16x9

- Lance Armstrongs virkelige forbrydelse var ikke doping

DopingindrĂžmmelsen slettede Lance Armstrongs syv Tour de France-sejre, men amerikaneren spĂžger stadig i sporten 20 Ă„r efter sin fĂžrste Tour-triumf.

Lance Armstrong havde rettet sit kolde blik fremad og ud i intetheden. Han blev siddende i sadlen uden at kigge sig over skulderen en eneste gang.

Uden at forcere et angreb eller rejse sig op trÄdte han bare vÊk. Med otte kilometer tilbage af Sestriere-stigningen satte han sine konkurrenter fra hjul, og de kiggede lamslÄede og forpinte pÄ hinanden.

Hvad var der lige sket?

Hans virkelige forbrydelse var ikke doping, men at han gjorde nar af os, der stillede spÞrgsmÄlstegn ved det, der lignede et af historiens stÞrste mirakler

Richard Williams, The Guardians tidligere chefredaktĂžr for sport

Uanset hvor meget Alex ZĂŒlle, Fernando EscartĂ­n og Ivan Gotti forsĂžgte at arbejde sammen, var det slut. De var blevet besejret pĂ„ 9. etape 13. juli, den fĂžrste bjergetape i Touren i 1999, og de var blot ydmyge tilskuere, da Armstrong forsvandt lĂŠngere og lĂŠngere vĂŠk.

Efter Armstrong havde slÄet hullet, kontrollerede han farten og krÊfterne hele vejen til toppen.

Et amerikansk flag vajede over oplÞbsstrÊkningen, da Armstrong kÞrte ind pÄ de sidste hundrede meter.

FĂžrst her kiggede han sig over skulderen, sikrede sig, at sejren var hjemme, lynede den gule trĂžje op og kĂžrte over mĂ„lstregen med armene i vejret, sĂ„ de formede et ‘V’.

‘V’ for victory.

Lance Armstrong fejrer sejren pÄ 9. etape.
Lance Armstrong fejrer sejren pÄ 9. etape. Foto: Pascal Pavani / Scanpix Denmark

Banestos schweziske kaptajn, 30-Ă„rige Alex ZĂŒlle, kom halsende i mĂ„l 31 sekunder efter. EscartĂ­n og Gotti kom dryssende 1 minut og 16 sekunder senere.

Armstrong efterlod ingenting til fantasien. Han splittede konkurrenter ad og sendte samtidig et klart signal: I kommer ikke til at vinde denne Tour.

Da rytterne passerede mĂ„lstregen i Paris 11 etaper senere, havde Armstrong vundet Tour de France 1999 med 7 minutter og 37 minutter til ZĂŒlle, mens EscartĂ­n kom pĂ„ tredjepladsen over 10 minutter efter.

square to 16x9
Lance Armstrong i midten som sejrherre med Alex ZĂŒlle(tv.) pĂ„ podiets andenplads og Fernando Escartin(th.), der blev nummer tre i 1999. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Armstrong trĂŠkker stadig spor

I Är er det 20 Är siden, Lance Armstrong fÞrst sejrede i den gule trÞje pÄ Sestriere og senere vandt sin fÞrste, af hvad der skulle blive i alt syv Tour de France-triumfer.

Men selv to Ă„rtier efter amerikanerens fĂžrste magtdemonstration trĂŠkker han stadig overskrifter.

Ærgerrighed og viljen til at vinde var nemlig ikke det eneste, Armstrong kĂžrte pĂ„.

Alle Armstrongs Tour-sejre er kommet ved hjĂŠlp af doping.

Han fik i oktober 2012 frataget sine syv Tour de France-sejre fra 1999 til 2005, inklusiv etapesejrene. Han blev samtidig bandlyst fra cykelsporten for altid.

18. januar 2013 indrĂžmmede Lance Armstrong selv brug af doping.

Lance Armstrong indrĂžmmede i et interview med Oprah Winfrey, at han havde brugt doping i alle sine syv Tour-sejre.
Lance Armstrong indrĂžmmede i et interview med Oprah Winfrey, at han havde brugt doping i alle sine syv Tour-sejre. Foto: George Burns / Scanpix Denmark

Men mens mange i sporten hÄbede, at det ville markere et fuldstÊndigt farvel til Armstrong, vendte han tilbage sÄ sent som i dette forÄr. I et interview med NBC fortalte han, at han ikke fortrÞd det, der skete.

