16x9

- Lance Armstrongs virkelige forbrydelse var ikke doping

Dopingindrømmelsen slettede Lance Armstrongs syv Tour de France-sejre, men amerikaneren spøger stadig i sporten 20 år efter sin første Tour-triumf.

Lance Armstrong havde rettet sit kolde blik fremad og ud i intetheden. Han blev siddende i sadlen uden at kigge sig over skulderen en eneste gang.

Uden at forcere et angreb eller rejse sig op trådte han bare væk. Med otte kilometer tilbage af Sestriere-stigningen satte han sine konkurrenter fra hjul, og de kiggede lamslåede og forpinte på hinanden.

Hvad var der lige sket?

Hans virkelige forbrydelse var ikke doping, men at han gjorde nar af os, der stillede spørgsmålstegn ved det, der lignede et af historiens største mirakler

Richard Williams, The Guardians tidligere chefredaktør for sport

Uanset hvor meget Alex Zülle, Fernando Escartín og Ivan Gotti forsøgte at arbejde sammen, var det slut. De var blevet besejret på 9. etape 13. juli, den første bjergetape i Touren i 1999, og de var blot ydmyge tilskuere, da Armstrong forsvandt længere og længere væk.

Efter Armstrong havde slået hullet, kontrollerede han farten og kræfterne hele vejen til toppen.

Et amerikansk flag vajede over opløbsstrækningen, da Armstrong kørte ind på de sidste hundrede meter.

Først her kiggede han sig over skulderen, sikrede sig, at sejren var hjemme, lynede den gule trøje op og kørte over målstregen med armene i vejret, så de formede et ‘V’.

‘V’ for victory.

Lance Armstrong fejrer sejren på 9. etape.
Lance Armstrong fejrer sejren på 9. etape. Foto: Pascal Pavani / Scanpix Denmark

Banestos schweziske kaptajn, 30-årige Alex Zülle, kom halsende i mål 31 sekunder efter. Escartín og Gotti kom dryssende 1 minut og 16 sekunder senere.

Armstrong efterlod ingenting til fantasien. Han splittede konkurrenter ad og sendte samtidig et klart signal: I kommer ikke til at vinde denne Tour.

Da rytterne passerede målstregen i Paris 11 etaper senere, havde Armstrong vundet Tour de France 1999 med 7 minutter og 37 minutter til Zülle, mens Escartín kom på tredjepladsen over 10 minutter efter.

square to 16x9
Lance Armstrong i midten som sejrherre med Alex Zülle(tv.) på podiets andenplads og Fernando Escartin(th.), der blev nummer tre i 1999. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Armstrong trækker stadig spor

I år er det 20 år siden, Lance Armstrong først sejrede i den gule trøje på Sestriere og senere vandt sin første, af hvad der skulle blive i alt syv Tour de France-triumfer.

Men selv to årtier efter amerikanerens første magtdemonstration trækker han stadig overskrifter.

Ærgerrighed og viljen til at vinde var nemlig ikke det eneste, Armstrong kørte på.

Alle Armstrongs Tour-sejre er kommet ved hjælp af doping.

Han fik i oktober 2012 frataget sine syv Tour de France-sejre fra 1999 til 2005, inklusiv etapesejrene. Han blev samtidig bandlyst fra cykelsporten for altid.

18. januar 2013 indrømmede Lance Armstrong selv brug af doping.

Lance Armstrong indrømmede i et interview med Oprah Winfrey, at han havde brugt doping i alle sine syv Tour-sejre.
Lance Armstrong indrømmede i et interview med Oprah Winfrey, at han havde brugt doping i alle sine syv Tour-sejre. Foto: George Burns / Scanpix Denmark

Men mens mange i sporten håbede, at det ville markere et fuldstændigt farvel til Armstrong, vendte han tilbage så sent som i dette forår. I et interview med NBC fortalte han, at han ikke fortrød det, der skete.

