Tour de France

Valgrens SMS-dagbog: Skifte cykel - hvem har den mærkelige idé?

Michael Valgren leverer en SMS-dagbog for TV 2 SPORT under Tour de France. TV 2 SPORT

Gennem Tour de France skriver den danske Astana-rytter Michael Valgren og TV 2 SPORTs reporter Rasmus Staghøj sammen om alting og ingenting.

Lørdag den 28. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Skifter I cykel undervejs i dag?

  2. Michael Valgren

    Nej?🤷‍♂ hvem har den mærkelige idé??

  3. Rasmus Staghøj

    Rolf kørte ruten i Rolf og Ritter på tur. Han synes, den sidste stigning er maje hård.

  4. Michael Valgren

    Ja men også kort😝

  5. Rasmus Staghøj

    Nemlig. 900 meter. Nemt - siger jeg fra den varme kommentatorboks uden at have cyklet så meget som en kilometer i en måned 😜 Har du et godt bud på en vinder i dag?

  6. Michael Valgren

    Du er vel også kategoriseret som ekspert, går jeg ud fra? Hvad kræver det egentlig af uddannelse for at få sådan en status??🤔🤔 Jeg tror på, at Froome vinder og kører Roglic at podiet🤷‍♂🤷‍♂

  7. Rasmus Staghøj

    Jeg er glad for at du spørger, for det er et emne, der ligger mig meget på sinde. Jeg er IKKE ekspert! Jeg er journalist og kommentator. Chris og Brian er eksperter. Deres kompetencer må du spørge dem om 😜 Jeg har bare læst på Journalisthøjskolen, og siden da har jeg stillet spørgsmål. Det bliver jeg ved med. Er du interesseret i at blive ekspert en dag?

  8. Michael Valgren

    Hahahah. Nej, eksperter skal altid have en holdning og viden, og jeg har hverken eller👎

  9. Rasmus Staghøj

    Du skal også koncentrere dig om at køre hurtigt på cykel de næste år, så skal jeg nok sørge for, at der er en hel masse andre, der har en holdning til det 😄 Held og lykke i dag!

  10. Michael Valgren

    👌🚵‍♂💨

Fredag den 27. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Bjergene i Tour de France er overstået. Hvordan var det i dag?

  2. Michael Valgren

    Forfærdeligt! Jeg havde en rigtig skidt dag. Men klarede den, men er helt helt død nu!

  3. Rasmus Staghøj

    Så kan du i det mindste glæde dig over, at der ikke er flere bjerge! Så du Sagan i dag? Han led virkelig. Han sagde bagefter i mixed zone, at han i dag leverede en større præstation end sine tre etapesejre i løbet.

  4. Michael Valgren

    Så ham ikke. Sådan havde jeg det også tror jeg. Er stadig helt paf og træt! Men ja, ikke flere bjerge nu. Nu skal jeg bare inden for tidsgrænsen imorgen. Og så kommer mine kammerater og ser det for første gang. Det bliver fedt. De stod på sidste bjerg i dag, og jeg håber, de kan komme med i bilen i morgen bag mig!

  5. Rasmus Staghøj

    Det lyder da alletiders.

  6. Michael Valgren

    Ja, det skal nok blive fedt. Og så mødes jeg med dem i Monaco bagefter. Så skal jeg ikke lege cykelrytter i et par dage!

  7. Rasmus Staghøj

    Jeg ved, du godt kan lide PostNord Danmark Rundt. Hvorfor skal du ikke køre det i år?

  8. Michael Valgren

    Det løb har jeg vundet, så må jeg prøve noget nyt!

  9. Rasmus Staghøj

    Men hvad med dit bagland, siger Jesper Worre!?!? Har du glemt det?

  10. Michael Valgren

    Nej, jeg kører jo gadeløb i Aalborg! Så der bliver de søde nordjyder plejet. Kan jeg undgå 'djævleøen', gør jeg det!

  11. Michael Valgren

    Og nej, som jeg har lige det nu, ville jeg ikke være i stand til at køre en etape i Danmark Rundt. Jeg er godt og grundigt gennem......t.

  12. Rasmus Staghøj

    Du skal bare lige have et par dage i Monaco med drinks, og så er du klar igen. Er Vuelta a España i planerne?

  13. Michael Valgren

    Præcis! Haha - men der er jo ikke tid til burger og drinks før DK Rundt. Det er jo problemet!! Nej, skal køre Bingo Banko Tour, GP Plouay og Canada-løbene, og så håber jeg på at køre mig på VM-holdet.

  14. Rasmus Staghøj

    Hvis du kommer på VM-holdet, så kommer jeg sgu også til Østrig. Okay, jeg kommer faktisk alligevel!

  15. Michael Valgren

    Tror det bliver et fedt VM!!

Torsdag den 26. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Hvordan går det? Er du ved at være træt og glæde dig til Paris?

  2. Michael Valgren

    Tror, du er mere træt end jeg. Jeg føler mig forsømt her de sidste par dage!

  3. Rasmus Staghøj

    Du har ret.

  4. Michael Valgren

    Du savner måske fruen? Kommer hun forresten til Paris? Hils Brian og sig tillykke!

  5. Rasmus Staghøj

    Hvordan kan jeg gøre det godt igen? Jeg er i topform lige nu, for Brian har fødselsdag, og han har lige givet vin.

  6. Rasmus Staghøj

    Haha, det skal ikke handle om mig! Brian hilser igen og siger tak!

  7. Michael Valgren

    Jeg har også lige drukket et glas vin. Det siges, at skulle være godt! Så er jeg klar til i morgen! Så må vi se, hvad taktikken bliver i morgen - om den bare skal ud og have én over nakken!!!

  8. Rasmus Staghøj

    Jeg kunne forstå, at Fuglsang vil ud og sætte alt på et bræt, som Rolf siger. Det må jo betyde angreb inden den sidste stigning?

  9. Michael Valgren

    Det er også, som jeg har læst det! Det er fedt, man ofte bliver klogere ved at læse TV 2’s nyheder!

  10. Rasmus Staghøj

    Man skal altid læse TV2.dk for at få nyheder om Tour de France.