- Jeg ville ikke Êndre noget. Jeg ville ikke have Êndret de ting, jeg har lÊrt. Jeg havde ikke lÊrt alle de ting, hvis jeg ikke havde opfÞrt mig pÄ den mÄde. Og jeg ville ikke blive undersÞgt og sanktioneret, hvis jeg ikke havde opfÞrt mig pÄ den mÄde, jeg gjorde. Hvis jeg havde dopet mig og bare havde holdt mund, ville ingen af de ting vÊre sket. Jeg bad dem om at komme efter mig, sagde Armstrong.

Armstrongs nylige optrĂŠden i mediebilledet trak overskrifter med det samme. Og det var ikke for det gode.

Armstrong var omgivet af journalister i 2015, da han vendte tilbage til Tour de France i et velgĂžrende Ăžjemed.
Armstrong var omgivet af journalister i 2015, da han vendte tilbage til Tour de France i et velgĂžrende Ăžjemed. Foto: Stephane De Sakutin / Scanpix Denmark

Howard Bryant, ESPN’s senior writer, skriver i en blog, at det var den samme gamle svada fra Armstrong. Han har endnu ikke lért lektien, skriver han.

- Hvis der var et nationalt Þnske om at genoplive Armstrong, har jeg klart misset det. Han fik igen lov pÄ en national platform til at gnide sine lÞgne i offentlighedens ansigt.

At Armstrong stadig fremkalder sÄ stÊrke fÞlelser, skyldes den enorme historie, han opbyggede. En historie, der begyndte tidligere i 1990'erne.

Comebacket fra krĂŠftsygdommen

Allerede i 1993 bragede Armstrong ind pÄ den store cykelscene, da han vandt 8. etape i Tour de France. Halvanden mÄned senere blev han verdensmester i en alder af bare 21 Är.

Armstrong kunne imidlertid fornemme, at der var noget sÊrligt ved det store franske etapelÞb. Det blev igen synligt i 1995, hvor han sejrede pÄ 18. etape.

Armstrong gennemgik et grundigt lĂŠgetjek inden Touren i 1995, hvor han vandt 18. etape.
Armstrong gennemgik et grundigt lĂŠgetjek inden Touren i 1995, hvor han vandt 18. etape. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Men i 1996 kom chokket.

Jeg har vĂŠret i helvede og tilbage

Lance Armstrong i 1998

I oktober blev Lance Armstrong diagnosticeret med testikelkrÊft, som blandt andet havde bredt sig til lungerne, hvor tumorerne var pÄ stÞrrelse med golfbolde. LÊgerne fortalte ham, at han havde 12-15 procents chance for at overleve.

Han var en af cykelsportens mest lovende ryttere, var kun lige fyldt 25 Ă„r og var pludselig i direkte duel med dĂžden.

Men miraklet skete. Han overlevede sygdommen og var allerede i 1998 klar til at gÞre comeback pÄ cyklen.

- Jeg har vĂŠret i helvede og tilbage, sagde Armstrong til britiske Channel 4.

Og den oplevelse ville han bruge til at hjÊlpe andre, der var ude for det samme. Han proklamerede sig selv som et levende hÄb, som krÊftramte kunne se op til. Det var den historie, han gik ind til Touren i 1999 med. Han havde gjort det umulige, allerede inden han satte sig op pÄ cyklen.

Jonathan Vaugthers og Lance Armstrong laver sjov foran pressen fÞr starten pÄ Tour de France 1999.
Jonathan Vaugthers og Lance Armstrong laver sjov foran pressen fÞr starten pÄ Tour de France 1999. Foto: Pascal Pavani / Scanpix Denmark

Tour-starten var dermed kulminationen pÄ Armstrongs store comeback fra krÊftsygdommen.

Det franske Cofidis-mandskab, som ellers havde sikret sig kontrakt med amerikaneren fra og med 1997, Þnskede dog ikke at tage den risiko at fÄ en mÄske mÊrket Armstrong pÄ holdet, sÄ i stedet genoptog han karrieren pÄ det amerikanske hold US Postal Service.

En Tour uden de store stjerner

Det var ogsÄ dette hold, han stod klar sammen med i 1999 ved Grand Départ i Puy-du-Fou. Med pÄ holdet havde han otte ryttere.

Frankie Andreu, Pascal Deframe, Tyler Hamilton, George Hincapie, Kevin Livingston, Christian Vande Velde, Jonathan Vaughters og danske Peter Meinert Nielsen.