- Jeg ville ikke ændre noget. Jeg ville ikke have ændret de ting, jeg har lært. Jeg havde ikke lært alle de ting, hvis jeg ikke havde opført mig på den måde. Og jeg ville ikke blive undersøgt og sanktioneret, hvis jeg ikke havde opført mig på den måde, jeg gjorde. Hvis jeg havde dopet mig og bare havde holdt mund, ville ingen af de ting være sket. Jeg bad dem om at komme efter mig, sagde Armstrong.

Armstrongs nylige optræden i mediebilledet trak overskrifter med det samme. Og det var ikke for det gode.

Armstrong var omgivet af journalister i 2015, da han vendte tilbage til Tour de France i et velgørende øjemed.
Armstrong var omgivet af journalister i 2015, da han vendte tilbage til Tour de France i et velgørende øjemed. Foto: Stephane De Sakutin / Scanpix Denmark

Howard Bryant, ESPN’s senior writer, skriver i en blog, at det var den samme gamle svada fra Armstrong. Han har endnu ikke lært lektien, skriver han.

- Hvis der var et nationalt ønske om at genoplive Armstrong, har jeg klart misset det. Han fik igen lov på en national platform til at gnide sine løgne i offentlighedens ansigt.

At Armstrong stadig fremkalder så stærke følelser, skyldes den enorme historie, han opbyggede. En historie, der begyndte tidligere i 1990'erne.

Comebacket fra kræftsygdommen

Allerede i 1993 bragede Armstrong ind på den store cykelscene, da han vandt 8. etape i Tour de France. Halvanden måned senere blev han verdensmester i en alder af bare 21 år.

Armstrong kunne imidlertid fornemme, at der var noget særligt ved det store franske etapeløb. Det blev igen synligt i 1995, hvor han sejrede på 18. etape.

Armstrong gennemgik et grundigt lægetjek inden Touren i 1995, hvor han vandt 18. etape.
Armstrong gennemgik et grundigt lægetjek inden Touren i 1995, hvor han vandt 18. etape. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Men i 1996 kom chokket.

Jeg har været i helvede og tilbage

Lance Armstrong i 1998

I oktober blev Lance Armstrong diagnosticeret med testikelkræft, som blandt andet havde bredt sig til lungerne, hvor tumorerne var på størrelse med golfbolde. Lægerne fortalte ham, at han havde 12-15 procents chance for at overleve.

Han var en af cykelsportens mest lovende ryttere, var kun lige fyldt 25 år og var pludselig i direkte duel med døden.

Men miraklet skete. Han overlevede sygdommen og var allerede i 1998 klar til at gøre comeback på cyklen.

- Jeg har været i helvede og tilbage, sagde Armstrong til britiske Channel 4.

Og den oplevelse ville han bruge til at hjælpe andre, der var ude for det samme. Han proklamerede sig selv som et levende håb, som kræftramte kunne se op til. Det var den historie, han gik ind til Touren i 1999 med. Han havde gjort det umulige, allerede inden han satte sig op på cyklen.

Jonathan Vaugthers og Lance Armstrong laver sjov foran pressen før starten på Tour de France 1999.
Jonathan Vaugthers og Lance Armstrong laver sjov foran pressen før starten på Tour de France 1999. Foto: Pascal Pavani / Scanpix Denmark

Tour-starten var dermed kulminationen på Armstrongs store comeback fra kræftsygdommen.

Det franske Cofidis-mandskab, som ellers havde sikret sig kontrakt med amerikaneren fra og med 1997, ønskede dog ikke at tage den risiko at få en måske mærket Armstrong på holdet, så i stedet genoptog han karrieren på det amerikanske hold US Postal Service.

En Tour uden de store stjerner

Det var også dette hold, han stod klar sammen med i 1999 ved Grand Départ i Puy-du-Fou. Med på holdet havde han otte ryttere.

Frankie Andreu, Pascal Deframe, Tyler Hamilton, George Hincapie, Kevin Livingston, Christian Vande Velde, Jonathan Vaughters og danske Peter Meinert Nielsen.

