Verdensstjernen, der blev lam – alle savner hende ved VM

Hun ankommer helt afdæmpet og giver hånd med et forsigtigt smil og et ”hej, jeg er Kristina”. Det er på ingen måde en indikation af, at denne Kristina er en af de største stjerner og talenter, cykelsporten nogensinde har set, men desværre aldrig kommer til at opleve på en cykel igen.

28-årige Kristina Vogel kommer nemlig aldrig nogensinde til at køre på en cykel igen. Siden juni har hun været bundet til en kørestol efter en træningsulykke.

Se også

OL-guldvinder er blevet lam efter ulykke

Ved bane-VM i Polen er Vogel officiel ekspert-kommentator for den internationale cykelunion, UCI. Og her får hun lov til at smage på lidt af det, hun har savnet.

- Det er dejligt at være her og se hele cykelfamilien. Jeg er glad for at være her og have muligheden for at kommentere. Det er svært for mig på engelsk, for vi tyskere taler ikke så meget engelsk, så jeg håber, de forstår mig, siger Vogel med et smil til TV 2 SPORT i den vanlige, lune stil, som hun så mange gange også har givet vinderinterview i.

Kristina Vogels liv tager en afgørende drejning 26. juni 2018. I arenaen i Cottbus kolliderer tyskeren med en hollandsk juniorrytter, der er i gang med at øve stående start. Med fuld fart rammer Vogel først hollænderen og derefter halgulvet.

7. september indkalder den dobbelte OL- og 11-foldige VM-guldvinder til pressemøde. Budskabet er, at Kristina Vogel aldrig kommer til at gå igen, men budskabet er todelt. For med ordene ”Jeg har grædt nok nu” opfordrer Vogel folk til ikke længere at have ondt af hende.

For det har hun nemlig ikke af sig selv.

- Jeg følte lidt, at jeg måtte sige til verden, at alt var godt, at jeg har det godt, og at de ikke skulle græde over min ulykke. Selvfølgelig var det hårdt at indse, hvad det betyder at være lam, og at jeg skulle til at organisere mit liv helt anderledes – helt fra bunden igen.

- Men med al den kærlighed jeg fik efter min første pressekonference, blev jeg bevidst om, at jeg ikke kun kæmper alene, men at jeg kæmper for en masse andre mennesker også. Det motiverer mig hver dag, forklarer tyskeren.

Livet fortsætter jo

Og man mærker det klart, når man står der og taler med Kristina Vogel i hendes kørestol. Man mærker, at det ikke er tomme ord eller floskler, der kommer ud af hende, men et helt bevidst valg for hvordan resten af hendes liv nu skal forme sig, når cyklen aldrig kan blive en del af det igen.

- Livet fortsætter jo, selvom jeg ikke går. Nu ruller jeg. Jeg er stadig lykkelig. Jeg tror, det allervigtigste er, at man skal indse, hvad der er vigtigt i livet. Det var ”bare” cykling. Det er den dejligste ting, og mit hjerte brænder stadig for cykelsporten, men så længe man er sund og rask, har sin familie og nyder livet, så tror jeg, alt vil være fint. Jeg smiler stadig. Jeg er stadig Kristina. Jeg er bare i en rullestol og ikke på cyklen.

VM i Polen er det første verdensmesterskab uden medaljeslugeren Vogel, som har vundet VM-guld hvert år siden 2012. Og det er ikke kun cykelfansene, der savner den karismatiske tysker på banen. Det samme gør hendes nu tidligere kolleger i VM’s sprintkategorier.

- I de første løb efter hendes ulykke, kørte jeg slet ikke, fordi jeg savnede hende så meget. Jeg er stolt af hende i forhold til, hvordan hun har håndteret alt det her. Hun er fantastisk, fortæller Miriam Welte, som har dannet par med Kristina Vogel de sidste 11 år i holdsprint og har vundet fire gange VM-guld og en enkelt olympisk guldmedalje.

- Jeg savner selvfølgelig Kristina, for det var sådan en fantastisk tid, vi havde sammen i de 11 år. Men hun er altid med alligevel, for hun skriver til mig mellem heatsene, at ”du er stærk, og du kan gøre det”. Det hjælper virkelig meget i forhold til at håndtere den her situation, siger Welte, som ikke er den eneste, der har fået omsorg af Vogel i forbindelse med VM.

- Hun er måske den bedste sprinter nogensinde. Det er et stort tomrum ikke at have hende med her, for når man kører på det her niveau, vil man bare køre mod de bedste. Hun har skrevet til mig før VM for at ønske mig held og lykke. Uanset hvad hun går igennem, så har hun stadig taget sig tid til at lykønske mig, og det, synes jeg, siger alt om, hvilken person hun er, siger australieren, Stephanie Morton, som i Pruszkow er blevet verdensmester i holdsprint.

Emotionelt at være til VM

Kristina Vogel har siden sin første pressekonference efter ulykken og i tiden efter konstant mindet folk om ikke at have ondt af hende. For det har hun ikke selv. Den tidligere topsprinter har ganske enkelt for travlt til at have ondt af sig selv.

- Det er skørt, for før min ulykke var min kalender booket af træning, konkurrencer og rejserne dertil. Nu er det bare en masse andre dejlige ting, der fylder den op. Jeg er for eksempel byrådskandidat i min hjemby til kommunalvalget i maj (for CDU i Erfurt, red.). Det er lidt vildt, men jeg vil så gerne give noget tilbage til min hjemby.

- Jeg er også blevet en del af UCI’s bane-komité, og jeg bliver også booket til foredrag. Det vigtigste for mig er, at livet ikke bliver kedeligt, så det er virkelig dejligt, og jeg nyder bare livet lige nu.

- Selvfølgelig er det emotionelt at være her ved VM, men det er, fordi jeg elsker den her sport, og jeg så gerne vil give noget tilbage. Jeg græder ikke, fordi jeg føler, at jeg nu går glip af ting. Nu er det en tid for andre piger. Det er ikke længere Kristina Vogels æra, for den sluttede i juni, runder hun af.