Vuelta a España

19. etape - Ávila > Toledo | Vuelta a España 2019

19. etape, Vuelta a España 2019. TV 2 SPORT

19. etape af Vuelta a España er flad og 165,2 kilometer lang. Der er start i Ávila og mål i Toledo.

Se Vuelta a España på TV 2 PLAY.

  • Etapetype: Flad
  • Længde: 165,2 km
  • Etapen køres fredag 13. september

Tidsplan

  • Reel start kl. 13.34
  • Forventes i mål kl. 17.35

Afslutningen

De sidste kilometer, 19. etape.
TDF 2019 Chris Anker Sørensen

Favoritter: Sam Bennet og Phillipe Gilbert.

Lidt atypisk kommer der endnu en sprinteretape i sidste uge af løbet. Feltet starter i Carlos Sastres hjemby, Avila, og det går opad lige ud af skolegården. Så sprinterne skal lige stramme sig an de første 13 kilometer. Herefter er der en lang nedkørsel, før de mange flade kilometer kan bruges til at hente udbryderne. Dermed burde der ikke være så gode muligheder for, at et udbrud holder hjem

Der er dog lige den krølle på historien, at afslutningen er på brosten, og det stiger svagt den sidste kilometer. I 2010 på 19. etape vandt Gilbert foran Tyler Farrar og Filippo Pozzatto på en lignende afslutning. Dermed er det en afslutning, der godt kunne tiltale puncheurtyperne fremfor sprinterne, selvom en rytter som Sam Bennet godt kan finde ud af afslutninger som denne. Spurter, der går en anelse opad, kan være svære, da de ofte åbnes for tidligt. Stregen virker tættere på, end den i virkeligheden er.

Klassementsfolkene skal også være vågne i finalen. Der var mange huller ned igennem feltet, da de kørte afslutningen sidst. Fränk Schleck røg faktisk en plads ned i klassementet fra en fjerde- til en femteplads, fordi der var huller i feltet. Det mistede han 15 sekunder på. 15 sekunder er ikke alverden, men det kan være forskellen på en fjerde- og en tredjeplads i sidste ende. Husk bare på, hvor tæt det var mellem Bardet og Landa i Tour de France for to år siden.