US Postal havde samlet et stĂŠrkt hold i 1999. Bag Lance Armstrong sidder en ung Tyler Hamilton.
US Postal havde samlet et stĂŠrkt hold i 1999. Bag Lance Armstrong sidder en ung Tyler Hamilton. Foto: Pascal Pavani / Scanpix Denmark

Og de var sÊrligt udvalgte, fortÊller danskeren. Han kÞrte med Armstrong i Vuelta a España Äret inden.

- Der fik Lance tiltro til, at jeg var 100 procent en holdrytter, han kunne stole pÄ, siger Peter Meinert Nielsen til TV 2 SPORT.

Touren skulle i 1999 finde en ny vinder. For fĂžrste gang i nĂŠsten 50 Ă„r var der ingen tidligere vinder i feltet. ’98-vinderen Marco Pantani havde taget en pause fra cyklingen, og bĂ„de Bjarne Riis og Jan Ullirch var skadet.

Dermed var dĂžren Ă„bnet for en ny arvtager.

Kom i gult pÄ dag et

Allerede pÄ prologen fik Armstrong cykelverdenen til at lÞfte pÄ Þjenbrynene.

SammenkrÞbet pÄ enkeltstartscyklen kÞrte han de nÊsten syv kilometer pÄ otte minutter og to sekunder.

square to 16x9
Armstrong pÄ enkeltstarten i 1999 i Metz, hvor han igen kom i den gule trÞje. Foto: Joel Saget / Scanpix Denmark

Han slog schweiziske Alex ZĂŒlle med otte sekunder. Verdensmesteren i enkeltstart fra 1998, Abraham Olano, var 11 sekunder efter. FartfĂŠnomenet Chris Boardman var helt nede pĂ„ en femteplads. I sit fĂžrste Tour de France siden comebacket fĂžrte Armstrong allerede lĂžbet efter dag Ă©t.

Han vidste, han var i favoritgruppen

Peter Meinert Nielsen

Og det forstod han ikke meget af efter etapen, hvor han fortalte, at han var overrasket over sin prĂŠstation.

Peter Meinert Nielsen fortÊller dog, at det ikke kom sÄ meget bag pÄ holdkammeraterne, som det gjorde for Armstrong.

- Vi havde rigtig store forventninger til ham, ogsÄ pÄ prologen. Jeg husker det egentlig ikke, som om det var den store overraskelse. Han vidste, han var i favoritgruppen, siger Meinert.

Armstrong formÄede kun at kÞre i fÞrertrÞjen pÄ to etaper, fordi den estiske sprinter Jaan Kirsipuu skrabede bonussekunder sammen og kÞrte sig i gult.

Jaan Kirsipuu(tv.) og Lance Armstrong var de eneste to ryttere, der havde den gule trĂžje i Touren i 1999.
Jaan Kirsipuu(tv.) og Lance Armstrong var de eneste to ryttere, der havde den gule trĂžje i Touren i 1999. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Armstrong hentede flere ryttere pÄ enkeltstarten

PÄ 8. etape ventede der en grufuld enkeltstart pÄ hele 56 kilometer i og omkring byen Metz.

Her viste Armstrong, at hans prÊstation pÄ prologen ikke var et tilfÊlde. Han tromlede igennem ruten - og over konkurrenterne.

Verdensmesteren Olano blev indhentet og detroniseret af Armstrong.

Med frÄde om munden passerede han mÄlstregen i tiden 1 time, 8 minutter og 36 sekunder.

Dermed bÞd han igen den gule trÞje velkommen med et forspring pÄ 2 minutter og 20 sekunder til franske Christophe Moreau.

square to 16x9
Armstrong overhalede verdensmesteren Abraham Olana pÄ enkeltstarten i og omkring byen Metz. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Dominans pĂ„ Sestriere, kontrol pĂ„ Alpe d’Huez

Det fÞrste store bjergslag skulle slÄs pÄ 9. etape.

US Postal var forberedt. De ville gÞre lÞbet hÄrdt fra fÞrste kilometer. FÞrst til sidst skulle Armstrong angribe, husker Peter Meinert Nielsen.

Planen lykkedes.

Armstrong hentede mÄske ikke de stÞrste tidsforskelle pÄ Sestriere, men det var her, han sendte det klareste signal til konkurrenterne.

Peter Meinert Nielsen udgik undervejs pÄ 13. etape pÄ grund af en knÊskade.
Peter Meinert Nielsen udgik undervejs pÄ 13. etape pÄ grund af en knÊskade. Foto: Nils Meilvang / Scanpix Danmark

- Der er mange, der har stillet spÞrgsmÄlstegn ved min bjergkÞrsel. Og det ville jeg give dem et svar pÄ. Jeg havde det godt, forklarede han.

