Cykling

Her er holdet, der skal køre VM for Danmark

Jakob Fuglsang vandt 16. etape i årets Vuelta a España. Ander Gillenea / Ritzau Scanpix

Jakob Fuglsang, der vandt en etape i det netop overståede Vuelta a España, er blandt landstrænerens udvalgte til VM i britiske Yorkshire.

Landstræner Anders Lund har mandag sat navne på de otte ryttere, der skal repræsentere de danske farver ved verdensmesterskaberne i landevejscykling, der begynder i den kommende weekend.

I en pressemeddelelse oplyser Danmarks Cykle Union, at landstræneren har valgt følgende ryttere til linjeløbet:

  • Jakob Fuglsang (Astana Pro Team)
  • Magnus Cort (Astana Pro Team)
  • Michael Valgren (Team Dimension Data)
  • Michael Mørkøv (Deceuninck - Quick Step)
  • Kasper Asgreen (Deceuninck - Quick Step)
  • Christopher Juul Jensen (Mitchelton-Scott)
  • Mads Pedersen (Trek - Segafredo)
  • Casper Pedersen (Team Sunweb)

- Holdet er rigtig skarpt. Ganske enkelt. Motiveret og skarpt. Vi håber at køre med om medaljerne. Vi har ikke én kaptajn, men vi vil lave en rollefordeling, der udnytter bredden i truppen, siger landstræner Anders Lund.

Ifølge TV 2 SPORTs cykelekspert Rolf Sørensen har landstræneren set helt rigtigt med de udvalgte ryttere.

- Jeg er helt sikker på, at det er det stærkest mulige hold, han stiller med. Resultatmæssigt skal de gå efter en medalje.

- Så kan de sagtens blive nummer seks og have kørt et skidegodt løb. Men de skal være synlige, når det gælder. De skal komme på forkant af nogle af favoritterne i en ’præfinale’, siger Rolf Sørensen.

DANMARKS VM-HOLD 2019

Linjeløb:

Jakob Fuglsang (Astana Pro Team)

Magnus Cort (Astana Pro Team)

Michael Valgren (Team Dimension Data)

Michael Mørkøv (Deceuninck - Quick Step)

Kasper Asgreen (Deceuninck - Quick Step)

Christopher Juul Jensen (Mitchelton-Scott)

Mads Pedersen (Trek - Segafredo)

Casper Pedersen (Team Sunweb)

Enkeltstart:

Kasper Asgreen (Deceuninck - Quick Step)

Martin Toft Madsen (BHS - Almeborg-Bornholm)

Eksperten har især fidus til, at to af de danske kombattanter bliver beskyttet på den kuperede rute i det nordlige England.

- Jeg kender ikke Magnus Corts form godt nok til at sige, om han kan blive en af kaptajnerne, men jeg er helt sikker på, at Fuglsang og Valgren skal gemmes til en absolut finale. Det er på de sidste 30 kilometer, de skal være der, slår eksperten fast.

Mørkøv skal spares

Den rollefordeling er Chris Anker Sørensen enig i, der dog også gerne ser, at en dansk rytter sparer på kræfterne, hvis løbet skulle ende i spurt.

- Valgren skal i hvert fald være en af kaptajnerne. Fuglsang og Asgreen ligeså, men jeg synes også, Mørkøv skal have lov til at spare sig til spurten. Så har vi fire ryttere, der støtter op om dem. De skal udnytte, at de forhåbentlig sidder mange i finalen, der kan køre på skift, siger eksperten.

Linjeløbet køres søndag 29. september.

Asgreen bedste medaljebud på enkeltstart

På enkeltstarten har Anders Lund valgt Kasper Asgreen og Martin Toft Madsen til at kæmpe for dansk VM-metal, der begge repræsentere Danmark ved EM i samme disciplin i sidste måned.

Her hentede Kasper Asgreen en sølvmedalje, mens Martin Toft Madsen blev nummer ni.

- Vi så i Touren, at Kasper Asgreen kører rigtig gode enkeltstarter. Han kørte ganske glimrende til EM i sidste måned, så han kan måske komme i spil til en medalje, hvis alt flasker sig, lyder det fra Chris Anker Sørensen.

VM i landevejscykling køres fra 22.-29. september. Mesterskabet indledes søndag med en mix stafet, der køres for første gang i VM-sammenhæng.

Linjeløb:

Jakob Fuglsang (Astana Pro Team)

Magnus Cort (Astana Pro Team)

Michael Valgren (Team Dimension Data)

Michael Mørkøv (Deceuninck - Quick Step)

Kasper Asgreen (Deceuninck - Quick Step)

Christopher Juul Jensen (Mitchelton-Scott)

Mads Pedersen (Trek - Segafredo)

Casper Pedersen (Team Sunweb)

Enkeltstart:

Kasper Asgreen (Deceuninck - Quick Step)

Martin Toft Madsen (BHS - Almeborg-Bornholm)

Ny disciplin: Holdtidskørsel for mænd og kvinder

Rytterne på den mixede holdtidskørsel skal køre på nationale hold á seks ryttere. Der vil være henholdsvis tre mandlige ryttere og tre kvindelige ryttere. 

Først vil de tre mandlige ryttere blive sendt afsted på den 28 kilometer lange rute. Når den anden mandlige rytter er i mål, bliver de tre kvindelige ryttere så sendt afsted på den samme rute, som de mandlige ryttere har kørt. 

Når den anden kvindelige rytter er i mål, er det så det nationale hold med den bedste samlede tid, der kan kalde sig verdensmester.

Mix Stafet (Mixed Relay):

Martin Toft Madsen (BHS - Almeborg-Bornholm)

Christoffer Lisson (BHS - Almeborg-Bornholm)

Julius Johansen (ColoQuick)

Pernille Mathiesen (Team Sunweb)

Julie Leth (Bigla Pro Cycling)

Emma Norsgaard (Bigla Pro Cycling)