Cykling

Overraskende Giro-vinder begyndte sin karriere på en cykel uden dæk

Til venstre poserer Richard Carapaz med trofæet, som viser, at han har vundet Giro d'Italia. Til højre er hans første cykel, som var uden dæk. Luk Benies/Rodrigo Buendia / Ritzau Scanpix

Evnerne og ikke mindst udstyret omkring Richard Carapaz er blevet bedre, siden dengang han startede med at cykle.

Der er pletter på cykelstellet.

Ikke farverige, præcise pletter som på den rødplettede bjergtrøje i Tour de France. De her pletter er tilfældige og grimme. Rustpletter.

De er ved at overtage den blå farve, som ellers dominerede i cyklens spæde år. Men selvom rustpletterne har spredt sig til store dele af BMX-cyklen med det karakteristisk høje styr i forhold til sadlen, er det ikke det, der gør, at cyklen burde høre til på en losseplads frem for i et hjem.

Som løbet udviklede sig, var det tydeligt, at han var den stærkeste

Brian Nygaard, cykelekspert på TV 2 SPORT

For på de brunrøde hjul mangler noget essentielt. Der er ingen dæk på.

Det er ikke fordi, de er blevet fjernet, siden cyklen sidst blev brugt. Sådan har den været, siden Richard Carapaz' far fandt den på en skrotplads som erstatning for sønnens stjålne cykel.

Richard Carapaz så det ikke som en forhindring. Manglede dækslanger skulle ikke forhindre ham at cykle rundt på de støvede veje omkring sin barndomsby Tulcan i Ecuador.

Det var på de veje, at han drømte om at deltage i en af de tre Grand Tours i cykelsporten. Den allerstørste drøm fortalte han offentligt om, da han i 2016 offentliggjorde sin kontrakt med Movistar.

- Det vil være at vinde Giro d’Italia, sagde han til Marca.

Tre år senere gik drømmen i opfyldelse.

Movistar-rytteren formåede at holde storfavoritter som Primoz Roglic, Vincenzo Nibali og Simon Yates bag sig i klassementet og kunne løfte Giro d'Italia trofæet som den første ecuadorianer nogensinde.

Noget som de færreste eksperter havde forudset. Bookmakerne gav inden løbet pengene 81 gange igen for hver spillet krone, og ni ryttere var vurderet til at slutte foran ham.

TV 2 SPORTs cykelekspert Brian Nygaard er enig i, at der var langt større favoritter, men den 26-årige ecuadorianer beviste etape for etape, at han hørte til i toppen af klassementet.

- Han var ikke den oplagte kandidat i forhold til, hvem der ellers stillede til start. Men som løbet udviklede sig, var det tydeligt, at han var den stærkeste.

- Han var måske også tiltænkt en hjælperolle til løbet, men han viste sig som en bedre rytter. Og i forhold til hvor ung en rytter han er, synes jeg, det er meget imponerede, hvad han lavede taktisk, siger Nygaard.

Et familieminde

Richard Carapaz voksede op i byen Tulcan, der er hovedstad i Carchi-provinsen. Den strækker sig langs den nordlige grænse mod Colombia og rummer ligesom resten af Ecuador massive højdemeter. Tulcan ligger eksempelvis 2980 meter over havets overflade.

Familiens primære indkomst var at sælge mælk fra deres køer, og Carapaz hjalp til på marken. I teenageårene havde han ansvaret for familiens tre køer, da hans mor blev ramt af kræft.

Faderen samlede på skrot, som han forsøgte at sælge. Det var her, at han stødte på Richard Carapaz' cykel, som udover dæk også manglede bremser og en sadel.

De to sidste ting blev der fundet en løsning på, men de manglende dæk var naturligvis noget, der adskilte Carapaz fra de andre jævnaldrende i byen.

- Min cykel var speciel, fordi ingen havde det. Jeg havde venner i byen, og alle havde cykler med hjul, men jeg havde en uden, siger han i et interview, som Movistar har lavet.

Cristina Carapaz viser sin brors gamle BMX uden dæk frem.

I dag står cyklen fortsat i familiens hjem i Tulcan. Sammen med trøjer og andre souvenirs har den fået plads i et af husets værelser, fortæller hans søster, Christina Carapaz.

- Vi beholder den som et familieminde, siger hun til AFP.

Turen til europæisk cykling

Modsat nabolandet mod nord, som opfostrer det ene bjergtalent efter det andet, har Ecuador ikke nogen stor tradition i cykelsporten. Fodbold er den store interesse hos landets indbyggere.

Så mens store navne som Nairo Quintana, Egan Bernal og Fernando Gaviria lige nu udgør en lille del af den colombianske kransekage i finalerne i verdens hårdeste cykelløb, er upåagtede Jhonatan Narváez (Team Ineos) og Jonathan Caicedo (EF Education First) de to eneste ryttere udover Carapaz, som bærer det ecuadorianske flag på World Tour-niveau.

Et kig i historiebøgerne viste derfor ikke, at det var cykling skulle blive det oplagt. Og der skulle også gå flere år, før han alvor begyndte at konkurrere. Men derfra gik det også stærkt.