  11. Michael Valgren

    Er 100 % sikker på, at det er mit mest besøgte website denne måned! Ej, jeg tænker altså, at i morgen må blive en god dag som tv-seer. Tror, det bliver godt cykelløb, og det er jo det, vi alle i bund og grund drømmer om! Synes, det er fedt, at den gule trøje stadig er i spil - for under normale omstændigheder ville Froome allerede nu have vundet Touren. Så fedt, det stadig er lidt åbent!

  12. Rasmus Staghøj

    Fedt! Jeg er fuldstændig enig! Selvom Geraint Thomas må være favorit, kan han slet ikke føle sig sikker på noget som helst endnu. Det er jo en virkelig fed situation før etapen i morgen og enkeltstarten lørdag.

  13. Michael Valgren

    Men jeg håber, G. vinder. Synes virkelig, han har kørt flot i årets Tour!! Og så håber jeg, at Roglic eller Kruijswijk kommer på podiet!

  14. Michael Valgren

    Og kunne man forestille sig, Froome går til angreb i morgen???

  15. Rasmus Staghøj

    Du tænker sådan et angreb som i Giro d’Italia? Man kan vel ikke afvise det...

  16. Michael Valgren

    Nej, han er jo ærekær nok til at gøre det! Vi ser. Gør han det, følger jeg bare efter!

Tirsdag den 24. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Fik du peberspray i øjnene i dag?

  2. Michael Valgren

    Næ, overhovedet ikke. Ved ikke, om mine linser fra Brillehuset i Thisted har noget immunitet over for peberspray. Så det var fedt nok!

  3. Rasmus Staghøj

    Du har nogle gode linser!

  4. Rasmus Staghøj

    Hvad siger du til den måde, etapen starter på i morgen? Er det ren show, eller kommer det reelt til at betyde noget?

  5. Michael Valgren

    Ærlig talt så aner jeg ikke, hvordan det kommer til at foregå.

  6. Michael Valgren

    Har lige hørt de andre, hvordan vi skal starte. Okay, det kommer ikke til at gøre en forskel!

  7. Michael Valgren

    Mærkeligt tiltag!

  8. Rasmus Staghøj

    Det lyder ærligt talt også mere som show end som et reelt forsøg på at skabe udskilning med det samme. Men specielt er det da.

  9. Michael Valgren

    Touren er speciel. You know that. Forhåbentlig kan jeg komme med op over første stigning. Ellers må jeg jagte fuld gas nedad ligesom i dag. Havde hurtigste tider på de to sidste nedkørsler i dag!

  10. Rasmus Staghøj

    Når man ikke er den hurtigste opad, må man jo være det nedad. Men din bjergkørsel er sgu heller ikke så tosset i år.

  11. Rasmus Staghøj

    Hvad skal Fuglsang forsøge i morgen?

  12. Michael Valgren

    Han skal bare flyve, flyve, flyve af sted!!!!

  13. Rasmus Staghøj

    Good luck i morgen!

Mandag den 23. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Det er hviledag, så jeg har lige et spørgsmål om noget andet end cykelløb. Jeg har nemlig altid undret mig over noget ved cykelsporten. I bor jo på værelse sammen to og to. Altså det, synes jeg i sig selv, er lidt grænseoverskridende. Men mit spørgsmål er: Siger I så godnat til hinanden og slukker lyset på samme tid?

  2. Michael Valgren

    Ja, det kan godt virke lidt grænseoverskridende og ikke mindst på sådan et “hotel”, som vi bor på, nu hvor der kun er fem centimeter mellem sengene! Men ja, Jakob og jeg siger godnat og sover på samme tid og vågner på samme tid. Vi er meget ens, når der gælder sengetid, og hvornår vi gerne vil op. Så vi er godt match!

  3. Michael Valgren
    .
    Foto: Michael Valgren
  4. Rasmus Staghøj

    Vænner man sig til det? Altså at man hele tiden deler værelse med nogen? Du er jo aldrig alene. Vi er så privilegerede på TV 2, at vi har vores egne værelser. Det har alle faktisk rundt om Tour-feltet.

  5. Rasmus Staghøj

    Chris Anker troede i øvrigt, at han skulle dele værelse med en af os andre, da han sidste år var med på TV 2 for første gang. Han var spændt på, om det var mig eller Brian, han skulle dele værelse med.

  6. Michael Valgren

    Man vænner sig til det. Men det kan godt være hårdt, fordi man som sagt ALDRIG er alene. Når jeg enten flyver til eller fra løb, elsker jeg bare gå og tulle rundt i lufthavnen og være helt mig selv og i min egen verden. Fordi enten skal jeg hjem og støvsuge eller være sammen med en flok tossede cykelryttere.

  7. Michael Valgren

    Haha, god historie! Jeg ved, der er nogle, der har problemer med at sove med nogen pga. snorken og forskellige soverytmer! Fx vores spanske ryttere elsker jo at være længe oppe og sove længe, hvor Tanel derimod er totalt modsat. Og de er kommet på værelse sammen nu, efter at Gruzdev blev sendt hjem. Så det er et knap så godt match!

  8. Rasmus Staghøj

    Det kan jeg sgu godt forstå. Jeg tror, jeg ville blive vanvittig af ikke at kunne være helt for mig selv. Jeg håber ikke, at Fuglsang snorker så?

  9. Michael Valgren

    Nej han pipper! lol!

  10. Rasmus Staghøj

    Haha!

Søndag den 22. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Boom! Cort! Hvordan er humøret i Astana-lejren lige nu?

  2. Michael Valgren

    Folk er helt oppe at støde, så det er mega fedt!

  3. Rasmus Staghøj

    Du må sende billeder eller video fra champagne-fejringen.

  4. Michael Valgren

    Næ. Det har I vel Nick til. Han var der i hvert fald i går

  5. Rasmus Staghøj

    Foto-Nick er altid på pletten!

  6. Michael Valgren

    Ja privatliv er der intet af, når han er i området.

  7. Rasmus Staghøj

    Jeg tror, de fleste er enige om, at både du og Cort har kørt virkelig godt opad i Touren. Hvordan lagde I taktikken på den sidste kategori 1-stigning?

  8. Michael Valgren

    Jamen vi skulle helst gerne over sammen, for så var jeg sikker på, at jeg kunne lukke hullerne på nedkørslen med Magnus på dæk. Men vi var begge stærke nok til at sidde med, så det var bare verdensklasse!!

  9. Rasmus Staghøj

    Det er sgu da teamwork! Og Bauke Mollema kunne man slå med venstre ben - var det sådan, du sagde i interviewet lige efter målstregen?

