Den store 90’er-årgang ser nærmest ud som gamle mænd

16x9
Nairo Quintana, Esteban Chaves og Fabio Aru er alle en del af den berømte 1990-årgang. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Luk Benies/Yoan Valat / Scanpix Danmark

Den anerkendte cykeljournalist Matt Rendell skriver klummer for TV 2 SPORT under Tour de France.

Read the original article in english here.

Vi keder os nemt.

For få øjeblikke siden var der stadig en aura omkring 1990-årgangen. Den, der blev præsenteret for verden ved Tour de l’Avenir: vinderen Nairo Quintana, hans holdkammerat Esteban Chaves, hans udfordrere Romain Bardet, Tom Dumoulin, Michal Kwiatkowski, Taylor Phinney, Michael Matthews (alle født i 1990), den lidt ældre Mikel Landa og den lidt yngre Wilco Kelderman.

Fremtidens erobrere af utallige VM-titler, Grand Tour-sejre og podieplaceringer.

En Tour-sejr vil nok ikke være en morgensang, men mere som en svanesang for Fuglsang

Matt Rendell

Thibaut Pinot fra 1990 var ikke med. Han konkurrerede allerede på højeste niveau, mens Peter Sagan – endnu en rytter fra samme år – allerede sejrede. Rohan Dennis kørte først Tour de l’Avenir det efterfølgende år. Fabio Aru holdt sig for det meste til de italienske løb.

En vanvittig årgang dengang og nærmest skæbnebestemt til at dominere sporten.

Men auraer falmer hurtigt. Alder, skader og Team Sky har frustreret så mange lovende karrierer, og i dag ser alle disse 28- og 29-årige nærmest ud som gamle mænd ved siden af de unge, der var i centrum ved pressemøderne op til Touren.

Det 19-årige lokale vidunderbarn Remco Evenepoel, ti år og en dag yngre end Peter Sagan, efterlader allerede topprofessionelle ryttere rystede. Selvom den nationale mester, europamester og verdensmester for juniorer i enkeltstart ikke konkurrerer ved Tour de France i år, finder løbet sted i den tidevandsbølge, der går forud for ham og hans forventede fremtidige Merckx-lignende uovervindelighed.

Remco Evenepoel er junior-verdensmester i enkeltstart. Han kører til daglig for Deceuninck-Quick-Step.
Remco Evenepoel er junior-verdensmester i enkeltstart. Han kører til daglig for Deceuninck-Quick-Step. Foto: Herbert Neubauer / Scanpix Denmark

I tiden med sociale medier og en konstant hungren efter noget nyt kan nutiden se ud som intet mere end et gennemsigtigt slør, du kan se igennem, mens du skeler mod den næste store historie, før det overhovedet er sket.

Gå ét år tilbage og Geraint Thomas’ sejr var en mindre distraktion fra en anderledes hypotese: Hvad hvis Egan Bernal kørte for sig selv? Jovist, selv som den 33-årige Chris Froomes betagende stime af tre Grand Tour-sejre i træk blev bragt til ende, skiftede samtalen fra englænderens dominans til den nye liste af karakterer, der trænger ind i sporten. Evenepoel og Bernal er blot to af dem.

Cykelcross-stjernerne Mathieu van der Poel og Wout van Aert er skiftet til landevejen, og 19-årige Tom Pidcock ser ud til at gøre det samme.

Tadej Pogacar efterfulgte Quintana, Barguil, Miguel Ángel López, Marc Soler, David Gaudu og Egan Bernal med at vinde Tour de l’Avenir. Evenepoels vandt EM og VM i både enkeltstart og på landevej - og mere eller mindre alt andet. Og ved Vuelta a España brød Enric Mas igennem ved blive nummer to i en alder af 23 år.

Enric Mas (tv.) fik sit store gennembrud under sidste års Vuelta, hvor han blev nummer to. I år gør han debut i Tour de France.
Enric Mas (tv.) fik sit store gennembrud under sidste års Vuelta, hvor han blev nummer to. I år gør han debut i Tour de France. Foto: Benjamin Cremel / Scanpix Denmark

Grand Tour-sejrene for 1990-årgangen føles allerede som gamle ligegyldigheder. Indtil alle disse ryttere kører Touren som udfordrere, synes cykelsportens største løb underligt nok ramt af jetlag - ude af trit med den sport, som kæmper med at finde ud af, hvordan den skal se ud i en alder med sociale medier og øjeblikkelige svar.