US Postal havde samlet et stærkt hold i 1999. Bag Lance Armstrong sidder en ung Tyler Hamilton.
US Postal havde samlet et stærkt hold i 1999. Bag Lance Armstrong sidder en ung Tyler Hamilton. Foto: Pascal Pavani / Scanpix Denmark

Og de var særligt udvalgte, fortæller danskeren. Han kørte med Armstrong i Vuelta a España året inden.

- Der fik Lance tiltro til, at jeg var 100 procent en holdrytter, han kunne stole på, siger Peter Meinert Nielsen til TV 2 SPORT.

Touren skulle i 1999 finde en ny vinder. For første gang i næsten 50 år var der ingen tidligere vinder i feltet. ’98-vinderen Marco Pantani havde taget en pause fra cyklingen, og både Bjarne Riis og Jan Ullirch var skadet.

Dermed var døren åbnet for en ny arvtager.

Kom i gult på dag et

Allerede på prologen fik Armstrong cykelverdenen til at løfte på øjenbrynene.

Sammenkrøbet på enkeltstartscyklen kørte han de næsten syv kilometer på otte minutter og to sekunder.

square to 16x9
Armstrong på enkeltstarten i 1999 i Metz, hvor han igen kom i den gule trøje. Foto: Joel Saget / Scanpix Denmark

Han slog schweiziske Alex Zülle med otte sekunder. Verdensmesteren i enkeltstart fra 1998, Abraham Olano, var 11 sekunder efter. Fartfænomenet Chris Boardman var helt nede på en femteplads. I sit første Tour de France siden comebacket førte Armstrong allerede løbet efter dag ét.

Han vidste, han var i favoritgruppen

Peter Meinert Nielsen

Og det forstod han ikke meget af efter etapen, hvor han fortalte, at han var overrasket over sin præstation.

Peter Meinert Nielsen fortæller dog, at det ikke kom så meget bag på holdkammeraterne, som det gjorde for Armstrong.

- Vi havde rigtig store forventninger til ham, også på prologen. Jeg husker det egentlig ikke, som om det var den store overraskelse. Han vidste, han var i favoritgruppen, siger Meinert.

Armstrong formåede kun at køre i førertrøjen på to etaper, fordi den estiske sprinter Jaan Kirsipuu skrabede bonussekunder sammen og kørte sig i gult.

Jaan Kirsipuu(tv.) og Lance Armstrong var de eneste to ryttere, der havde den gule trøje i Touren i 1999.
Jaan Kirsipuu(tv.) og Lance Armstrong var de eneste to ryttere, der havde den gule trøje i Touren i 1999. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Armstrong hentede flere ryttere på enkeltstarten

På 8. etape ventede der en grufuld enkeltstart på hele 56 kilometer i og omkring byen Metz.

Her viste Armstrong, at hans præstation på prologen ikke var et tilfælde. Han tromlede igennem ruten - og over konkurrenterne.

Verdensmesteren Olano blev indhentet og detroniseret af Armstrong.

Med fråde om munden passerede han målstregen i tiden 1 time, 8 minutter og 36 sekunder.

Dermed bød han igen den gule trøje velkommen med et forspring på 2 minutter og 20 sekunder til franske Christophe Moreau.

square to 16x9
Armstrong overhalede verdensmesteren Abraham Olana på enkeltstarten i og omkring byen Metz. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Dominans på Sestriere, kontrol på Alpe d’Huez

Det første store bjergslag skulle slås på 9. etape.

US Postal var forberedt. De ville gøre løbet hårdt fra første kilometer. Først til sidst skulle Armstrong angribe, husker Peter Meinert Nielsen.

Planen lykkedes.

Armstrong hentede måske ikke de største tidsforskelle på Sestriere, men det var her, han sendte det klareste signal til konkurrenterne.

Peter Meinert Nielsen udgik undervejs på 13. etape på grund af en knæskade.
Peter Meinert Nielsen udgik undervejs på 13. etape på grund af en knæskade. Foto: Nils Meilvang / Scanpix Danmark

- Der er mange, der har stillet spørgsmålstegn ved min bjergkørsel. Og det ville jeg give dem et svar på. Jeg havde det godt, forklarede han.