  10. Michael Valgren

    Ja, det kom jeg vist til!

  11. Rasmus Staghøj

    Det er derfor, det er godt at interviewe jer lige efter målstregen!

  12. Rasmus Staghøj

    To etapesejre til Astana i træk. Er Tour de France allerede en succes for jer, eller vil I have mere?

  13. Michael Valgren

    Ja jeg skal lære at passe mere på! Succes avler succes, ik'??

  14. Rasmus Staghøj

    Jeg kan se, at Gazzetta Dello Sport skriver, at du forlader Astana og skifter til Dimension Data i næste sæson. Rygtebørsen er i gang. Any comments?

  15. Michael Valgren

    Læste også at jeg var på vej til Trek, så rygtebørsen er godt i gang!

  16. Rasmus Staghøj

    Jeg har også hørt et rygte om, at Glud og Marstrand genopstår, og at du vil blive genforenet med Christian Moberg under Michael Skeldes ledelse. Kan du bekræfte det?

  17. Michael Valgren

    Det ville jeg virkelig gerne i hvert fald! Savner altså conti-tiderne sommetider! Der var bare noget over det!!!

  18. Michael Valgren

    Jeg har lige læst, at Moscon er ude af Touren, og måske han bliver smidt af Sky. Han slog vist nok en Fortuneo-rytter. Han slog faktisk mig sidste år, hvor jeg bare valgte at gå stille med døren den gang. Jorden er rund.

  19. Rasmus Staghøj

    Jeg sidder faktisk lige og læser historien lige nu, og jeg har lige set videoen af, at han slår Elie Gesbert i hovedet. Hvornår siger du, han slog dig, og hvad skete der i den situation?

  20. Michael Valgren

    I E3 Harelbeke sidste år, fordi jeg ikke ville give min plads bag min holdkammerat, og så svingede han bare armen lige ind i min albue. Kan huske, det gjorde næsten lige så ondt, som når min storebror Morten gav mig lammere som lille!

  21. Rasmus Staghøj

    Han er sgu en slagsbror. Altså Moscon. Ikke din storebror Morten. Men du sagde ikke noget til nogen dengang?

  22. Michael Valgren

    Morten er blid som et lille lam nu, og jeg kan tæske ham i alle sportsgrene, og han hader mig for det. Tennis, badminton, bordtennis, fodbold, håndbold... you name it. Det er kun min søster, som kan løbe fra mig. Det er hun glad for.

  23. Rasmus Staghøj

    Der er gang i familien Valgren Andersen!

  24. Rasmus Staghøj

    Men jeg går ikke ud fra, at du kommer til at savne Moscon særlig meget så?

  25. Michael Valgren

    Jeg har det egentlig fint med ham - altså det var i kampens hede. Der tilgiver jeg næsten alle for, hvad de gør. Jeg væltede jo ikke eller noget! Men ærgerligt for ham, for han er jo en superstærk rytter. Men det her ry kan koste ham dyrt, tror jeg!

  26. Rasmus Staghøj

    Spændende, hvordan Sky reagerer på det. De har tidligere givet ham en advarsel, så det her kunne godt gå hen at blive alvorligt for ham...

  27. Michael Valgren

    Har læst et sted, at de ville “fyre/suspendere” ham, hvis han gjorde det igen!

  28. Rasmus Staghøj

    Præcis. Vi afventer en pressemeddelelse fra Sky nu.

Fredag den 20. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Haha, jeg har lige set en video fra i formiddags af en nærgående fan, som virkede til at være meget glad for at røre ved dig. Hvad gik det ud på? 😂

  2. Michael Valgren

    Ja, det ved jeg heller ikke. Ved ikke, om han troede, jeg var en hund eller noget, men meget søde drenge!

  3. Rasmus Staghøj

    Du er bare blevet så stor en stjerne for de små drenge, at de bliver nødt til at røre ved dig, for at finde ud af om du er helt ægte.

  4. Rasmus Staghøj

    Nå, men 13 etaper inde i Touren. Er der ved at være lejrkuller? Det er vel sådan en slags boble, man lever i under Tour de France.

  5. Michael Valgren

    Ja, det virker sådan! 🤪🙈 Lejrkuller, nej, men Tour-boblen eksisterer. Altså, dagene flyver af sted, så det jo dejligt. Men jeg er ikke i meget kontakt med omverdenen! 🙈🙈

  6. Rasmus Staghøj

    Tour-boblen eksisterer også hos os. Og dagene flyver også af sted her. Det varer sgu ikke så længe, før vi er i Paris, og samtidig føles det som om, det lige er gået i gang.

  7. Michael Valgren

    Ja, lige præcis! Glæder mig nu også til at ramme Paris. Det er altid så specielt. Fed stemning, ens kæreste er der, alle er glade! Bare en stor fest! 👏

  8. Rasmus Staghøj

    Enig! Men det skal vi ikke snakke så meget om endnu. Der er stadig lang vej! 🙈

Onsdag den 18. juli og torsdag den 19. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Er du stadig vågen? Jeg har glemt at skrive. Gik Fuglsang sukkerkold i dag, eller hvad skete der til sidst?

  2. Michael Valgren

    Er vågen nu✌ tror bare ham ramte en mur desværre. Det sker, heldigvis er Touren stadig lang 💪💪

  3. Rasmus Staghøj

    Er det stadig podiet, I satser på?

  4. Michael Valgren

    Det håber jeg! Jeg tror på ham. Han er kommet fra baghjul før i denne sæson med stor succes!💪💪

  5. Rasmus Staghøj

    Skal du selv i udbrud igen i dag? ☺️ Det ser ud til, at du har fundet bjergbenene.

  6. Michael Valgren

    Det tror jeg bestemt ikke. Håber jeg har restitueret godt, fordi det bliver altså en led dag. Jeg var til dopingkontrol igår, og der skal man jo tisse minimum 90 ml. Og jeg drak og jeg drak. Kunne bare ikke tisse, du ved.. Nå men så endelig kommer der hul på bylden, men ud kommer der kun 70 ml.... DOH! Okay, jeg venter yderligere 10 min og prøver så lige at klemme det sidste ud. Fik så klemt 12 ml ud. Så var vi på 82. OMG. 15 min senere kommer jeg over målstregen og ender på 99 ml. Og en meget koncentreret tis som lyder på 1.033, og det er vidst det, man kalder DEHYDRERET! Så selvom jeg følte under etapen, at jeg drak og drak, kan man jo bare konkludere at jeg ikke drak nok 🤪 Så jeg var på hotellet, som var 2 km fra målstregen, godt halvanden time, efter jeg selv var kommet i mål...