Peter Meinert Nielsen husker kun fÄ ting fra 1999, men etapen til Sestriere popper op i danskerens hukommelse.

- Han satte tingene pÄ plads. Det var dér, hvor han cementerede sejren.

Armstrong fĂžrte med 6 minutter og 3 sekunder til Abraham Olano efter etapen og havde 7 minutter og 44 sekunder til Christophe Moreau.

Dagen efter skulle Armstrong igen pĂ„ arbejde, og han led efter etapen til Sestriere. 10. etape sluttede med de 21 hĂ„rnĂ„lesving op til Alpe d’Huez.

Armstrong var ikke pÄ toppen og gav en klar ordre til sit hold: De skulle kontrollere hele dagen.

US Postal-holdet makkede ret og udfÞrte opgaven, Armstrong havde sat dem pÄ, og han forblev i gult.

Pressen havde Armstrong under stor bevÄgenhed hele tiden - mÄske ogsÄ for meget, mente han selv.
Pressen havde Armstrong under stor bevÄgenhed hele tiden - mÄske ogsÄ for meget, mente han selv. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

FĂžrste anklager om doping

Efter etapen til Alpe d’Huez blev Armstrong og doping for fþrste gang koblet sammen af den franske avis l’Equipe.

Avisen antydede ukonkret, at man ikke kunne bestige Alperne sĂ„ ubesvĂŠret, hvis man ikke havde vĂŠret i nĂŠrheden af ’illegale stimulanser’, som de kaldte det.

Armstrong kommenterede ikke pÄ dette i pressen efterfÞlgende, men pÄ pressemÞdet 19. juli afviste han alle anklager.

- Jeg kan slÄ fast, at jeg ikke bruger doping. Jeg ved, at der er nogle, der har kigget og gravet i det, men I kommer ikke til at finde noget, forklarede han bestemt til pressen.

Armstrong mÄtte have eskorte til pressemÞdet pÄ hviledagen pÄ grund af det store opbud.
Armstrong mÄtte have eskorte til pressemÞdet pÄ hviledagen pÄ grund af det store opbud. Foto: Jens NÞrgaard Larsen / Scanpix Danmark

Men efter 15. etape kom der flere og helt konkrete anklager mod Armstrong.

MÄlingerne var sÄ smÄ. De var latterlige, men den franske presse erklÊrede mig positiv

Lance Armstrong

Denne gang var det franske Le Monde, der via anonyme kilder fra det nationale franske dopinglaboratorium fortalte, at der var fundet spor af kortisonstoffet triamcinolon i en urinprÞve taget pÄ Armstrong 4. juli, hvor 1. etape blev kÞrt.

Da det blev sÄ konkret, var Armstrong hurtigt ude at forklare.

- Jeg har brugt en creme for et siddesÄr, og det er noget, vi alle bruger. MÄlingerne var sÄ smÄ. De var latterlige, men den franske presse erklÊrede mig positiv.

Presseopbuddet var massivt inden hver etape, nÄr Armstrong sagde noget.
Presseopbuddet var massivt inden hver etape, nÄr Armstrong sagde noget. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Hudcremen var ikke forbudt og krÊvede ifÞlge reglerne end ikke forudgÄende anmeldelse - blot en fremvisning af en lÊgeudskrevet recept ved en dopingkontrol.

UCI udsendte efterfÞlgende et statement, hvori de skrev, at Armstrong havde afleveret en recept, der var baguddateret, men helt lovlig. Dertil var mÄlingerne sÄ smÄ, at de ikke kunne vÊre kommet pÄ grund af systematisk brug af det.

Dermed blev Armstrong renset af UCI, og han skĂžd skarpt tilbage mod den franske avis.

- Vi taler ikke om doping, men om en simpel hudcreme. Le Monde leder efter en dopinghistorie, men der er ikke nogen, sagde han.

Armstrong foran Richard Virenque i bjergtrĂžjen med Alex ZĂŒlle i tredje position pĂ„ 15. etape.
Armstrong foran Richard Virenque i bjergtrĂžjen med Alex ZĂŒlle i tredje position pĂ„ 15. etape. Foto: Patrick Kovarik / Scanpix Denmark

Slog tingene fast pÄ enkeltstarten

Armstrong og US Postal fortsatte dominansen pÄ de efterfÞlgende etaper, og han fÞrte Touren med seks minutter inden den sidste enkeltstart.

