Stjerne var rundforvirret - nu tager han ansvaret på sig

16x9
Michael Matthews var urolig, efter Tom Dumoulin meldte afbud til Tour de France. Foto: Josep Lago / Ritzau Scanpix

Michael Matthews' forberedelser til Touren blev ubrugelige, da Tom Dumoulin meldte fra. Nu skal han selv træde i karakter.

Du kan se Tour de France på TV 2 og TV 2 PLAY.

- Det er meget skuffende, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre nu. Jeg er totalt forvirret.

Michael Matthews vidste ikke, hvad han skulle gøre af sig selv, da Team Sunwebs klassementskaptajn i Tour de France, Tom Dumoulin, i slutningen af juni måtte melde afbud til det store franske etapeløb.

En knæskade holder Dumoulin ude af Touren, og det betyder nu, at andre skal træde i karakter.

En af dem er Michael Matthews, der fortæller, at det har været svært at skulle ændre fokus så tæt på Touren.

- Set udefra troede jeg ikke, det ville være så svært, men vi har alle været så opsatte på den gule trøje i forhold til holdtidskørslen og på at hjælpe Tom så meget som muligt under løbet. Det har været svært, fordi jeg har været så dedikeret til det mål. Jeg tog en masse væk fra min egen forberedelse for at gøre det, men sket er sket, siger Michael Matthews til TV 2 SPORT.

- Jeg er ovenpå igen, og jeg vil forsøge at få stemningen i vejret. Og forhåbentlig komme til startstregen på lørdag og gå efter sejren på hver etape.

Vi ærgrer os på Dumoulins vegne, for jeg synes, vi havde en god plan og gode chancer

Aike Visbeek, Sunweb-træner

Et åbent lederskab

Tom Dumoulins træner på Team Sunweb, Aike Visbeek, ærgrer sig over, at Dumoulin ikke er til start. Men det betyder i stedet for, at Matthews får en større rolle.

- Jeg snakkede med Matthews om, at vi nu satser på etaper til ham, hvor han tidligere skulle sørge for at holde Dumoulin ude af problemer i finalen. På den måde er forskellen ikke så stor, for hans målstreg ligger nu 400 meter længere fremme, hvor han kæmper om etapesejren. Vi har et mere åbent lederskab nu, hvor Tom ikke er der.

- Vi ærgrer os på Dumoulins vegne, for jeg synes, vi havde en god plan og gode chancer. Men det er en del af cykling. Vi ændrer vores fokus. Det her er også en spændende måde at køre løb på. Det giver muligheder, siger Aike Visbeek.

Dumoulin pådrog sig en knæskade på 4. etape i Giro d’Italia og udgik i den neutrale zone den efterfølgende dag.

Han gjorde comeback i Critérium du Dauphiné i sidste måned, men forlod løbet inden den sidste weekend i bjergene for at gennemgå en mindre operation, hvor han fik fjernet lidt grus fra sit knæ.

Fire dage senere blev af meldt ude af Tour de France.