Cykling

- Jeg forstår stadig ikke helt, at jeg lykkedes med dét som 20-årig

Guldmedaljen kom i hus efter den afsluttende disciplin. Det var en individuel tidskørsel. Grafik: Christian Poul Hansen / Ritzau Scanpix

I en artikelserie med danske atleter ser vi tilbage på de største øjeblikke i deres karriere. Her kan du læse om Lasse Norman Hansens OL-guld i 2012.

I februar vandt han dobbelt VM-guld og var med til at sætte tre verdensrekorder.

Dertil er skuffen også fyldt godt op med guldmedaljer fra EM, seksdagesløb og World Cups.

Dog er der lige dén ene guldmedalje, der stråler lidt mere end de andre.

Jeg lå på jorden og troede, jeg havde tabt det hele

Lasse Norman Hansen

Her fortæller Lasse Norman Hansen om den dag i august i 2012, der står som karrierens hidtidige højdepunkt.

Det største, man kan vinde

- Det er jo i virkeligheden ikke særlig svært at vælge et højdepunkt: OL i London i 2012, da jeg blev olympisk mester i omnium.

Ikke engang da han stod på podiet, havde Lasse Norman Hansen helt forstået, hvad der lige var sket.

- VM er kæmpestort, og jeg havde kæmpet i ti år for at blive verdensmester, før det lykkedes tidligere i år. Men OL er bare en kæmpestor sportsbegivenhed, som til enhver tid trumfer VM.

- At opnå det største, man kan inden for banecykling – i sport overhovedet - det forstår jeg stadig ikke helt, at jeg lykkedes med som 20-årig.

- Jeg vidste, at jeg havde forberedt mig godt, og jeg var blevet nummer tre til VM tidligere på året, så jeg troede på, at jeg kunne lave et godt resultat, men jeg havde overhovedet ikke regnet med, at jeg skulle køre med om sejren.

Løbet

- Sidste disciplin på førstedagen er altid lidt en akilleshæl for mig. Det var gået godt i de første to discipliner, hvor jeg blev nummer fire og nummer to, men så kom jeg lidt ned på jorden igen med en ikke særlig god præstation og en 12.-plads i førstedagens sidste disciplin.

- Alligevel gik jeg egentlig i seng med en okay følelse, selvom jeg på det tidspunkt lå nummer otte. Jeg vidste nemlig godt, at min favoritdisciplin var den første næste dag.

Der går lige en halv omgang, før jeg opdager, hvad der er sket

Lasse Norman Hansen

- I omnium er det vigtigt at kunne tage én disciplin ad gangen og undgå at tabe hovedet, hvis det går dårligt i en disciplin, og jeg lagde også ud med at vinde første disciplin på andendagen og fandt tilbage i humøret.

- Næste disciplin var scratchløbet. Jeg var rimelig selvsikker og angrebsivrig. Men så midt i et angreb sker der en misforståelse, at jeg kører sammen med den britiske rytter. Og så ender jeg i brædderne.

I sekunderne efter styrtet i scratchløbet syntes OL-guldet tabt for den 20-årige dankser

- Jeg lå på jorden og troede, jeg havde tabt det hele, men jeg skyndte mig på banen igen og kastede mig hovedløst ud i et angreb.

- Jeg tænkte ikke så meget. Jeg kørte bare afsted og håbede, det lykkedes. Og det gjorde det så. På mirakuløs vis.

Skulle slå egen rekord

- Efter scratchløbet var vi tre mand på en delt førsteplads. Jeg vidste, at jeg i hvert fald havde en chance, og jeg var egentlig rimelig rolig indtil det sidste heat før mig, hvor en af dem, jeg lå á point med, skulle køre.

Lasse Norman Hansens medaljer

Omnium:

  • OL-guld, 2012
  • OL-bronze, 2016
  • VM-sølv, 2013
  • VM-bronze, 2012
  • EM-sølv, 2015
  • 4000 meter holdforfølgelsesløb: 
  • VM-guld 2020
  • EM-guld 2019
  • OL-bronze, 2016
  • VM-sølv, 2014
  • VM-bronze, 2013 og 2016
  • EM-bronze, 2015

Parløb:

  • VM-guld, 2020
  • EM-guld 2019

- Han kørte så en tid, der var ét sekund hurtigere end min bedste tid nogensinde. Så hvis jeg skulle vinde, skulle jeg ud og forbedre min egen og den danske rekord med over et sekund. Men jeg var samtidig ikke parat til at lade mig skræmme af, at han kørte en god tid. Det gjorde mig bare ekstra motiveret til at gå ud og køre så god en tid, som jeg overhovedet kunne.

- Der var en 1000-meter, der skulle have en ordentlig én over nakken. Så det var bare dét, jeg forholdt mig til, og så kørte jeg alt, hvad jeg kunne.

OL-guldvinderen mener selv, at billederne af hans jubelscene beskriver bedre end ord, hvordan han havde det i sekunderne efter sejren.

- Der går lige en halv omgang, efter jeg er kørt over målstregen, før jeg kan se storskærmen. Så der går lige en halv omgang, før jeg opdager, hvad der er sket, og så er det jo bare armene i vejret og et kæmpe stort brøl. Der skulle bare jubles. Den kunne ikke få nok.

- Det var bare alle følelser, der blev sluppet løs på én gang. Jubelscenen taler jo for sig selv, kan man sige. Men også bare tiden efter, jeg kommer af banen. Alle mine bedste venner var der, mine holdkammerater og min træner. Vi er jo lidt en lille familie, så det var virkelig en fed følelse at stå der med dem. Det var bare en kæmpestor lykkerus, der er svær at beskrive med ord.

Der var mange store kram til guldvinderen, da han stod af cyklen.

- Det er jo nærmest en historie, man ikke kunne have skrevet meget bedre, når man som underdog laver sådan et stort resultat. Også med styrtet undervejs. Det var et kæmpestort øjeblik for mig, hvor det hele flyder lidt sammen i den lykkerus, som det var.

- Samtidig er jeg ikke tilfreds

- Da vi efterfølgende tog ud og fejrede det med middag og drinks, var jeg selv helt rundtosset både efter den store sejr og det styrt, jeg havde undervejs. Jeg havde slået mig i styrtet, så jeg husker egentlig ikke fejringen som det helt vildt fede.

- Men det var en fed tid med en masse fejring efterfølgende også. Det synes jeg stadigvæk her otte år senere. Men samtidig er jeg jo ikke tilfreds. Der er flere OL at vinde.

- Forhåbentlig bliver det til to guldmedaljer til næste OL, hvor jeg satser på holdløbet og parløb. Det er målet. Jeg føler, vi er godt på vej som hold. Vi beviste her til VM, at vi har fat i den lange ende, så hvis vi bare holder næsen i rillen, og gør det, vi er gode til, så skal vi nok have en god chance.

Lasse Norman Hansen håber på, at det til næste OL kan blive til to gyldne medaljer mere til samlingen