  7. Michael Valgren

    Så starter vi lige dagen ud med en tishistorie, håber den slutter bedre 👍 😂

  8. Rasmus Staghøj

    Haha, fantastisk historie 😂Jeg stod faktisk og ventede ude foran dopingkontrollen, men da det tog så lang tid, gik jeg derfra igen. Og så nåede jeg lige at se Cavendish komme over målstregen helt alene...

  9. Michael Valgren

    En skam han ikke har det i sig i år. Han har så mange fans derude, så det er altid fedt og køre med ham. Sad i gruppettoen med ham på 6. etape, og det var VILDT så mange som heppede på ham!!

Tirsdag den 17. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Første bjergetape. Nev den i benene, som Fuglsang sagde efter etapen?

  2. Michael Valgren

    Bjerge er aldrig nemme. Så ja, det nev lidt, men jeg kom fint igennem egentlig og gjorde det, jeg skulle ;-) Og så er det bare lækkert at se, at Jakob bliver ved med at være oven på. Første dag i bjergene er altid spændende efter en hviledag.

  3. Rasmus Staghøj

    Jeg kan se, at der er flere, der er lidt skuffet over, at der ikke skete så meget blandt favoritterne. Hvorfor tror du, det blev sådan?

  4. Michael Valgren

    Hmmmmm... tror altså bare, alle er så lige, og man skal have dagen for at kunne gøre udslaget. Plus modvind på sidste stigning.

  5. Michael Valgren

    Og Touren er meget laaang endnu. Man betaler for det senere, så forventer først, at folk rigtig åbner op på Alpe d'Huez-etapen faktisk.

  6. Rasmus Staghøj

    Interessant. Så vi skal ikke forvente, at der er nogen, der åbner for hanerne i morgen?

  7. Michael Valgren

    Jeg tror det faktisk ikke. Kørte samme etape selv i Dauphiné, og de første to stigninger er lede! MEN den sidste er altså ikke så hård. Altså der skal nok komme angreb, men tror ikke, det bliver festfyrværkeri. Men jeg kan jo godt tage fejl. Håber jeg, at jeg gør, og Jakob bare smadrer dem.

  8. Rasmus Staghøj

    Nå ja, den var med i Dauphiné! Når nogen er skuffet over etapen, handler det måske også om, at man har glædet sig så meget til bjergene, og så forventer man angreb, angreb og angreb.

  9. Michael Valgren

    Ja præcis, det er helt sikkert derfor. Men kan fortælle folket, at det altså stadig er hårdt, selvom der ikke bliver angrebet. Kan sende et billede af mine watt-tal de første 6 min., jeg sad med på Col de Romme. Så kan man bedømme det lidt...

  10. Michael Valgren
    .
    Foto: .

    Så døde baby....

  11. Rasmus Staghøj

    Jeg viste lige tallene til Brian Nygaard. “Det er vanvittigt høje tal,” siger han.

  12. Michael Valgren

    Men også kun i 6 min. Men det var de første 6 min. på bakken. Havde også ført lidt inden.

Mandag den 16. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Hvordan går det på hviledagen? Har I fået lov til at sove lidt længe, eller hvordan foregår det?

  2. Michael Valgren

    Vi sover længe hver dag faktisk! 🤙🤙🤙 Nu står den på frokost og besøg fra Sissel! Wuhuuu! 👏👏

  3. Rasmus Staghøj

    Nyd det, så længe det varer. 😄 Hvad er det for noget med den energidrik-historie? Løb I tør for saftevand i går?

  4. Michael Valgren

    Det kan jeg hverken be- eller afkræfter ;-)

  5. Rasmus Staghøj

    Politikersvar! Fik du nok energidrik i går under etapen?

  6. Michael Valgren

    EB-spørgsmål! 🤪

  7. Rasmus Staghøj

    Nej. Men hvis der ikke var problemer, kan du jo nemt afvise det. Jeg tror, at flere er i tvivl om, om der er helt styr på organisationen på Astana, og det er derfor spørgsmålet rejser dig. Altså rent isoleret set er der vel ikke noget unormalt i, at det kan være svært at få nok at drikke under en brostensetape, så vidt jeg kan forstå, men hvis der ligger noget mere bag...

  8. Michael Valgren

    Nej, det er skidesvært at få drukket og spist nok. Og efter mit styrt mistede jeg alt mit mad osv., så det var nok også en af grundende til, at jeg døde ret tidligt :(

  9. Rasmus Staghøj

    Ærgerligt. Der var heller ikke meget stof tilbage på ryggen af dig. Og frit udsyn til din 🍑😂 Hvordan har kroppen det i dag?

  10. Michael Valgren

    Haha, det var et godt udluftningssystem på en ellers meget varm dag!🙈🙈 Sissel er lige kommet, så nu er jeg blevet rigtig øm. Så får jeg lidt omsorg, hvilket jeg normalt ellers skal kæmpe hårdt for at få! 😜

  11. Rasmus Staghøj

    Hahaha! 😂😂😂 Så vil jeg ikke forstyrre mere.

  12. Rasmus Staghøj

    Vi har lige fået en pressemeddelelse fra Lotto-Soudal efter Jens Keukeleire er udgået. Jeg synes lige, du skal have lov til at svare på den, når du bliver nævnt. Den er her: “Alle talte om nervøsitet og brosten, men styrtet, som Richie Porte og jeg blev revet ned i, havde intet at gøre med det. Michael Valgren havde problemer med sin kæde, og det forårsagede styrtet.” Er det rigtigt?

  13. Michael Valgren

    Ved ikke, hvad der 100% skete.

  14. Rasmus Staghøj

    Ok. Har du en kommentar til, at de skriver det sådan?

  15. Michael Valgren

    Nej, ved ikke, hvad jeg skal sige til det. ✌

  16. Rasmus Staghøj

    Ok. Fair nok.

Søndag den 15. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Hvordan har du det?

  2. Michael Valgren

    🤞👌

  3. Rasmus Staghøj

    Hviledagen falder heldigt ✌️ Jeg kunne høre, at Fuglsang både var skuffet og tilfreds efter etapen. Hvad er din evaluering af etapen?

