Cykling

Team Esbjerg i svær Champions League-gruppe

Estavana Polman og Team Esbjerg er det eneste danske hold i årets Champions League. Unknown / Ritzau Scanpix

Team Esbjerg er havnet i Champions League-gruppe med både Rostov-Don og CSM Bucuresti.

Den eneste danske Champions League-deltager hos kvinderne, Team Esbjerg, får sin sag for i verdens største klubturnering.

Der var nemlig ikke tale om dansk lodtrækningsheld, da grupperne til årets Champions League blev trukket.

Her havnede vestjyderne, som var i seedningslag to, i gruppe finalisterne fra dette års turnering, Rostov-Don, og det rumænske storhold CSM Bucuresti, som til næste år får tilgang af blandt andre Nora Mørk.

Grupperne til Champions League 2019/2020.

Særligt matchet med CSM Bucuresti er uheldigt, da de var havnet i seedningslag fire, fordi de ikke formåede at blive rumænske mestre i år.

Udover de to storhold skal Team Esbjerg møde polske MKS Perla Lublin fra seedningslag tre.

De tre bedste hold i gruppen går videre til et nyt gruppespil.