Han skulle bare holde sig pÄ cyklen for at vinde.

Men det var ikke nok for Armstrong.

Endnu en gang viste amerikaneren overlegne egenskaber pĂ„ enkelstartscyklen, og han endte med at have en forspring pĂ„ 7 minutter og 37 sekunder til ZĂŒlle inden den sidste etape med afslutning i Paris.

Derfor kunne han dagen efter lade sig hylde som suverĂŠn vinder af Tour de France.

Efter sejren i 1999 gav Lance Armstrong en kopi af sin cykel samt en hjelm og gul trĂžje til den davĂŠrende amerikanske prĂŠsident, Bill Clinton. I samme ombĂŠring lancerede Clinton et nyt fremskridt i krĂŠftforskning.
Efter sejren i 1999 gav Lance Armstrong en kopi af sin cykel samt en hjelm og gul trĂžje til den davĂŠrende amerikanske prĂŠsident, Bill Clinton. I samme ombĂŠring lancerede Clinton et nyt fremskridt i krĂŠftforskning. Foto: Tim Sloan / Scanpix Denmark
Lance Armstrong sammen med Texas' guvernĂžr og den republikanske prĂŠsidentkandidat, George W. Bush, i august 1999.
Lance Armstrong sammen med Texas' guvernĂžr og den republikanske prĂŠsidentkandidat, George W. Bush, i august 1999. Foto: Paul Buck / Scanpix Denmark

Han skrev sig ind i historiebĂžgerne og vandt de fĂžlgende seks udgaver af lĂžbet. Efter Armstrongs syvende Tour-sejr i 2005 trak han sig tilbage og indstillede karrieren.

I hvert fald for en tid.

10 Ă„r efter, han vandt sin fĂžrste Tour-sejr, gjorde han comeback - denne gang for Astana.

Her sluttede han pÄ en tredjeplads - kun overgÄet af holdkammeraten Alberto Contador og Andy Schleck.

Han stoppede karrieren igen efter Tour Down Under i 2011 efter et mislykket Tour de France i 2010, hvor han styrtede og blev nummer 23.

Armstrong sluttede pÄ tredjepladsen i sit comeback til Touren i 2009 - slÄet af Andy Schleck og holdkammeraten Alberto Contador.
Armstrong sluttede pÄ tredjepladsen i sit comeback til Touren i 2009 - slÄet af Andy Schleck og holdkammeraten Alberto Contador. Foto: Lionel Bonaventure / Scanpix Denmark

IndrĂžmmelse til Oprah

Selvom Armstrong havde stoppet sin karriere, steg presset pÄ ham.

Hans tidligere holdkammerat Floyd Landis havde indrÞmmet doping i maj 2010, og da Tyler Hamilton ogsÄ stod frem i 2011, var den texanske jernmand ramt.

De fortalte begge historien om, hvordan Armstrong havde dopet sig.

'LÞgnen Armstrong' stod der pÄ forsiden af den franske avis l'Equipe i 2005. De meddelte, at der var fundet spor af doping fra en nedfrosset blodprÞve fra 1999.
'LÞgnen Armstrong' stod der pÄ forsiden af den franske avis l'Equipe i 2005. De meddelte, at der var fundet spor af doping fra en nedfrosset blodprÞve fra 1999. Foto: Bertrand Guay / Scanpix Denmark

I starten af 2012 meddelte det amerikanske dopingagentur, USADA, at de havde anklaget Armstrong for brug af doping. Armstrongs advokater kaldte det forkert, og han lagde sag an mod dopingagenturet.

Armstrongs forsĂžg blev afvist.

Efter lĂŠngere betĂŠnkningstid erklĂŠrede Armstrong, at han ikke lĂŠngere ville kĂŠmpe imod anklagerne om doping.

24. august 2012 fratog det amerikanske dopingagentur alle Armstrongs sejre og udelukkede ham fra sporten pĂ„ livstid. Den internationale cykelunion, UCI, stod bag afgĂžrelsen, der blev taget pĂ„ baggrund af “tungtvejende beviser”, stod der i afgĂžrelsen.

Amerikansk regering forbereder sag mod Armstrong

18. januar 2013 kom det, mange fornemmede.

Her indrĂžmmede Armstrong, at han havde taget doping.

Det skete i et interview med talkshow-vĂŠrten Oprah Winfrey i programmet 90 minutes.