  4. Michael Valgren

    Er glad for Jakob er så stærk, som han er, og ærgerligt vinden ikke var i hans favør. Tror at efter sektor 9 kunne vi have kørt væk. Men hele tiden modvind, og folk kom tilbage. I sidste ende er det jo godt at ligge nummer 7 på hviledagen, men når jeg selv ikke rigtig rammer dagen (benene) så er det svært at hjælpe, så det er jeg selvfølgelig personligt ærgerlig over✌

  5. Rasmus Staghøj

    Det var vildt at se på, kan jeg fortælle dig. Portes - og dit styrt - var vi ikke vilde med, men ellers var det en spændende etape. Skal I flyve til Annecy nu?

  6. Michael Valgren

    Synd for Richie! Ja, vi sidder flyveren allerede. Vi har siddet her i 20 min. Der var noget med et timeslot, så vi skal vist vente 30 min mere👎

  7. Rasmus Staghøj

    Bummer! Jeg håber, I har fået noget at spise. Vi napper lige 850 km i bil. Vi bider den over, så vi nøjes med 500 km i dag. Om 10 km venter der et dejligt tankstationsmåltid 🙈

  8. Michael Valgren

    Skønt!! Road trip er konge 👏

  9. Rasmus Staghøj

    I godt selskab er det en fest 😎✌️

  10. Rasmus Staghøj

    .... og det har jeg heldigvis, må jeg hellere tilføje! 😜

  11. Rasmus Staghøj

    God tur og god hviledag 👋

  12. Michael Valgren

    Så er det jo perfekt! Jeg håber, vores kok har kokkereret lidt lækkerier til os. Det hjælper altid på moralen🤞

  13. Rasmus Staghøj

    Det vil være velfortjent oven på sådan en uge.

Lørdag den 14. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Så er det tid til brosten! Det er jo dit terræn. Jeg spurgte Greg Van Avermaet i mixed zone, hvor afgørende brostensetape kan blive, og han sagde, at den kan komme til at få større betydning end de største bjergetaper. Er du enig med ham?

  2. Michael Valgren

    Vi skal lige have slået noget fast her... er det din fødselsdag??🤔🤙

  3. Rasmus Staghøj

    Korrekt 🙈

  4. Michael Valgren

    Stort tillykke 👏👏🎉🎉 Og ja, tror da han har nogenlunde ret! Altså tror det bliver en stor fight derude i morgen. Men ved ikke, om den kan få større betydning, eller jo. Der er jo en større risici i morgen, fordi punkteringer og styrt nemmere kan forekomme, vil jeg tro. Så tror det er det, der vil lave de største tidsforskelle ✌

  5. Rasmus Staghøj

    Tak 🤙🏻 Avermaet nævnte også positionering, som det vigtigste i morgen. Er det din opgave at placere Fuglsang langt fremme i feltet, når I rammer pavéerne?

  6. Michael Valgren

    Det er vores opgave ja, og det bliver det vigtigste! Og gør vi det, skal den bare have en over nakken for at smadre de små drengespejdere💪💪

  7. Rasmus Staghøj

    Boooom! 🤜🏻 Hvem af klassementsfavoritterne er det, I håber at sætte af i morgen?

  8. Michael Valgren

    Alle🤪🤪

  9. Rasmus Staghøj

    Det bliver Astana-tog alá 2014, men i stedet for Nibali/Fuglsang er det Valgren/Fuglsang 😜

  10. Michael Valgren

    Svært at sige, ik? Altså så mange som muligt, man ved ikke rigtig, hvor folk som Quintana, Bardet, Mollema, Richie, osv. står henne. Vi skal mest fokusere på vores løb og gøre det, der nu skal gøres for Jakob! Så håber vi, han kan huske sine MTB skills og, at vi kan levere ham!🙈

  11. Rasmus Staghøj

    Good luck! Vi glæder os til at kommentere løbet i morgen ✌️

Fredag den 13. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Dylan Groenewegen 🥇 Hvem vinder så etapen i morgen?

  2. Michael Valgren

    Har ikke studeret det endnu, men er sikker på, Kittel ikke vinder ✌🤫 Men et hurtigt bud kunne godt være Démare🤔🤔

  3. Rasmus Staghøj

    Der hviler et stort pres på dine ekspertbud efter to pletskud i træk 🎯🎯

  4. Rasmus Staghøj

    Nå, men fik du ellers snakket med nogen i feltet i dag, nu hvor I sad så længe ved siden af hinanden?

  5. Michael Valgren

    Jeg prøvede og komme lidt rundt ja, men selvom man sidder længe derude, sidder man ofte på række og snakker for lidt ✌ Men altid sjovt og starte lidt rygter :)

  6. Rasmus Staghøj

    Jeg så, du snakkede med Marcel Sieberg i dag. Savner I begge to Lars Bak?

  7. Michael Valgren

    Ja, vi snakkede netop om Bak! Han er en savnet mand, men jeg har daglig kontakt med ham alligevel i form af lydbeskeder her på whatsapp. Han har for resten bogført 37 timer hjemme i Danmark på en uge, så han holder da skruen i vandet 💪💪

  8. Rasmus Staghøj

    Han er en maskine!

  9. Rasmus Staghøj

    Jeg læste også et sted, at Lotto-Soudal gerne vil beholde ham, så måske har vi ikke set ham i Tour de France for sidste gang?

  10. Michael Valgren

    Håber vi får ham at se igen. Han har motoren til det. Bjarne skal bare i gang med det hold hurtigst mulig, ik? 🙌👌💰💨

  11. Rasmus Staghøj

    Apropos: Hvordan går det med din kontraktjagt - har du fået en ny kontrakt? 😏

  12. Michael Valgren

    Måske, måske ikke👋👋

  13. Rasmus Staghøj

    Okay, så nævner jeg lige en masse hold, og hvis du blinker to gange, så ved jeg, hvad du mener: Dimension Data?

  14. Michael Valgren

    Kan ikke finde blinke smileyerne, så kan ikke hjælpe dig, desværre✌

  15. Rasmus Staghøj

    Pokkers!

Torsdag den 12. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Kan vi hyre dig som ekspert? Dan Martin 🥇✅

  2. Michael Valgren

    #nemt

  3. Rasmus Staghøj

    Hvem vinder så i morgen?