Tankerne går tilbage til de uendelig lange, flade dage som sidste års 7. etape, hvor selv ikke det bizarre spektakel af tre succesfulde soloudbrud kunne lindre de 5,5 timer med fordummelse, før Dylan Groenewegen med etapesejren sørgede for at slutte folks lidelser. Velons Hammer Series synes måske uforståelig, men i det mindste tør de eksperimentere.

Imens har UCI, den internationale cykelunion, bestilt en rapport om, hvordan man undgår at få cykelfans til at gabe. En del af problemet med Touren i dag er dens egen beslutning om at tv-transmittere hver etape direkte fra start til mål.

Det andet aspekt er et problem i cykling, hvor beslutningstagerne, tv-kameraerne og fotograferne alle kører biler og motorcykler rundt på de veje, hvor de efterlader en slipstrøm, der påvirker løbet. Hvilket betyder, at under den spændende udbrudsdannende del af etapen skal alle disse køretøjer holdes langt væk fra løbet. Måske en dag forbedrede helikopterkameraer eller endda droner vil blive en løsning.

Tom Dumoulin (bagerst), Geraint Thomas (midten) og Egan Bernal (forrest) var i direkte duel på den blot 65 kilometer lange bjergetape i sidste års Tour de France.
Tom Dumoulin (bagerst), Geraint Thomas (midten) og Egan Bernal (forrest) var i direkte duel på den blot 65 kilometer lange bjergetape i sidste års Tour de France. Foto: Marco Bertorello / Ritzau Scanpix

I mellemtiden ser det ud til at hjælpe blot at gøre etaperne kortere. To af de mest mindeværdige dage i 2018 var de korte bjergetaper fra Albertville til La Rosiére (108,5 kilometer) og fra Bagnères-de-Luchon til Saint-Lary-Soulan (65 kilometer) syv dage senere. Erfaringer bliver hurtig lært og hurtig glemt i cykling, da dette års eksperiment er begrænset til at justere på bonuspointene.

La Rosiére var selvfølgelig der, hvor Geraint Thomas tog den gule trøje, og hvor Nairo Quintana indløste gevinsten lige under Tour-tronen med en etapesejr. Nairo ser ikke ud til at være nogens favorit i år; hans tid betragtes som forbi, selv om beskyldningerne om, at han er for gammel, er overvurderede. I en alder af 29 år og 152 dage, da Touren begyndte, er han mere eller mindre præcis den gennemsnitlige alder i feltet.

Og ældre ryttere er stadig blandt favoritterne: Rigoberto Urán er 32, Geraint Thomas er 33, Vincenzo Nibali og Jakob Fuglsang er 34 år.

Selvfølgelig - i dele af de engelsktalende medier - har danskeren 'tilføjet sit navn til listen over favoritter i dette års løb' - skriver cyclingnews.com. Han har ’rundet et hjørne’ og ’kører på et andet niveau i år’ og ’fortjener en status som topkandidat i dette års Tour de France’ - skriver velonews.com, selv om vurderingerne kommer med de samme advarsler: ’Han lider af en dårlig dag-syndromet’, ’han har ikke nok kræfter i den tredje uge’, ’han mangler gode ben på de vigtige tidspunkter’.

Jakob Fuglsang har haft en forrygende sæson kulminerende med sejren i Liége-Bastogne-Liége.
Jakob Fuglsang har haft en forrygende sæson kulminerende med sejren i Liége-Bastogne-Liége. Foto: Eric Lalmand / Ritzau Scanpix

Uanset hvad kan han forventes at starte godt og falme ligesom Primoz Roglic i Giroen. Han har kørt for mange løbsdage til at være konkurrencedygtig i den sidste uge. Dog, som det nogle gange sker, stod Bernal med et brækket kraveben op til Giroen og havde intet andet valg end at starte i Tour de France frisk. Paradokset med skaden kan blive det afgørende element, som tillader den næstyngste rytter ved årets Tour at blive mester.

Men hvad hvis Fuglsang overgår alle forventninger?

Når Touren slutter 28. juli, vil han være 34 år og 128 dage. En sejr vil gøre ham til den fjerdeældste Tour-vinder: Kun Firmin Lambot (36 år og 130 dage), Henri Pélissier (34 år og 180 dage) and Cadel Evans (34 år og 160 dage) var ældre, da de vandt Touren.

For at opnå det skal han ikke kun besejre meget yngre, friske ben, men også ryste det unge kult af ryttere.

En Tour-sejr vil nok ikke være en morgensang, men mere som en svanesang for ham.