15. etape - Limoux > Foix Prat d'Albis | Tour de France 2019

16x9
Tour de France 15. etape 2019 Foto: TV 2

15. etape af Tour de France 2019 er 185,5 km lang og køres fra Limoux til Foix Prat d'Albis. Se profil, favoritter og analyse her.

  • Etapetype: Bjerg
  • Længde: 185,5 km
  • Starttidspunkt: 12.05
  • Etapen starter søndag d. 21. juli

Favoritter

***** Thibaut Pinot, Egan Bernal

**** Steven Kruijswijk, Emanuel Buchmann

*** Warren Barguil, Rigoberto Urán

square to 16x9

Det er fjerde dag i træk, klassementsfolkene skal gå dybt. Det har sat sine spor ved mange ryttere - især den lange opstigning til Tourmalet i går kan have sat dybe spor. Vi kan sagtens se et par ryttere gå helt ned med flaget på denne etape. Bare husk tilbage på Simon Yates sidste år i Giroen, der på en enkelt dag smed 38 minutter og gik fra at have den lyserøde førertrøje til at være nummer 18. Jeg siger ikke, at noget tilsvarende sker på denne etape, men muligheden er der.

Tidstabel 15. etape

  • 12.05: Start i Limoux
  • 12.56: De forreste når Col des Tougnets, der dog ikke er kategoriseret
  • 13.47: Toppen af kategori to-stigningen Col de Montségur, 6%
  • 14.35: Indlagt pointspurt i Tarascon-sur-Ariége
  • 14.57: Rytterne starter på en kategori et-stigningen
  • 15.29: Toppen af Port de Lers, 7%
  • 15.49: Efter en nedkørsel begynder opkørslen til Mur de Péguére
  • 16.19: Spurt om bonussekunder samt toppen af kategori et-stigningen Mur de Pégere, 7,9%
  • 16.50: Opkørslen til dagenge sidste stigning starter
  • 17.23: Etapevinderen forventes i mål på Foix Prat d’Albis, 6,9%

De første 100 kilometer af etapen er ikke vanvittigt hårde. Stigningen Port de Lers er måske ikke den hårdeste i Tour de France, men den har nogle lede passager undervejs. Det er en stigning, hvor du aldrig rigtig finder en rytme. Nedkørslen fra den er også svær.

I 2015 sluttede etapen på Plateau de Beille, og det regnede, så udbrydergruppen, hvor Fuglsang sad, blev splittet. Det samme gjorde sig gældende for gruppen med favoritterne.

Den sidste del af stigningen Mur de Peguere er en decideret modbydelig omgang.
Den sidste del af stigningen Mur de Peguere er en decideret modbydelig omgang. Foto: tv2

Nedkørslen er ikke noget dårligt sted at sætte pres på, da feltet i bunden ryger direkte ind på næste stigning, Mur de Péguère, som ikke er skrækkelig lang. Til gengæld er de sidste tre kilometer latterligt stejle. Da vi kørte den i 2012, troede jeg et kort øjeblik, jeg var kommet til Baskerlandet. Tour de France plejede aldrig at byde på stigninger, der var så stejle.

Luften står stille i skoven, du kører op igennem, og lugten af brændt kobling går stærkt igennem. Det er en stigning, hvor du ikke har nogen fordel af at sidde på hjul, så hvis du går kold her, er du for alvor i problemer. Nedkørslen ned imod Foix er normalt rimelig nem, men i 2012 var den ikke, fordi der var nogle tåber, der havde smidt tegnestifter på vejen. Det medførte mange punkteringer og styrt - med et par brækkede lemmer til følge.

Opkørslen til mål i Prat d' Albis
Opkørslen til mål i Prat d' Albis Foto: tv2

De sidste par gange har målet været nede i Foix. Det er der dog ikke tilfældet i år. Her skal feltet slutte på toppen af Prat d’Albis, som med sine små 12 kilometer og 6,9 procent i snit ikke lyder af meget, men det er bestemt rigeligt udfordrende efter en dag som denne - og den har 3 kilometer undervejs, hvor stigningsprocenten er på den ubehagelige side af 9.

Dette er en rigtig hård etape, der lægger op til angreb - ikke kun opad, men også nedad. Noget som både Nibali og Bardet tidligere har vist, at de mestrer.

Limoux Frankrig, 18. aug 2019, 08:00

23 Nogen sol Regnbyger 6 m/s Jævn vind fra øst 0 mm

Foix Frankrig, 18. aug 2019, 08:00

22 Sol Regnbyger 0 m/s Næsten stille fra nord 0 mm

Richie Porte og Thibaut Pinot er nogle af de ryttere, der kan komme til at lide tab på det. Den her etape er i hvert fald en gylden mulighed for Ag2r til at sætte pres på løbet. Kaptajn Bardet har også tidligere gjort det godt på de stejle bjerge, der er på menuen i dag. Han kan ind imellem blive lidt for ivrig og dermed ende med at betale prisen, som da vi så ham slå et stort brød op på den korte og hårde 17. etape sidste år, men endte med at smide 2 minutter og 35 sekunder til Quintana, der vandt etapen.

Etapens betydning for klassementet (1-5 stjerner)

square to 16x9