  4. Michael Valgren

    Hmmm... den er lang i morgen, så udholdenheden kommer til at spille en rolle der... så mit bud er kometen Dylan G!! Han er sgu en led ka'l ✌

  5. Rasmus Staghøj

    Modtaget. Det tip giver vi videre 👍🏻

  6. Rasmus Staghøj

    Har du set Bjarne Riis’ kritik af Astana? Det skal du da lige have mulighed for at svare på. Sidder I ikke godt nok i feltet, som Riis siger?

  7. Michael Valgren

    Har ikke set det, men jeg vælger ikke at svare på hans kritik. Det kommer der nok ikke noget godt ud af✌

  8. Rasmus Staghøj

    Du er blevet så rutineret.

  9. Rasmus Staghøj

    Har I også voldsomt langt til hotellet i dag? Vores gps siger, at vi er fremme til midnat 😫

  10. Michael Valgren

    Jeg bliver jo ældre og klogere dag for dag, ik'? :) Vi er lige kommet, så jeg har lige smidt mig på briksen! Uh, så står den på tankstationsmad i aften for jer?🙈🙈

  11. Rasmus Staghøj

    Lucky you! Vi har lige sat os for at spise en Crepe. Brian nægtede at spise tankstationsmad...

  12. Michael Valgren

    Mmmhh lyder sku heller ikke dumt! Godt at have Brian på holdet. Han går som regel ikke ned på udstyr, som man siger. Hans musiksmag kan dog diskuteres #ViveLeNephew😜😜

  13. Rasmus Staghøj

    Haha, han er IKKE vild med Nephew. Men vi behøver heldigvis ikke at være enige om alt.

  14. Michael Valgren

    I know! Synes Simon K er for fed. Præcis. Ligesom jeg heller ikke er enig med Riis. Ups. Leave it be😆

  15. Rasmus Staghøj

    Så kom der lidt alligevel! 😜

  16. Michael Valgren

    Nej, men han har jo ret. Altså jeg vil ikke komme med nogen undskyldninger, for i situationen var det lort. Men vi var lige så lige blevet informeret om, at de næste 30 km ikke var til fare. Også 1 min senere sker splittet. Så ja, skidt vi ikke sad sammen, men Magnus gjorde det godt for Jakob der, og Gruzdev var der også. Men ja. Note er taget til efterretning, og vi skal gøre, hvad vi kan for at få det til at lykkes ligesom i går f.eks!🤙✌💪

  17. Rasmus Staghøj

    Tak! Altid godt med svar! Også når det er på kritik.

  18. Michael Valgren

    Altid godt med kritik. Det tænder mig lidt🤪 så skal jeg bare ude og arbejde i morgen for at bevise, vi godt kan ;-) 👌

  19. Rasmus Staghøj

    Nemlig!

Onsdag den 11. juli

  1. Rasmus Staghøj

    I dag skal det handle om noget andet: Hvem fortæller de bedste jokes på Astanas Tour-hold?

  2. Michael Valgren

    Jamen synes faktisk at Magnus kommer med nogle gode input, men det er nok kun Jesper og mig, der der synes, de er sjove. Vi har måske nogenlunde samme humor. De andre er måske for gamle? :D haha

  3. Rasmus Staghøj

    På min gamle arbejdsplads opererede vi med en aldersgrænse i humor. Grænsen lå på 30 år. Vi vurderede, at det var den magiske grænse, hvor humoren ændrede sig. Der var altså jokes til +30-årige eller -30-årige. Ud fra den teori falder Jakob Fuglsang jo i en anden kategori end dig. Jeg fastholder naturligvis, at jeg stadig tilhører begge kategorier, selvom jeg har rundet 30 år....

  4. Michael Valgren

    Jeg tror også, du er på vores bølgelængde endnu, men det er også kun fordi, du ser så ungdommelig ud. Men der er altså også nogle, der er over 35 af mine kammerater, som stadig har en humor som en 13-årig. Anyway, hvad tror du om etapen i morgen, hvem ser skarpe ud?? :D

  5. Rasmus Staghøj

    Jeg fik altid at vide som teenager, at jeg en dag ville blive glad for, at jeg ser så ung ud. Den dag er ved at komme nu 😄 Haha, er det mig, der analyserer etaperne nu? Jamen så peger jeg på Quick-Step og min personlige yndling Julian Alaphilippe. Jeg synes, han er en topfed rytter. Sagan er vel i spil på næsten samtlige etaper, og mon ikke at Movistar og Valverde snart spiller et eller andet ud. Er du enig?

  6. Michael Valgren

    Samme her, jeg skal stadig vise ID for at komme ind på disco. Men det fede er, at jeg kan gå for en ungdomsbillet, når jeg skal med bussen til lufthavnen fra Monaco. Det sparer mig 6,5 euro 🤙💰 Kan ikke blive mere uenig! Haha - synes Alaphilippe er top træls, haha! Tror den er for hård til Sagan i morgen(dvs. han gider nok ikke) Jeg har en lille fidus til, at Dan Martin godt kunne gøre det godt, hvis ikke udbruddet holder hjem. Ved ikke om BMC vil bruge så mange kræfter på at hente dem, hvis det er en folk, der er langt efter i GC. Tror gerne de vil beholde trøjen indtil brostenene, så har de en lille fordel ved at kunne sidde lidt fremme 🤔🤔

  7. Rasmus Staghøj

    Haha, jeg har kørt med den samme bus fra lufthavnen til Monaco flere gange, og de spørger mig om min alder hver gang 😂 Uenighed er godt! Dan Martin er slet ikke noget dårligt bud. Det er noteret til kommenteringen i morgen 👍🏻

  8. Michael Valgren

    Jeg er faktisk begyndt at tage toget. Skal dog lige gå 1,5 km fra perronen til lufthavnen, men så koster billetten kun 5 euro i stedet for de 16,5 #lifehacks 😜

  9. Rasmus Staghøj

    Du er SÅ meget nordjyde 😂 Din far var også meget begejstret for Villagen i startbyen forleden, for der kunne han spise sig mæt til frokost i alle de små smagsprøver 😂

  10. Michael Valgren

    Ja, æblet falder ikke langt fra stammen. Og det er skræmmende. Især hvis jeg skulle ende som min farfar 🤣🤣

  11. Rasmus Staghøj

    Og pæren falder ikke ret langt fra hesten 😜 Og det er nok slet ikke så slemt endda.

