Belgisk komet vandt sølv - men det føles som en guldmedalje

Remco Evenepoel er godt tilfreds med sin sølvmedalje ved VM i enkeltstart, som han selv betegner som en guldmedalje.

19-årige Remco Evenepoel har imponeret stort i denne sæson, hvor det er blevet til flere sejre og store resultater.

Den unge belgier er europamester i enkeltstart, og onsdag eftermiddag skulle han så forsøge at blive verdensmester. Evenepoel kunne dog ikke hamle op med den forsvarende verdensmester, Rohan Dennis, og derfor blev Evenepoel nummer to.

Alligevel var han dog særdeles tilfreds med resultatet.

- For mig er det her en sejr. For at være ærlig, hvis man ser forskellen på Rohan Dennis og resten, er han klart den bedste. Han var så klar til det her, han var så frisk, så jeg tænker, at han fortjener at vinde, siger Remco Evenepoel til TV 2 SPORT.

- Fra det øjeblik, jeg kom over målstregen, så jeg hans anden mellemtid, og så vidste jeg bare, at jeg ville blive nummer to. Eller nummer tre. Men det er en guldmedalje for mig det her.

Evenepoel: Jeg er den næstbedste i verden

Sidste år var juniorer-drengenes enkeltstart ved VM nærmest afgjort inden første pedaltråd.

I 2018 havde belgiske Remco Evenepoel vundet størstedelen af de løb, han stillede op i, og han vandt da også junior-VMs enkeltstart med halvandet minut ned til nummer to.

I år var det unge fænomen altså at finde på seniorscenen, og her har han også sikret store resultater - blandt andet et europamesterskab i enkeltstart. Alligevel overraskede det ham, at han vandt en sølvmedalje ved VM.

- Jeg regnede slet ikke med, at jeg kunne opnå det her. Jeg gik efter top-fem, men jeg fik en andenplads. Det betyder, at jeg er den næstbedste i verden. Det er simpelthen fantastisk, siger Evenepoel.

VM-ugen i Yorkshire skifter nu karakter. Fra torsdag til søndag kæmpes der om medaljer i linjeløb, VM kulminerer med elitens linjeløb på

Remco Evenpoel satte bedste tid med 46 sekunder ved VM i enkeltstart. Remco Evenepoels tid var 1:06:14.28. Video: Malthe Henriksen