Tour de France

Jalaberts snedige plan fik alle til at gå i panik

Klumme: Jørgen Leth fortæller om de traditioner og historier, der møder feltet på deres tur gennem Frankrig.

Etapen går gennem det bakkede Drôme-departement og slutter på toppen af en brat og hård stigning op til flyvepladsen i Mende. En finale, der er brugt før i Tour de France, og hver gang med spektakulær effekt.

Denne finale er blevet en ny klassiker i Touren. Jeg kan huske flere udgaver. Forskellige måder at angribe på.

Slutstigningen Col de la Croix Neuve er tre kilometer lang og har en stigningsprocent på 10,2.

Jalabert på vej til etapesejr på Bastilledagen i 1995

Den kaldes Montée Laurent Jalabert til ære for for den franske rytters formidabelt offensive og taktisk godt udførte angreb på Bastilledagen 1995.

Jalabert havde lusket sig ud i et tidligt udbrud med flere af sine stærke Once-holdkammerater, blandt andet Melchior Mauri og Neil Stephens, som gjorde Jalaberts og sportsdirektør Manolo Saiz’ udspil til en direkte trussel mod Indurains gule trøje.

Den bratte stigning springer op i luften fra en gade i byen Mende. Jeg kan huske flere vindere oppe på landingsbanen.  

Og jeg kan tydeligt huske Indurains forsinkede reaktion, da han og hans sportsdirektør opdagede, hvad Jalabert og Once-holdet havde gang i.

Der var meget på spil. Der var panik hos Banesto, sportsdirektør Unzue henvendte sig straks til sin kollega Walter Godefroot, sportsdirektør for Telekom, for at blæse alarm.

Denne finale er blevet en ny klassiker i Touren.

Jørgen Leth

Det var nærmest ikke nødvendigt, for Riis, som havde store ambitioner i løbet, var selv klar over, at Jalaberts angreb også kunne koste ham dyrt.

Jalaberts meget dygtige sportsdirektør Manolo Saiz havde lagt en fælde for de andre i klassementet, som han nu var i gang med at rulle ud. Jalabert vandt etapen, en komfortabel sejr, meget smuk, men han vandt ikke løbet.

Jeg kan også huske Vinoukourov brillere på Mende. Det var en etape, som han med sit angriberinstinkt kunne lide.   

Med de to franskmænd i baggrunden triller Stephen Cummings alene over stregen

Og jeg husker den seneste vinder i Mende, englænderen Stephen Cummings, som I 2015 med virkelig smart kørsel udmanøvrede de to franske Tour-favoritter Thibaut Pinot og Romain Bardet på den drilske stigning.

Det er et af den slags etapemål som de mest ambitiøse ryttere satser på, fordi det simpelthen indbyder til modig, offensiv kørsel.

Deciderede sprintere kan nok afskrive den, afslutningen er for hård. Men ryttere som Peter Sagan, Philip Gilbert, Alejandro Valverde kan man godt forestille sig i front.