Tirsdag den 10. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Der er bekymring i bilen. Hvordan har du det?

  2. Michael Valgren

    Ja det er bare træls! Men man ved jo, at det kan forekomme, og heldigvis er det vist bare et slag på hoften 👏👏

  3. Rasmus Staghøj

    Av. Men godt at høre, at det trods alt ikke er så slemt. Var du nede to gange? Og hvad skete der egentlig?

  4. Michael Valgren

    Jamen kom op at ride på et baghjul, da der blev slået et svaj, og så går det bare så stærkt! Og anden gang styrtede jeg ikke, der tiltede jeg bare ned og landede oven på en Lotto-rytter! Men tror jeg er okay ;-)

  5. Rasmus Staghøj

    Vildt nok at du kan sige at du er okay, efter du to gange har været nede i et cykelløb. I cykelryttere er altså bindegale 🙈

  6. Rasmus Staghøj

    Hvor langt har I til hotellet? Kan I nå at se fodbold i aften?

  7. Michael Valgren

    Ja, jeg er lige kommet til hotellet, så nu vil jeg have noget behandling på min ømme krop ✌✌

  8. Rasmus Staghøj

    God ide! Vi har lige halvanden time mere, så vi tager kampen på TV 2 PLAY. Vi skrives ✌️

  9. Michael Valgren

    I er ikke geo restricted som os andre dødelige. Jeg er helt nede over, jeg ikke kan se dejlige Søren Reedtz på Aftentouren :(

  10. Rasmus Staghøj

    TV 2 PLAY er åben i alle EU-lande i år. Tour de France til alle - også dem på ferie 😄

  11. Michael Valgren

    Stærkt!👏👏

Mandag den 9. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Det var sgu da meget godt, hva? Er der god stemning i Astana-lejren oven på den holdtidskørsel?

  2. Michael Valgren

    Ja, vi er rigtig godt tilfredse, men jeg vidste godt, vi kunne. Havde det på fornemmelsen inden Touren og havde også gået og sagt det til Jakob og de andre, at vi godt kunne, og det havde Rune især også, så vi startede med selvtillid, og det ville have været super skønt at have haft Luis med. Synes jeg læste et sted at Rolf mente, Luis ville gøre, at vi ville køre 1 minut langsommere, så med ham havde vi vundet, ik?

  3. Rasmus Staghøj

    Ja, det sagde Fuglsang også, da han kom i mål. Den tager jeg selvfølgelig lige op med Rolf i morgen 😜 Du må i øvrigt lige sige tak til mor Gitte og far Søren. De havde gaver med til Chris, Brian og mig i dag. Et par strømper til hver og en karamelsnitte ✌️

  4. Michael Valgren

    Ja god ide 👍 Jamen de tænker sgu på alt de to, de er god støtte, og de bliver også mere rutinerede i at køre "Touren". Første år følte jeg, at jeg skulle bære dem frem, men nu svømmer de som fisk i vandet, så det er fedt 👍

  5. Michael Valgren

    De er ved at være erfarne!!

  6. Michael Valgren

    Har fået et fint billede af min mor, som står på natbordet med en lille note til. Fik jeg også sidste år, og jeg har stadig noten fra sidste år faktisk :ii

  7. Michael Valgren

    Også en tandbørste og tandpasta og en Roll on deo. Så det er lidt sjovt hver morgen lige og se, hvad der gemmer sig

  8. Rasmus Staghøj

    Hvor er det dog sødt ☺️ Mor Gitte for præz!

  9. Michael Valgren

    Haha præcis!

  10. Rasmus Staghøj

    Nå men hvad med de næste etaper? Der har været så meget fokus på holdtidskørslen, men der venter jo også etaper om et par dage, der er vigtige.

  11. Michael Valgren

    Altså hvis jeg svarer dig på det, slipper jeg så for at snakke med Stadum og co. i morgen? 🤓🤓

  12. Rasmus Staghøj

    Nej, sådan fungerer det ikke!

  13. Michael Valgren

    Nå nå... men jo altså 5. og 6. etape byder på flere højdemeter, så det skal nok blive nogle spændende etaper, især afslutningen på 6 etape bliver fed og en spændende indikation på GC-folket 🤙

  14. Rasmus Staghøj

    Det var bedre 😜 Vi glæder os.

Søndag den 8. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Vi starter med det alvorlige først, og så har jeg et spørgsmål til dig senere, men jeg skal lige tage mod til mig først, inden jeg spørger. Luis Leon Sanchez ude - Hvad betyder det for i morgen? Og for holdet generelt?

  2. Michael Valgren

    Jamen, det er bare lort med lort på ik'? Luis var tænkt en af de vigtigste roller i denne Tour, så det er et stort tab.. men altså der er ikke nogen grund til at græde over spildt mælk, op på hesten og videre! 💪

  3. Rasmus Staghøj

    Det er modtaget. Okay, nu har jeg samlet mod til mig: Har du farvet øjenbryn? Brian Nygaard bragte rygtet op under kommenteringen, så det skal jeg da følge op på! 🙈

  4. Michael Valgren
    Foto:

    🙈🙈 Jeg har ikke farvet dem. Men det har Nanna. En af Sissels veninder, som var på besøg hjemme ved os i sidste uge med to andre tøser. Så efter et par strawberry daiquiris, nogle afsnit Sex and the City, så fandt Nanna lige sine ting frem (hun er frisør), og så blev der ellers leget beauty salon, og det skulle jeg da være en del af! 😜

  5. Rasmus Staghøj

    Hahaha 😂

  6. Rasmus Staghøj

    Fik du lavet andet end øjenbryn?

  7. Michael Valgren
    .
    Foto: Michael Valgren & Friends
  8. Michael Valgren

    Altså de snakkede rigtig meget om landet Brasilien, forstod det ikke rigtig. Så det var jeg ikke en del af! 😜

  9. Rasmus Staghøj

    😱😵🤠 Det stikker helt af nu!

  10. Michael Valgren

    Det er Touren. Det stikker altid helt af 🤙🤙

Lørdag den 7. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Så er Touren i gang! Vi så jo resultatet, men hvordan var det at køre etapen?

