Cykling

Schweiz Rundt sløjfer stort bjerg på kongeetape

9. etapes kongetape af Schweiz Rundt er ikke længere 147 kilometer lang, da arrangørerne har været nødt til at forkorte ruten.

Se 5. etape af Schweiz Rundt fra klokken 15.15 på TV 2 SPORT.

Endnu et stort etapeløb må se sig overhalet af vejret.

Et af bjergene uden for kategori i etapeløbet Schweiz Rundts kongeetape er fortsat lukket, og derfor har arrangørerne været nødsaget til at reagere og har forkortet sidste etape af løbet.

Det drejer sig om 9. etapes anden stigning, Sustenpass, hvor det fortsat ikke har været muligt at rydde vejene. Derfor har de af sikkerhedsmæssige årsager valgt at sløjfe stigningen, som er uden for kategori. Bjerget er 17,4 kilometer lang med en gennemsnitlig stigningsprocent 7,6.

- Sikkerhed er vores største prioritet, og fordi vi ikke kan garantere det op til den forventede standard, ville en åbning af ruten være uansvarlig, siger Stefan Bucheli, afdelingsleder i Kanton Uri (delstat i Schweiz, red.) veje, i en pressemeddelelse.

Her oplyser de også, at ruten forkortes til 101,5 kilometer fra de oprindelige 147 kilometer.

Højdemeter er der dog stadig rigeligt af, da de som erstatning smider en ’uventet overraskelse’ ind i form af Nufenen-stigningen. Det er Schweiz’ højeste asfalterede bjerg 2478 meter over havets overflade.

Det er langt fra første gang i denne sæson, at et etapeløb har været nødt til at forkorte en etape. Mest markant var det i Giro d’Italia, hvor arrangørerne var nødt til sløjfe den mytiske Gavia-stigning, som var højdepunktet på løbets kongeetape.