Peter Meinert Nielsen husker kun få ting fra 1999, men etapen til Sestriere popper op i danskerens hukommelse.

- Han satte tingene på plads. Det var dér, hvor han cementerede sejren.

Armstrong førte med 6 minutter og 3 sekunder til Abraham Olano efter etapen og havde 7 minutter og 44 sekunder til Christophe Moreau.

Dagen efter skulle Armstrong igen på arbejde, og han led efter etapen til Sestriere. 10. etape sluttede med de 21 hårnålesving op til Alpe d’Huez.

Armstrong var ikke på toppen og gav en klar ordre til sit hold: De skulle kontrollere hele dagen.

US Postal-holdet makkede ret og udførte opgaven, Armstrong havde sat dem på, og han forblev i gult.

Pressen havde Armstrong under stor bevågenhed hele tiden - måske også for meget, mente han selv.
Pressen havde Armstrong under stor bevågenhed hele tiden - måske også for meget, mente han selv. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Første anklager om doping

Efter etapen til Alpe d’Huez blev Armstrong og doping for første gang koblet sammen af den franske avis l’Equipe.

Avisen antydede ukonkret, at man ikke kunne bestige Alperne så ubesværet, hvis man ikke havde været i nærheden af ’illegale stimulanser’, som de kaldte det.

Armstrong kommenterede ikke på dette i pressen efterfølgende, men på pressemødet 19. juli afviste han alle anklager.

- Jeg kan slå fast, at jeg ikke bruger doping. Jeg ved, at der er nogle, der har kigget og gravet i det, men I kommer ikke til at finde noget, forklarede han bestemt til pressen.

Armstrong måtte have eskorte til pressemødet på hviledagen på grund af det store opbud.
Armstrong måtte have eskorte til pressemødet på hviledagen på grund af det store opbud. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix Danmark

Men efter 15. etape kom der flere og helt konkrete anklager mod Armstrong.

Målingerne var så små. De var latterlige, men den franske presse erklærede mig positiv

Lance Armstrong

Denne gang var det franske Le Monde, der via anonyme kilder fra det nationale franske dopinglaboratorium fortalte, at der var fundet spor af kortisonstoffet triamcinolon i en urinprøve taget på Armstrong 4. juli, hvor 1. etape blev kørt.

Da det blev så konkret, var Armstrong hurtigt ude at forklare.

- Jeg har brugt en creme for et siddesår, og det er noget, vi alle bruger. Målingerne var så små. De var latterlige, men den franske presse erklærede mig positiv.

Presseopbuddet var massivt inden hver etape, når Armstrong sagde noget.
Presseopbuddet var massivt inden hver etape, når Armstrong sagde noget. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Hudcremen var ikke forbudt og krævede ifølge reglerne end ikke forudgående anmeldelse - blot en fremvisning af en lægeudskrevet recept ved en dopingkontrol.

UCI udsendte efterfølgende et statement, hvori de skrev, at Armstrong havde afleveret en recept, der var baguddateret, men helt lovlig. Dertil var målingerne så små, at de ikke kunne være kommet på grund af systematisk brug af det.

Dermed blev Armstrong renset af UCI, og han skød skarpt tilbage mod den franske avis.

- Vi taler ikke om doping, men om en simpel hudcreme. Le Monde leder efter en dopinghistorie, men der er ikke nogen, sagde han.

Armstrong foran Richard Virenque i bjergtrøjen med Alex Zülle i tredje position på 15. etape.
Armstrong foran Richard Virenque i bjergtrøjen med Alex Zülle i tredje position på 15. etape. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Slog tingene fast på enkeltstarten

Armstrong og US Postal fortsatte dominansen på de efterfølgende etaper, og han førte Touren med seks minutter inden den sidste enkeltstart.

Han skulle bare holde sig på cyklen for at vinde.

