Cykling

Sagan og co. kommer til at tage mange sejre - og måske et monument

Peter Sagan har rekorden for flest grønne trøjer i Tour de France. Christian Hartmann / Ritzau Scanpix

Cykelekspert Chris Anker Sørensen gennemgår alle World Tour-holdenes sæson og kigger frem mod det nye år.

  • Placering i år på UCI-verdensrangliste for hold: 2
  • Antal sejre: 47 heraf 31 på World Tour
  • Vurdering af 2020 holdet 1-6 stjerner:
  • Klassikerne: ⭐⭐⭐⭐⭐⭐
  • Etapeløb: ⭐⭐⭐⭐⭐
  • Massespurter: ⭐⭐⭐⭐⭐⭐

BORA-Hansgrohe er et af feltets helt store sprinterhold, men også lidt for stort viste det sig i løbet af 2019. For hvad gør du for at holde alle glade, når du har tre af verdens bedste sprintere? BORA’s løsning var at holde to mand glade og så bruge sidstemanden til resten. Dette har også gjort, at Sam Bennett har valgt at søge væk fra holdet.

Det er dog fortsat et rigtig slagkraftigt hold. Peter Sagan er jo et fænomen, det understreges af, at denne sæson jo var en lidt halvsløj en af slagsen, da han jo trods alt vandt fire sejre, hvoraf den ene var i Tour de France og derudover havde et hav af top-10-resultater. Derfor er Peter Sagan bare garant for en masser af topresultater og vel cykelsportens største stjerner.

Tilgang:

Lennard Kämna

Ide Schelling

Martin Laas

Patrick Gamper

Matteo Fabbro

Afgang:

Sam Bennet

Davide Formolo

Leopold König

Peter Kennaugh

Christophe Pfingsten

Shane Archbold

Holdets tre største profiler

Peter Sagan

Cycling - Tour de France - The 175.5-km Stage 5 from Saint-Die-des-Vosges to Colmar - July 10, 2019 - BORA-Hansgrohe rider Peter Sagan of Slovakia wins the stage. REUTERS/Gonzalo Fuentes

Peter Sagan

3 gange verdensmester 2017, 2016 og 2015

12 etaper i Tourde France

Sejr Paris-Roubaix 2018

Sejr Flandern Rundt 2016

113 sejre ialt

Foto: Gonzalo Fuentes / Ritzau Scanpix

Pascal Ackermann

Germany's Pascal Ackermann (C) of team Bora-Hansgrohe celebrates winning the first stage of the UCI Germany Tour from Hanover to Halberstadt, northern Germany on August 29, 2019. (Photo by Bernd Thissen / dpa / AFP) / Germany OUT

Pascal Ackermann

En etape i Giroen 2019

Eschborn-Frankfurt 2019

Prudential Ride London 2019

 

Foto: Bernd Thissen / Ritzau Scanpix

Emanuel Buchmann

Cycling - Tour de France - The 208-km Stage 18 from Embrun to Valloire - July 25, 2019 - Team Jumbo-Visma rider Steven Kruijswijk of the Netherlands and BORA-Hansgrohe rider Emanuel Buchmann of Germany finish. REUTERS/Christian Hartmann

Emanuel Buchmann

4 samlet i Tour de France 2019

3 samlet i Critérium du Dauphiné 2019

Sejr i Baskerlandet rundt 2019

Foto: Christian Hartmann / Ritzau Scanpix

Holdet er dog ikke kun sprintere, selvom Ackermann, Bennett og Sagan står for hovedparten af sejrene. Schachmann var en af forårets helt store oplevelser, hvor han blandt andet var vanvittigt godt kørende i Baskerlandet Rundt. Jeg kan sagtens se ham vinde Liège-Bastogne-Liège eller en af de andre Ardenner-klassikere næste år.

Derudover har de Buchmann, der stod for en af de større positive overraskelser i år med sin fjerdeplads i Touren. Han er ikke ene om at køre godt opad. De to mest prominente i den flok er Majka og Grosschartner. Deres indkøb til 2020 kunne godt tyde på lidt mere fokus på klassementskampen. De har i hvert fald indkøbt tre klatrestærke ryttere i Schelling, Kämna og Fabbro.

Kabalen kan dog være svær for dem, når sommerens Tour de France-hold skal udtages. Sagan har allerede meldt ud, at han kører Giroen, og kan det være et tegn på, at han ikke skal køre Tour de France? Holdet er jo tysk, og Ackermann er en fremadstormende komet. Buchmann skal have noget støtte. Og mon ikke også Schachmann får lov til at give jagten på en etape eller to et skud.

Selvom Bennett forlader holdet, kommer de fortsat til at tage mange etapesejr i massespurterne næste år. Derudover er de et slagkraftigt hold i alle andre terræner. Så alt tyder på, at BORA får endnu en god sæson, og mon ikke det også bliver til en sejr i en af cykelsportens monumenter undervejs.