Cykling

Asgreen fascineret af holdets stjerner - nu vil han slå dem

Kasper Asgreen fik Tour de France-debut i 2019.

Kasper Asgreen var i starten imponeret af de stjerner, han kørte sammen med. Nu vil han slå dem.

Kasper Asgreen blev kastet ind i cykelsporten, da han skiftede til Quick-Step-holdet i starten af april 2018, selvom sæsonen var gået i gang.

Dengang indrømmede han, at han var starstruck over at køre ved siden af holdets store stjerner. Han var fascineret af at sidde ved siden af en rytter som Phlippe Gilbert, der er et idol for ham.

Selvom Asgreen lige skulle vænne sig til det, fortæller han nu, at han vil slå de stjerner, han har set op til.

- Man er opmærksom på, at man voksede op med at se disse ryttere på fjernsyn, men det betyder ikke, at jeg er bange for at tale med den. Jeg synes bare, at det er fantastisk, at jeg kan være her og køre sammen med dem. Nu er målet at give dem kamp til stregen, siger Asgreen ifølge Cyclingnews.

Philippe Gilbert er dog ikke at finde på Deceuninck - Quick-Step-holdet i den kommende sæson, da han skifter til Lotto Soudal-mandskabet. Det kan betyde en større rolle til Asgreen.

Han ser frem til at få en større rolle og frihed, men for ham handler det også om, at Quick-Step har andre heste at spille på.

- At der kommer angreb til højre og venstre, at åbne løbet og skabe noget kaos er den måde, jeg godt kan lide at køre på. Det er sjovt. Jeg er ikke hurtig nok til at vinde i en massespurt, så jeg skal bruge et hårdt løb. Jeg har styrken og udholdenhed til at trætte de andre og så vinde derfra, siger Asgreen.

Asgreen steg i graderne

Kasper Asgreen har imponeret i denne sæson, hvor han har leveret et godt arbejde for holdet og samtidig har hentet tre sejre i løbet af sæsonen.

Men på trods af den vil han ikke udpege et særligt punkt i sæsonen.

- Højdepunktet? Det var det hele. Udviklingen og at stige i graderne på holdet, siger danskeren.

- Hvis man kun ser tilbage på en af tingene, ville jeg ikke have været blevet bedre. Det var den konsekvente udvikling, der gjorde forskellen for mig. Det var ikke kun andenpladsen i Flandern Rundt, og så var det det resten af sæsonen. Det er det, at jeg blev ved med at forbedre mig igennem hele sæsonen.