Men det var ikke nok for Armstrong.

Endnu en gang viste amerikaneren overlegne egenskaber på enkelstartscyklen, og han endte med at have en forspring på 7 minutter og 37 sekunder til Zülle inden den sidste etape med afslutning i Paris.

Derfor kunne han dagen efter lade sig hylde som suveræn vinder af Tour de France.

Efter sejren i 1999 gav Lance Armstrong en kopi af sin cykel samt en hjelm og gul trøje til den daværende amerikanske præsident, Bill Clinton. I samme ombæring lancerede Clinton et nyt fremskridt i kræftforskning.
Efter sejren i 1999 gav Lance Armstrong en kopi af sin cykel samt en hjelm og gul trøje til den daværende amerikanske præsident, Bill Clinton. I samme ombæring lancerede Clinton et nyt fremskridt i kræftforskning. Foto: Tim Sloan / Scanpix Denmark
Lance Armstrong sammen med Texas' guvernør og den republikanske præsidentkandidat, George W. Bush, i august 1999.
Lance Armstrong sammen med Texas' guvernør og den republikanske præsidentkandidat, George W. Bush, i august 1999. Foto: Paul Buck / Scanpix Denmark

Han skrev sig ind i historiebøgerne og vandt de følgende seks udgaver af løbet. Efter Armstrongs syvende Tour-sejr i 2005 trak han sig tilbage og indstillede karrieren.

I hvert fald for en tid.

10 år efter, han vandt sin første Tour-sejr, gjorde han comeback - denne gang for Astana.

Her sluttede han på en tredjeplads - kun overgået af holdkammeraten Alberto Contador og Andy Schleck.

Han stoppede karrieren igen efter Tour Down Under i 2011 efter et mislykket Tour de France i 2010, hvor han styrtede og blev nummer 23.

Armstrong sluttede på tredjepladsen i sit comeback til Touren i 2009 - slået af Andy Schleck og holdkammeraten Alberto Contador.
Armstrong sluttede på tredjepladsen i sit comeback til Touren i 2009 - slået af Andy Schleck og holdkammeraten Alberto Contador. Foto: Lionel Bonaventure / Scanpix Denmark

Indrømmelse til Oprah

Selvom Armstrong havde stoppet sin karriere, steg presset på ham.

Hans tidligere holdkammerat Floyd Landis havde indrømmet doping i maj 2010, og da Tyler Hamilton også stod frem i 2011, var den texanske jernmand ramt.

De fortalte begge historien om, hvordan Armstrong havde dopet sig.

'Løgnen Armstrong' stod der på forsiden af den franske avis l'Equipe i 2005. De meddelte, at der var fundet spor af doping fra en nedfrosset blodprøve fra 1999.
'Løgnen Armstrong' stod der på forsiden af den franske avis l'Equipe i 2005. De meddelte, at der var fundet spor af doping fra en nedfrosset blodprøve fra 1999. Foto: Bertrand Guay / Scanpix Denmark

I starten af 2012 meddelte det amerikanske dopingagentur, USADA, at de havde anklaget Armstrong for brug af doping. Armstrongs advokater kaldte det forkert, og han lagde sag an mod dopingagenturet.

Armstrongs forsøg blev afvist.

Efter længere betænkningstid erklærede Armstrong, at han ikke længere ville kæmpe imod anklagerne om doping.

24. august 2012 fratog det amerikanske dopingagentur alle Armstrongs sejre og udelukkede ham fra sporten på livstid. Den internationale cykelunion, UCI, stod bag afgørelsen, der blev taget på baggrund af “tungtvejende beviser”, stod der i afgørelsen.

Amerikansk regering forbereder sag mod Armstrong

18. januar 2013 kom det, mange fornemmede.

Her indrømmede Armstrong, at han havde taget doping.

Det skete i et interview med talkshow-værten Oprah Winfrey i programmet 90 minutes.

Oprah Winfrey lagde ud med spørgsmålet:

Har du nogensinde taget forbudte stoffer?

