2. etape - Bruxelles Palais Royal > Brussel Atomium | Tour de France 2019

16x9
Tour de France 2. etape 2019 Foto: TV 2

2. etape af Tour de France 2019 er 27,6 km lang og køres fra Bruxelles Palais Royal til Brussel Atomium. Se profil, favoritter og analyse her.

  • Etapetype: Holdtidskørsel
  • Længde: 27,6 km
  • Starttidspunkt: 14.30
  • Etapen køres søndag d. 7. juli
  • Favoritter: Team INEOS, Deceuninck-Quick-Step, Jumbo-Visma, Mitchelton-Scott

Det skal du holde øje med

Af ekspert Brian Nygaard

Holdløbet kan blive lige så afgørende som en halvhård bjergetape, hvis nogen af favoritterne skal indkassere et tidstab. De sekunder, hvis de bliver til mere end et halvt minut, bliver ikke nemme at finde sidenhen. Med Fuglsang en lille smule medtaget er det en ikke optimal situation, men mon ikke Astana er klar til levere en top-5-præstation. Vi får under alle omstændigheder en præcis indikation af, hvor Team INEOS' største udfordrere ligger som hold inden de næste vigtige etaper. Et foreløbigt hierarki bliver sat efter holdløbet, og det tvinger (heldigvis!) nogle af taberne i den forbindelse i offensiven.

square to 16x9

Tourens holdløb kommer allerede på den anden dag, og meget passende har det mål ved Bruxelles Atomium, som er en 102 meter høj stålkonstruktion, der forestiller et forstørret jernkrystal med ni atomer. Holdløb er måske ikke ligefrem atomvidenskab, men det er i hvert fald noget af det mest tekniske i cykelsport, og der er et ekstremt fokus på selv de mindste detaljer.

Tidstabel 2. etape

  • 14.30: Første hold kører afsted fra Palais Royal i Bruxelles
  • 14.34: Svag bakke i Woluwe-Saint-Pierre efter få kilometer
  • 14.42: Igen svag stigning inden første mellemtid
  • 14.44: Første mellemtid ved Bois de la Cambre
  • 14.50: Retur ved Woluwe-Saint-Lambert og lidt ned ad bakke
  • 14.52: Anden mellemtid ved Schaarbeek
  • 14.55: Svag stigning i Laeken tæt ved målstregen
  • 15.00: Første hold forventes at komme i mål

Jeg kan for eksempel huske et år til Tour de France, hvor vi ud over sadel og styr ikke måtte røre ved vores cykler. Ja, hvis vi kunne undgå at svede ned på cyklen undervejs, så ville det også være fint. Bjarne havde fået hentet nogle folk fra Ferrari op, som havde smurt en eller anden form for voks på cyklerne. Den skulle gøre os noget i retning af et sekund hurtigere per kilometer.

Kun et par lumske sving

Holdløbet bliver kørt på en relativ flad rute inde i Bruxelles. Da den køres inde i byen, vil vinden ikke spille en stor faktor, fordi rytterne kører i læ af bygningerne. Ruten er heller ikke voldsomt svær. Der er kun et par sving til sidst, der godt kan være lidt lumske.

Man kan sammenligne det med benzinforbruget på en bil. Du bruger mere, hvis du hamrer frem til alle lyskurverne og så holder for rødt og skal accelerere igen, end hvis du timer det og får grøn bølge hele vejen

Quick Step er et af de hold, der traditionelt set klarer sig godt på holdtidskørsler.
Quick Step er et af de hold, der traditionelt set klarer sig godt på holdtidskørsler. Foto: Joaquin Sarmiento / Ritzau Scanpix

På de sidste kilometer af et holdløb kan du næsten ikke se ud af øjnene af bare smerte, så der kan sagtens være nogle ryttere, der oversatser i svingene og vælter. Alle ryttere ved, at holdløb kan blive afgjort med minimale forskelle, og derfor tæller hvert sekund. Derfor bliver der gået lige til grænsen i svingene, og når du er træt, kommer du hurtigt til at gå over grænsen. Derudover er det vigtigt med kommunikationen undervejs, særligt igennem de sidste par sving.

Her ses de afgørende sidste kilometer af 2. etape.
Her ses de afgørende sidste kilometer af 2. etape. Foto: ARO

Hvis første mand hamrer igennem og accelererer alt, hvad han kan efter svinget, så sidder fjerde-, femte- og sjettemanden med nitten. Hvis de tre slipper, så kan det koste sekunder, for det er som bekendt fjerdemandens tid, der tæller. Holdløb handler om at køre så konstant som overhovedet muligt. Den stærkeste mand skal tage længere føringer, og den svageste skal måske kun være fremme få sekunder.

Bruxelles Belgien, 16. okt 2019, 02:00

12 Halvskyet Regnbyger 5 m/s Let vind fra sydvest 0 mm

Bruxelles Belgien, 16. okt 2019, 02:00

12 Halvskyet Regnbyger 5 m/s Let vind fra sydvest 0 mm

Nogle af de mest langsomme holdløb jeg har kørt, har også været de hårdeste, for det hårdeste er ikke at holde farten, men at bringe den derop. Man kan sammenligne det med benzinforbruget på en bil. Du bruger mere, hvis du hamrer frem til alle lyskurverne og så holder for rødt og skal accelerere igen, end hvis du timer det og får grøn bølge hele vejen.

Orica Green-Edge satte fartrekord i holdtidskørsel i 2013. Måske falder rekorden i år, spår Chris Anker Sørensen.
Orica Green-Edge satte fartrekord i holdtidskørsel i 2013. Måske falder rekorden i år, spår Chris Anker Sørensen. Foto: Joel Saget / Scanpix Denmark

Ruten er som sagt relativ let, og vi kommer til at se et højfarts holdløb, og måske kan Orica-GreenEdges rekord fra 2013 med 57,841 kilometer i timen komme i fare. Dengang blev holdløbet kørt i Nices gader, og ruterne minder meget om hinanden med nogle lange, flade stræk, hvor der virkelig kan køres stærkt. Dengang var løbet et par kilometer kortere.

Astana, med Fulgsang på holdet, og Ag2r, med Romain Bardet, tabte begge omkring et minut i 2013. Det lyder måske ikke af meget, men det kan alligevel definere, hvordan resten af løbet skal gribes an. Lad os nu sige, at Bardet taber omkring et minut i Bruxelles gader til de andre favoritter. Så skal han køre væsentligt mere offensivt i bjergene, end hvis situationen var den modsatte. Det er altid bedre at have lidt penge i banken fremfor at skulle tage et quicklån.

Etapens vigtighed for klassementet (1-5 stjerner)

square to 16x9