Cykling

Kørte forkert i sidste sving – blev verdensmester alligevel

Russeren Aigul Gareeva var tæt på at smide VM-guldet i enkeltstart, da hun kørte forkert, men vandt til slut med under fire sekunder til andenpladsen.

Se VM på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY hele ugen.

18-årige Aigul Gareeva rystede af lykke, da det gik op for hende, at hun var blevet verdensmester på enkeltstarten i damejunior-klassen.

Den dobbelte nationale mester var på vej mod at sætte suverænt bedste tid på den 14 kilometer lange rute, da hun overså, at hun skulle svinge til højre kort før mål.

- Jeg vidste, at jeg var på vej mod bedste tid, men havde kun et lille forspring. Der var noget rod i mit hovedet, så jeg bare kørte lige ud. Folk viste mig, at jeg skulle til højre. Jeg ved ikke rigtig, hvad der skete, sagde Aigul Gareeva efter enkeltstarten.

- At blive verdensmester er ikke det vigtigste. Det er at vise, at man kan begå fejl og stadig opnå resultater.

Heldigvis for russeren kostede fejlen ikke trøjen med regnbuestriberne, og hun kunne juble over at vinde guld med 3,6 sekunder ned til hollænderen Shirin van Anrooij, der tog sølv. Bronzemedaljen gik til britiske Elynor Bäckstedt.

Aigul Gareeva vandt i sidste måned sølv ved EM i enkeltstart i Alkmaar. Hun er også en del af den russiske trup, der skal køre damejuniornes linjeløb fredag.

Bedste dansker på enkeltstarten blev Mette Egtoft Jensen, der endte som nummer 41.