Her er favoritternes klassement før den første bjergetape
Inden Tour de Frances første bjergetape er der allerede klassementsryttere, der ved, at de på et eller andet tidspunkt i Touren skal tage tid.
Se Tour de France på TV 2 og TV 2 PLAY
Rytterne fik testet benene i stigningsprocenterne på onsdagens 5. etape, og torsdag bliver det meget hårdere. Så hårdt, at dagens stigninger må betragtes som knolde i sammenligning med det, der venter dem.
6. etape er nemlig årets første bjergetape, når rytterne blandt andet skal prøve kræfter med hele fire kategori 1-stigninger med målstreg på frygtindgydende La Planche des Belles Filles med stigningsprocenter på op mod 24.
Den hollandske Jumbo-Visma-kaptajn, Steven Kruijswijk, går ind til den første store bjergtest i "førertrøjen" i favoritternes klassement med INEOS-duoen Egan Bernal og Geraint Thomas henholdsvis 15 og 20 sekunder efter.
Jakob Fuglsang er nummer ni i favoritternes klassement inden 6. etape 41 sekunder efter Kruijswijk.
Favoritternes klassement inden 6. etape
- 3. Steven Kruijswijk (Jumbo-Visma)
- 6. Egan Bernal (INEOS) +0:15
- 7. Geraint Thomas (INEOS) +0:20
- 8. Enric Mas (Deceuninck - Quick-Step) +0:21
- 13. Thibaut Pinot (FDJ) +0:27
- 14. Rigoberto Urán (EF Education First) +0:28
- 21. Vincenzo Nibali (Bahrain Merida) +0:36
- 23. Adam Yates (Mitchelton-Scott) +0:41
- 25. Jakob Fuglsang (Astana) +0:41
- 28. Patrick Konrad (BORA) +0:46
- 29. Emanuel Buchmann (BORA) +0:46
- 35. Dan Martin (UAE) +1:03
- 37. Nairo Quintana (Movistar) +1:05
- 38. Alejandro Valverde (Movistar) +1:05
- 39. Mikel Landa (Movistar) +1:05
- 43. Richie Porte (Trek-Segafredo) +1:18
- 46. Romain Bardet (Ag2r) +1:19
- 81. Ilnur Zakarin (Katusha Alpecin) +12:13
6. etape begynder klokken 12.50 med optakt fra klokken 12.10 på TV 2.