Som 20-årig blev han den bedste unge rytter ved Tour of Guatemala, og samme år vandt han U23-udgaven af De Panamerikanske mesterskaber. Sejrrækken fortsatte på U23-niveau, da han vandt Vuelta de la Juventud de Colombia som den første rytter uden for Colombia.

På dette tidspunkt kørte han for lokale hold, men interessen for talentspejdere begyndte at blive større.

Springet fra Sydamerika til Europa kom via Movistar-chefen Eusebio Unzue.

Eusebio Unzue spillede en stor rolle i at få Richard Carapaz til Europa.

Han ville gerne se Carapaz prøve sig af i Europa og fik ham i 2016 til at skifte til det spanske kontinentalhold Strongman-Campagnolo Willier.

Efter blot et halvt år fik Carapaz chancen på et af verdens bedste cykelhold, da Movistar tilbød ham en plads som såkaldt stagiaire året ud.

I de seks måneder gjorde han så godt et indtryk, at han blev tilbudt en toårig kontrakt med Movistar. Hans første professionelle kontrakt i karrieren.

Men det var først i maj 2018, at han gjorde opmærksom på sig selv i cykelverdenen.

Fra fodbold- til cykeleufori

Som den første ecuadorianske cykelrytter i historien vandt han en etape i Giro d'Italia. Han viste desuden sin stabilitet over tre uger ved at blive nummer fire i løbet. Hans kone forsøgte at møde ham ved målstregen efter sidste etape, men hun blev nægtet visa.

Det blev hun og deres to børn til gengæld ikke året efter, hvor Carapaz overgik det flotte resultat fra året forinden. Det imponerer Brian Nygaard.

- Fra at vinde en etape og slutte som nummer fire til at sige, man tager podiet, er en enorm forskel. Det er ikke bare et spørgsmål om de minutters forskel, der er mellem rytterne. Det er også det, som det kræver mentalt på alle mulige måder og leve med den rolle. Der har man pludselig noget at miste.

Richard Carapaz viser Giro-trofæet frem med det ecuadorianske flag foran sig.

På trods af de flotte resultater i 2018 var der heller ikke en massiv folkestemning i Ecuador, da starten på årets Giro d'Italia blev sat i gang i Bologna.

- Da jeg forlod mit land, troede de ikke på den dreng, som skulle til Giro d'Italia. Jeg tror ikke engang, de vidste noget om det indtil fjerdedagen, hvor jeg vandt, siger han til Cyclingweekly.

Efter sejren på fjerde etape kom cykeleuforien op på højeste klinge i hjemlandet. Især i hjembyen Tulcan hvor en storskærm blev sat op i den centrale del af byen, så indbyggerne kunne følge hver etape.

Nu er han også en mand, man skal kigge efter i forhold til et Tour-podium

Brian Nygaard, cykelekspert på TV 2 SPORT

På 14. etape vandt han igen, og mens favoritter som Roglic og Nibali lurpassede på hinanden, viste Carapaz nok engang stabilitet og styrke i alle tre uger. Hvilket fik selv de største tvivlere i det fodboldglade land til at overgive sig til 'lokomotivet', som Carapaz bliver kaldt.

- Jeg tror, landet går helt amok, lød reaktionen fra Carapaz efter sejren.

- Vi har alle en speciel evne. Jeg har en evne, som gør, at jeg kan konkurrere på højeste niveau. Jeg har fået det meste ud af det og skrevet historie på den måde, fortæller han.

Fremtidig kandidat til Tour-podiet

Mens stortalenter som Egan Bernal (22 år) og Paul Sivakov (21 år) allerede har fået sit gennembrud i en tidlig alder, er Nygaard dog ikke bekymret for, at Carapaz først har slået igennem som 26-årig.

- Alle har forskellige udviklingskurver. Det følger ikke et regneark, hvordan folk udvikler sig. Se bare Jakob Fuglsang, som vinder sit største cykelløb som 34-årig (Liège-Bastogne-Liège, red.). Så man kan ikke altid sige, det er for sent, pointerer han.

På trods af den nye Giro-sejr betragter cykeleksperten det dog som utænkeligt, at Movistar også vil køre for Carapaz i Tour de France på grund af både den tiltænkte kaptajnrolle til Nairo Quintana samt den korte restitutionsperiode mellem løbene.

Richard Carapaz bliver lykønsket af sine holdkammerater efter den samlede Giro-sejr.

Til gengæld tror han på, at Carapaz i fremtiden bliver en af de store kandidater til podiet i Tour de France. Ligesom med mange af de andre sydamerikanske klatrere kræver det dog, at der er få enkeltstartskilometer og brostensetaper.

- Så det er meget afhængig af ruten, plus det er et meget bredt felt, som kan gøre noget i forhold til Tour-podiet. Det vil altid være afhængig af, hvem man er oppe i mod. Men når han først har vundet én gang og så i Giroen på denne måde, hvor han har været meget konstant over tre uger, så er han også en mand, man skal kigge efter i forhold til et Tour-podium.

Richard Carapaz har kontraktudløb efter denne sæson.