hvert år været så tydeligt som i år, hvad arrangørerne tænker sig.  

Her med udgangspunkt i en af de smukkeste, mest pittoreske byer man kan forestille sig, Annecy, med så mange historiske minder, og så op på bjerget Le Grand-Bornand.

Vi vil komme til at se, hvor hårdt det er for feltet at gå igennem en metamorfose. Sådan er dagens etape tænkt.

Krystalklart.

Og vi kommer til at se omkostningerne i feltet. Det er lige præcis sådan, Tour de France er tænkt. Vi ved, at hele løbets idé i dag vil blive skåret ud i pap. Ruten vil fremkalde en direkte virkning på klassementet. Løbet bliver vendt på hovedet.

Jeg kan se det for mig. Prudhomme og Thierry Gouvenou sidder og planlægger, ”nu laver vi det ekstra tydeligt i år.” Udsætter feltet for chokbehandling fra brosten til høje bjerge. Rytterne kastes ud i lidelse. Ingen blid hensyntagen.

Først tæller vi feltet. Hvem blev sorteret fra i Roubaix? Klatrerne er de mest sårbare i det rå brostensterræn. Det vil sige, som set i tidligere årgange, at der er en vis risiko for, at nogle af dem vi allerhelst vil se blomstre på stigningerne er ude af løbet nu.

Så ud på etapen. Ingen skånsel. Der er fire markante stigninger inden den afsluttende opkørsel til Le Grand-Bornand.

Udfordringerne starter efter 30 kilometer med Col de la Croix Fry, en stigning på 7 procent over 11,5 kilometer. Og efter en lang nedkørsel kommer næste stejle stigning op til Plateau de Gières, som ASO selv kalder 'en tortur', og som ovenikøbet på de sidste to kilometer er jordvej og derved bliver direkte sadomasochistisk.

Derefter stilhed før stormen på de næste 20 kilometer. På flad vej frem til de næste to stigninger.

Først Col de Romme, 8,8 kilometer med en gennemsnitsprocent på 8,9. Så efter en kort nedkørsel venter Col de la Colombière med 7,5 kilometer og en gennemsnitsprocent på 8,5. Endelig en skrap 15 kilometer, 6,5 procent, nedkørsel til Le Grand-Bornand.

Rui Costa triller alene over stregen på Le Grand Bornard

Sidste gang en Tour-etape sluttede i Le Grand-Bornand var i 2013. Rui Costa kom solo til mål, forfulgt af Andreas Klöden og Jan Bakelants. Det antyder, at det ikke nødvendigvis bliver et afgørende første opgør mellem favoritterne i de høje Alper. Men er en etape, der kan smile til gode opportunistiske angribere.

Under alle omstændigheder vil denne første bjergetape give svar på vigtige spørgsmål. Vi vil kunne se, hvem af favoritterne der har formen. Hvem der har lyst og mod på at angribe.