  2. Michael Valgren

    Jamen, det er altid fedt endelig at få gang i benene efter mange træningstimer! Og den starter ud, som Touren altid gør - super stressende. Vi var dog heldige med vinden, og at det ikke regnede. Havde det været regnvejr, ville det have været crazy, da der var en million rundkørsler, sving og en masse tilskuere derude! Men vi slap godt igennem, så det var fedt🤞

  3. Rasmus Staghøj

    Vi kunne godt se, at der var mange tilskuere langs vejene. Det så ret fedt ud i TV. Chris mener i øvrigt, at du ser trimmet ud. Han sagde under kommenteringen, at det var lige før, du er for tynd. Den må vi lige have en second opinion fra Bjarne på! 😜 Hvad siger vægten og fedtprocenten egentlig?

  4. Michael Valgren

    Men det er også det, der gør Touren så fed! Stemningen og menneskerne. Det største. 🙌 Tror ikke, man kan blive for tynd i den her branche, men det er sødt sagt af Chris! Ærlig talt har jeg ikke som sådan gået op i min vægt her før Touren. Jeg har bare været seriøs og kigget mig selv i spejlet og synes, det har været fint. 🤪🙈 Anyway, når vi får nogle data på det, vil jeg måske opdatere jer, men please: Ikke spørg Bjarne eller 'Kyllingen', så er jeg bare for tyk, og det har jeg hørt nok om 🤞

  5. Rasmus Staghøj

    Chris er generelt sød. Og han er også tynd. Vi ser frem til helt eksklusiv data, og vi skal nok lade være med at sige til Bjarne. 🙈 Hvad med etapen i morgen? Får Cort lov til at prøve at sidde med i finalen, hvis Fuglsang alligevel sidder fremme til sidst?

  6. Michael Valgren

    Savner også Chris. Chris er måske for tynd, og det er imponerende, fordi jeg ved, hvor gode hindbærsnitter hans mor laver. 🙌🙌 Øhh, jeg ved ikke rigtig med Magnus. Altså, han skal jo sidde der, og hvis han sidder der, er det formentlig, fordi han har hjulpet Jakob med at sidde fremme. Så ved jeg ikke, hvor meget der er tilbage at spurte med. 🙈

  7. Rasmus Staghøj

    Hindbærsnitter? Chris taler meget om kager, men dem har jeg ikke hørt om. Det må jeg lige spørge ham om i morgen. Vi skrives! ✌

Fredag den 6. juli

  1. Rasmus Staghøj

    Hej Michael. Endelig er det blevet tid til Tour de France igen. Jeg tænkte på noget: Er du klar på at lave SMS-dagbog igen i år? Vores brugere var glade for det sidste år. Jeg tænker samme format som sidste år. Med løbet som udgangspunkt skriver vi jævnligt til hinanden. Du fortæller om løbet, historier fra feltet og livet som Tour de France-rytter. Tekst, billeder og måske endda video? Vi ser, hvor det bærer hen? Er du på? Bh Staghøj

  2. Michael Valgren

    Hey Rasmus! Ja endelig, tell me about it! Har ventet på det skulle starte, siden Liege-Bastogne-Liege sluttede🙈 Er glad for at “brugerne” var glade for det, så må vi hellere lade være med at skuffe dem i år og gøre det igen. Så regn med mig👏👏 Du stiller spørgsmålene, og jeg har svarene, lidt lige ligesom hvem vil være millionær ✌💰 Men det bliver hyggeligt at være med igen🤙🤙

  3. Rasmus Staghøj

    Optur! Det er en aftale! Det skal vi nok få noget godt ud af. Okay, du får et “Hvem vil være millionær”-spørgsmål til at starte med: Hvor mange kilometer er årets Tour de France-rute? (Og du må ikke kigge i roadbooken!) A) 3672 km B) 4294 km C) 3351 D) 2942 km

  4. Michael Valgren

    Uh, elsker faktisk quiz! Smadrer altid Sissel i Bezzerwizzer, og så driller jeg hende med, at jeg jo bare er en dum cykelrytter, og at hun skulle forestille sig at gå på Universitet. Så blir hun lidt knotten🤪 Men anyway, vi har ikke fået Roadbooken endnu, så bare rolig, ingen snyd. Men mit svar er C) 3351. Tænker at vi har en del korte bjerg etaper, og to tidskørsler må være nok til, at jeg ikke vil svare A. 🙈🙈🙈🙈

  5. Rasmus Staghøj

    Du lyder som en alletiders vinder i spil 😜 Og svaret er.....🥁🥁🥁..... korrekt🎯! Nå, men selvom du ikke har fået roadbooken, går jeg ud fra, at du har styr på den første uge af Touren alligevel. Hvad er jeres plan og håb for ugen?

  6. Michael Valgren

    Ja, jeg er slet ikke tarvelig!!😱🤪 Jamen, det er ret simpelt faktisk. Det handler om flere ting. Komme så nemt igennem alle dage, gerne uden styrt, tidstab og diverse uheld. Dertil skal vi køre vores livs holdløb, og det tror jeg på, vi kan. Synes vi havde en rigtig god træningslejr i Nice forud for Touren, og jeg selv har trænet meget på TT cyklen efterfølgende for at være helt klar til det! Også venter der måske et par spændende etaper, hvor Jakob kan vinde tid, eller Magnus kan blande sig i toppen. Tror også Luis kan være at finde i toppen på en etape eller to! Så jeg vi håber på at minimere tidstabet til de værste konkurrenter på holdløbet og evt se, om der kan vindes tid andre steder 💪

  7. Rasmus Staghøj

    Spændende! Det lyder jo som et meget godt oplæg, som sikkert er sværere at udføre, end det lyder. Vi glæder os til at følge med i kommentatorboksen. Hvad synes du i øvrigt om modtagelsen af Chris Froome i går? Der blev buhet og piftet af ham ved holdpræsentationen. Og hvordan er hans ry i feltet?

  8. Michael Valgren

    Ærgerligt for ham og en skam for cykelsporten. Det burde have været en stor fest! Kan kun tale på mine vegne, og jeg kan godt lide ham☺

  9. Rasmus Staghøj

    Det er noteret til drømmeholdet 😄 Jeg ønskede alle ryttere, jeg talte med til holdpræsentationen, held og lykke i går. Danske som udenlandske. Det samme gør jeg til dig. Held og lykke! Og lad os så få det cykelløb i gang. Vi skrives!