17. etape - Pont du Gard > Gap | Tour de France 2019

16x9
Tour de France 17. etape 2019 Foto: TV 2

17. etape af Tour de France 2019 er 200 km lang og køres fra Pont du Gard til Gap. Se profil, favoritter og analyse her.

  • Etapetype: Kuperet
  • Længde: 200 km
  • Starttidspunkt: 12.25
  • Etapen køres onsdag d. 24. juli

Favoritter

***** Matteo Trentin, Michael Matthews, Peter Sagan, Daryl Impey

**** Magnus Cort, Jasper Stuyven, Greg Van Avermaet

*** Bauke Mollema, Simon Clarke, Dylan Teuns

square to 16x9

For mange ryttere er denne etape den sidste chance for at vinde en etape, medmindre du er bjergrytter eller sprinter. Det er ved at være tid for en rytter som Michael Matthews, der ikke har vundet noget endnu.

Tidstabel 17. etape

  • 12.25: Rytterne ruller ud på etapen i Pont du Gard
  • 13.37: Fladt terræn, men bakkerne kan anes
  • 14.09: Indlagt pointspurt i Vaison-la-Romaine
  • 14.30: Svagt stigende terræn mod første stigning
  • 15.09: Toppen af kategori fire-stigningen Côte de la Rochette-du-Buis, 6,2%
  • 16.32: Svagt nedadgående terræn hen imod finalen
  • 16.48: Terrænet begynder at stige
  • 17.13: Kategori tre-stigningen Col de la Sentinelle, 5,4%
  • 17.25: Første rytter forventes at passere målstregen i Gap efter en nedkørsel

Jeg forventer ikke, de sætter deres hold frem for at holde det samlet. Jeg forventer snarere, at de også prøver lykken i et udbrud. Sagan blev faktisk nummer to på etapen, sidst de havde mål i Gap i 2015, hvor Ruben Plaza vandt. Han kørte væk fra sine udbryderkollegaer på Col de Manse og holdt dem bag sig på den meget svære nedkørsel. En nedkørsel, mange måske stadig den dag i dag husker for Belokis grimme styrt, hvor Lance Armstrong i bedste John Wayne-stil tog den udover marken.

Det er dog ikke denne finale, der venter ryttere i år. De kommer ind til Gap fra en anden side, hvor den lidt lettere La Sentinelle skal forceres - efterfulgt at en nedkørsel, som ikke er jordens sværeste, men som altid med det forbehold, at alt kan tabes ved et øjebliks uopmærksomhed.

Den lidt lettere finale åbner op for en bredere vifte af ryttere, der kan vinde. Dermed kan jeg ikke forestille mig andet end en voldsom kamp for at komme med i udbruddet. Stærke ryttere som Nils Politt og Edvald Boasson Hagen for at nævne nogle kan, hvis de stadigvæk er ovenpå, sagtens følge med ryttere, der ellers normalvis vil sætte dem til vægs på sådan en stigning.

Her ses de afgørende sidste kilometer af 17. etape.
Her ses de afgørende sidste kilometer af 17. etape. Foto: ARO

På nuværende tidspunkt af løbet handler det om at være frisk, og dermed er det, vi normalt tager som en selvfølge, ikke nødvendigvis en selvfølge i tredje uge af en Grand Tour. Jeg kan da huske, jeg kiggede lidt, da Niki Terpstra kom forbi Richie Porte og mig selv op ad Alpe d’Huez på Tourens tredjesidste dag i 2011.

Selvom vi var trætte efter at have gjort løbet hårdt for Alberto Contador, kiggede vi på hinanden og blev enige om, at vi altså ikke kunne have det siddende på os, så vi kørte op til ham og satte ham med nød og næppe på de sidste kilometer.

Vers-Pont-du-Gard Frankrig, 15. sep 2019, 08:00

20 Skyet Regnbyger 1 m/s Næsten stille fra nord 0 mm

Gap Frankrig, 15. sep 2019, 08:00

17 Nogen sol Regnbyger 1 m/s Næsten stille fra nord 0 mm

Sidste gang denne afslutning var på programmet, var i 2006. Her vandt Pierrick Fédrigo i en spurt over Salvatore Commesso. De 2 havde været del af et 6-mandsudbrud, hvor 3 styrtede med 40 kilometer igen og en enkelt blev sat op ad Col de la Sentinelle. De holdt lige akkurat hjem med få sekunder ned til en større gruppe. Det her er igen en etape, der ligger rigtig godt til Michael Valgren, men også til både Søren Kragh og Magnus Cort, hvis de har frie tøjler.

Etapens betydning for klassementet (1-5 stjerner)

square to 16x9