Fuglsang jubler over første Grand Tour-sejr: - Fed følelse

Jakob Fulgsang er naturligvis lykkelig for den første etapesejr nogensunde i en Grand Tour

Han har jagtet det i noget, der virker som evigheder, men mandag eftermiddag kunne han endelig lade sig hylde som etapevinder i en Grand Tour, da han tog sejren på Vueltaens 16. etape.

Derfor var det naturligt nok en lykkelig etapevinder, der satte ord på sin triumf.

- Fedt endelig at få en etapesejr i en Grand Tour. At det ikke kun skal blive til andenpladser. Og fedt at opnå et af de mål, som jeg havde med at komme her til Vueltaen. Det er en fed følelse. Jeg er rigtig glad for, at det lykkedes, sagde Jakob Fulgsang til TV 2 SPORT efter etapen.

- Heldigvis havde jeg benene med mig i dag, og måske var der nogen, der var mærket af gårsdagens etape – Tao (Geoghegan Hart, red.) var i udbrud i går også. James Knox kører klassement, og det mærker ham måske også – og så havde jeg Luis (Leon Sanchez, red.) med i udbrud, som også var en god hjælp, lige inden jeg kørte af sted. Det fungerede egentlig perfekt, selvom Deceuninck - Quik-Step gjorde sit for at gøre det hårdt for os.

Det var afgørende for danskerens triumf, at han havde en sportsdirektør i Astana-bilen, der kunne hjælpe til med at få etapeprofilen på plads på de afsluttende kilometer.

- For at være helt ærlig så havde jeg ikke fået kigget rigtig godt på profilen af sidste bjerg, så da Bruno Cenghialta (sportsdirektør, red.) siger i radioen: "Jakob, Luis - de sidste syv kilometer er nemme." Så tænkte jeg: "Okay - jeg sad og ventede på, hvornår det skulle blive rigtig hårdt." Det var en lang stigning, men ikke specielt hård, forklarede den danske etapevinder.

Det er Jakob Fuglsangs første Grand Tour-etapesejr i karrieren. Video: TV 2 SPORT

Jakob Fuglsang tog fronten med Gianluca Brambilla syv kilometer fra mål, hvor duoen lagde tre ryttere bag sig. Men da han så Tao Geoghegan Hart begynde at røre på sig bagfra, lavede han sin afgørende plan:

- Jeg så Tao komme bagfra og accelerere for at lukke hullet, og jeg venter og venter og venter - og så får den én over nakken igen, og så håber jeg, at jeg kan brække nakken på ham. Og heldigvis slap Brambilla også i det øjeblik, og jeg fik skovlen under dem bagfra. Og så var det bare med at køre med alt, hvad der var for at komme så hurtigt som muligt til målstregen.

Nu står Jakob Fuglsang så med en triumf mere i en fremragende sæson, hvor det også er blevet til en sejr i Ardenner-klassikeren Liege-Bastogne-Liege. Og selvom dagen sejr var længe ventet, så står den ikke øverst på Astana-rytterens egen sejrsliste.

- Liege er stadig større end sejren i dag. Men det er stadigvæk fedt at kunne vinde på andre måder og opfylde min egen og holdets ambitioner i et løb som Vueltaen. Og så ellers bevise, at jeg er på rette vej efter at måtte udgå af Touren, og at sæsonen ikke er forbi, selvom den havde været god indtil Vueltaen. Jeg er stadig klar på at give den gas indtil den er slut.