Oprah Winfrey lagde ud med spÞrgsmÄlet:

Har du nogensinde taget forbudte stoffer?

- Ja.

EPO?

- Ja.

Herefter indrĂžmmede Armstrong, at han brugte EPO under Touren. IfĂžlge ham var det menneskeligt umuligt at vinde, hvis man ikke brugte doping.

I et interview med Armstrong i 2013 erkendte han, at han har brugt doping i alle sine syv Tour-sejre. Video: TV 2 SPORT

Armstrong var udskĂŠldt, da han tog det et niveau op

I Ă„rene efter indrĂžmmelse holdt Armstrong forholdsvis lav profil.

Han kÊmpede blandt andet med sÞgsmÄl fra US Postal Service, den amerikanske regering samt Floyd Landis.

I alt lÞd sÞgsmÄlet pÄ 100 millioner dollars.

Disse retssager ramte ham Þkonomisk hÄrdt, men investering i transportvirksomheden Uber reddede hans familie, fortalte han til NBC i december 2018.

Men nu er han sÄ dukket op igen.

Armstrong mÞdte ikke buh-rÄb, men var ikke velkommen i Tour de France. Video: TV 2 SPORT

I interviewet til NBC i maj fortalte Armstrong, at han var kommet frem til, at mange af hans beslutninger var forkerte. Og det ville han gerne fortĂŠlle. Han vil gerne videre.

Men han fortryder stadig ikke, at han har taget doping.

Han var nok den, der betalte den stÞrste regning. I en periode, hvor der helt sikkert ogsÄ var mange, der flÞj under radaren

Brian Nygaard

The Guardians tidligere chefredaktĂžr for sport, Richard Williams, skriver i et indlĂŠg, at Armstrong skal holde sin mund lukket, hvis han er seriĂžs med Ăžnsket om at blive tilgivet.

- Han viser stadig ingen stor forstÄelse for, at hans virkelige forbrydelse ikke var doping, men at han gjorde nar af os, der stillede spÞrgsmÄlstegn ved det, der lignede et af historiens stÞrste mirakler og samtidig snÞd uskyldige mennesker med lÞgne.

TV 2 SPORT cykelekspert Brian Nygaard mener fÞrst og fremmest, at Armstrong kun kan ses i sporten, nÄr han selv vÊlger at stÄ frem.

- Uanset hvad man mener om Armstrong, var han uden tvivl den iblandt store atleter i cykelsporten dengang, der tjente flest penge pÄ det. Han var nok den, der betalte den stÞrste regning. I en periode, hvor der helt sikkert ogsÄ var mange, der flÞj under radaren.

Brian Nygaard mener ogsÄ, at det, der fÞrte til hans fald, var, at han var sÄ meget udskÊldt og i vÊlten med alle. Derudover tog han det hele et niveau op.

- Det var ret tydeligt, at han ikke havde vÊret sÄ sympatisk over for sine omgivelser og havde vÊret meget kynisk i mÄden, han gjorde tingene pÄ.

Armstrong: SvĂŠrt at stoppe med at lyve

square to 16x9
Lance Armstrong blev afskediget som formand for Livestrong-organisationen, efter USADA lagde sag an imod ham. Foto: Lucas Jackson / Scanpix Denmark

Og netop kynismen kĂŠmper Armstrong stadig med.

I interviewet til NBC erkender texaneren, at han har lavet nogle fejl i sin karriere. At angribe dem, der angreb ham, er en af dem.

- Der var ingen forskel mellem at angribe i bjergene og angribe journalister til et pressemÞde. Det var den samme mentalitet, og jeg kunne ikke slukke for den. Men det var en stor fejl, at jeg angreb dem, for det meste af det var sandt. Det er svÊrt at stoppe med at lyve, nÄr det fÞrst er startet, siger Armstrong.

- Jeg er bange for, at den person, der angriber nÄdeslÞst, kommer tilbage. Og det ville ikke vÊre godt. Jeg blev drevet til et sted, hvor jeg ville vinde for enhver pris.

Derfor forklarer han, at han kun tog doping, fordi han kunne se, at alle andre gjorde det. Og det fortryder han ikke.

Armstrong runder af med at forklare, hvordan flere introspektive Är har gjort, at han nu ser frem til et helt liv, hvor han skal hÄndtere eftervirkningen af alle lÞgnene.

Det bliver hÄrdt, erkender han.

SÄ mÄske har han lÊrt noget?

Uanset hvad er han stadig en mand, hvis stemme og gerninger ikke er glemt.