- Ja.

EPO?

- Ja.

Herefter indrømmede Armstrong, at han brugte EPO under Touren. Ifølge ham var det menneskeligt umuligt at vinde, hvis man ikke brugte doping.

I et interview med Armstrong i 2013 erkendte han, at han har brugt doping i alle sine syv Tour-sejre. Video: TV 2 SPORT

Armstrong var udskældt, da han tog det et niveau op

I årene efter indrømmelse holdt Armstrong forholdsvis lav profil.

Han kæmpede blandt andet med søgsmål fra US Postal Service, den amerikanske regering samt Floyd Landis.

I alt lød søgsmålet på 100 millioner dollars.

Disse retssager ramte ham økonomisk hårdt, men investering i transportvirksomheden Uber reddede hans familie, fortalte han til NBC i december 2018.

Men nu er han så dukket op igen.

Armstrong mødte ikke buh-råb, men var ikke velkommen i Tour de France. Video: TV 2 SPORT

I interviewet til NBC i maj fortalte Armstrong, at han var kommet frem til, at mange af hans beslutninger var forkerte. Og det ville han gerne fortælle. Han vil gerne videre.

Men han fortryder stadig ikke, at han har taget doping.

Han var nok den, der betalte den største regning. I en periode, hvor der helt sikkert også var mange, der fløj under radaren

Brian Nygaard

The Guardians tidligere chefredaktør for sport, Richard Williams, skriver i et indlæg, at Armstrong skal holde sin mund lukket, hvis han er seriøs med ønsket om at blive tilgivet.

- Han viser stadig ingen stor forståelse for, at hans virkelige forbrydelse ikke var doping, men at han gjorde nar af os, der stillede spørgsmålstegn ved det, der lignede et af historiens største mirakler og samtidig snød uskyldige mennesker med løgne.

TV 2 SPORT cykelekspert Brian Nygaard mener først og fremmest, at Armstrong kun kan ses i sporten, når han selv vælger at stå frem.

- Uanset hvad man mener om Armstrong, var han uden tvivl den iblandt store atleter i cykelsporten dengang, der tjente flest penge på det. Han var nok den, der betalte den største regning. I en periode, hvor der helt sikkert også var mange, der fløj under radaren.

Brian Nygaard mener også, at det, der førte til hans fald, var, at han var så meget udskældt og i vælten med alle. Derudover tog han det hele et niveau op.

- Det var ret tydeligt, at han ikke havde været så sympatisk over for sine omgivelser og havde været meget kynisk i måden, han gjorde tingene på.

Armstrong: Svært at stoppe med at lyve

square to 16x9
Lance Armstrong blev afskediget som formand for Livestrong-organisationen, efter USADA lagde sag an imod ham. Foto: Lucas Jackson / Scanpix Denmark

Og netop kynismen kæmper Armstrong stadig med.

I interviewet til NBC erkender texaneren, at han har lavet nogle fejl i sin karriere. At angribe dem, der angreb ham, er en af dem.

- Der var ingen forskel mellem at angribe i bjergene og angribe journalister til et pressemøde. Det var den samme mentalitet, og jeg kunne ikke slukke for den. Men det var en stor fejl, at jeg angreb dem, for det meste af det var sandt. Det er svært at stoppe med at lyve, når det først er startet, siger Armstrong.

- Jeg er bange for, at den person, der angriber nådesløst, kommer tilbage. Og det ville ikke være godt. Jeg blev drevet til et sted, hvor jeg ville vinde for enhver pris.

Derfor forklarer han, at han kun tog doping, fordi han kunne se, at alle andre gjorde det. Og det fortryder han ikke.

Armstrong runder af med at forklare, hvordan flere introspektive år har gjort, at han nu ser frem til et helt liv, hvor han skal håndtere eftervirkningen af alle løgnene.

Det bliver hårdt, erkender han.

Så måske har han lært noget?

Uanset hvad er han stadig en mand, hvis stemme og gerninger ikke er glemt.