Cykling

Blev kendt for ikonisk Tour-billede – hans første reaktion overraskede fotograf

Hans liv ændrede sig på et splitsekund under Tour de France i 2011, da han styrtede og røg ud i et pigtrådshegn.

Styrt kan være barske. Styrt kan være ubehagelige. Men styrt er en del af cykelsporten.

Et af de mere ikoniske skete under Tour de France i 2011. Det er et af dem, de fleste cykelfanatikere husker for pigtrådshegnet. Og ja, måske også dem, der kun tænder for at se cykling i ny og næ. Man behøver formentlig kun sige ét navn, hvis I ikke allerede har gættet det - Johnny Hoogerland.

Han stod med armene ud til siden og kiggede på mig: "Hvad gør jeg?" Han havde blod overalt

Tim De Waele, fotograf

På 9. etape endte han i et pigtrådshegn, efter en bil forårsagede styrtet. Næsten ni år senere har TV 2 SPORT været i kontakt med den nu 37-årige hollænder for at høre, hvordan det går med den mand, som de fleste formentlig kun husker for et styrt. Og han er faktisk et helt andet sted.

Men historien starter i Frankrig.

Bil pressede ham af vejen

Det er 9. etape af Tour de France. Året er 2011, og Johnny Hoogerland er kommet i udbrud. Med sig har han velkendte navne som Juan Antonio Flecha, Sandy Casar og Thomas Voeckler.

Der er noget stort i gære. Han fornemmer, at de kan komme til at køre om etapesejren. Kort forinden har der været styrt i feltet, så udbruddets forspring nærmer sig otte minutter.

Der er trængsel på de små, franske landeveje. Biler passerer – det samme gør motorcykler. Bag udbruddet gasser en bil op, men bilen når ikke forbi, før et træ pludselig står i vejen. Bilen laver et kraftigt svaj mod højre og rammer Juan Antonio Flecha, hvorefter Johnny Hoogerland presses af vejen og havner i et pigtrådshegn. Undervejs slår han en saltomortale.

Hollænderen kørte på daværende tidspunkt for Vancasoleil, men der var ikke meget af holddragten tilbage efter styrtet.

På et splitsekund bliver hans drøm om en etapesejr flået i stykker. Det samme gør han selv.

- Hvor er mine cykelbriller?

Alligevel føler han ikke smerten fra de sylespidse pigge, der har revet hans krop til blods.

- Det var et vildt, vildt styrt. Ingen tvivl. Men når jeg var i en position, hvor jeg kørte om etapesejren i mit første Tour de France, tænkte jeg ikke på smerte. Jeg tænkte bare: "Hvad fanden skete der her – jeg vil bare i mål," fortæller Johnny Hoogerland.

Johnny Hoogerland måtte sys med 33 sting efter det voldsomme styrt i 2011.

En af de første, der kommer hen til hollænderen, er Tim De Waele. Som fotograf har han set det hele fra sin position bagpå motorcyklen. Han skynder sig at hoppe af.

- Han kiggede på mig, da det var sket, og det første, han spurgte mig om, da han stod der, var: "Hvor er mine cykelbriller?". Det var hans første reaktion, da han kom op, siger fotografen og fortsætter:

- Løbet kørte selvfølgelig videre, og han stod med armene ud til siden og kiggede på mig: "Hvad gør jeg?". Han havde blod overalt.

Mens flere af de andre udbrydere fortsatte mod mål, måtte Hoogerland have hjælp.

Tim De Waele bliver den dag en af flere fotografer, der skyder et billede, de formentlig aldrig glemmer.

På podiet i tårer sivede energien ud

Men hollænderen har ikke tænkt sig at stå af. Han kører videre. Faktisk kommer han i mål. Og selvom han bliver nummer 139 på etapen, 16 minutter efter udbrudskollegaen Luis Leon Sanchez, skal han på podiet. Undervejs har han samlet så mange bjergpoint, at han skal iklædes den prikkede bjergtrøje.

Det bliver et stort øjeblik. Her får følelserne nemlig frit løb. Pludselig går det op for den sympatiske cykelrytter, hvad han egentlig har været igennem.

- Da jeg kom i mål, var jeg meget påvirket af mine følelser. Da jeg styrtede, var det ikke gået op for mig, hvad der var sket. Jeg var nok i chok, så jeg følte ikke smerten, husker han.

- Der var mange ting, der strøg gennem hovedet på mig. Jeg var i så god form, at jeg kunne have vundet etapen.

Johnny Hoogerland var tydeligt berørt, da han blev iklædt bjergtrøjen efter styrtet på 9. etape. Han endte som nummer ni i konkurrencen om prikkerne.

Lars Bak: - Han blev en Tour-darling

Resten af Tour de France blev et mareridt for Johnny Hoogerland. Mens Thomas Voeckler kæmpede for at forsvare den gule trøje, som han havde sikret sig på 9. etape, var Hoogerland i gang med sin egen kamp mod de mange sår.

Lars Bak, der kørte sit første Tour de France det år, husker alligevel, at hollænderen vandt respekt på de franske landeveje.

- Han blev vippet af vejen og blev en Tour-darling det år. Han fik jo nærmest en tatovering med ar, fordi han blev flået op. Det var noget af det drama, som tilskuerne var optaget af, fordi han blev i løbet, husker danskeren.

Med de oplevelser, som Johnny Hoogerland havde i Touren 2011, var det også ekstra specielt at nå til Paris. Han kørte nemlig løbet til ende.

- Når du gør dit første Tour de France færdigt, er det specielt i Paris uanset hvad. Med det jeg havde oplevet, var det endnu mere specielt, siger han.

Et ikonisk billede, som alle husker ham for

Og det er der ikke noget at sige til. Styrtet husker de fleste formentlig stadigvæk, og det er ikke mindst takket være de billeder, der blev taget.

Efter det styrt var jeg altid bange for at styrte, når jeg kørte løb

Johnny Hoogerland, tidligere cykelrytter

Tim De Waele har dækket cykelløb i 28 år. 27 gange har han været til Tour de France, og hvert år dækker han mellem 250 og 300 løb. Alligevel er han ikke i tvivl om, at det var helt specielle billeder, han tog en julidag i 2011.

- Det er et ikonisk billede. Det er et af mange. Hvis jeg bliver spurgt, om jeg husker ti billeder, vil det være ét af dem.

Fotografen er bestemt ikke den eneste, der kan huske de vilde billeder og det voldsomme styrt. Faktisk er Johnny Hoogerland mest af alt kendt for styrtet, selvom han i 2013 også blev hollandsk mester foran Tom Dumoulin.

- 80 ud af 100, der snakker med mig, taler om Tour-styrtet først. 20 af dem starter med mit nationale mesterskab. Alle kender mig fra styrtet. Det gjorde mig berømt overalt. Det forandrede mit liv, siger Hoogerland.

Johnny Hoogerland under Tour de France i 2013 iført trøjen, der symboliserer, at han var blevet hollandsk mester det år.

Men det generer ham ikke. "Det er bare realiteten," som han udtrykker det med sin hollandsk-klingende accent.

- Jeg var altid bange for at styrte

Selvom langt de fleste husker styrtet i Tour de France klarest, er det faktisk et andet styrt, som fik hollænderen til at indstille karrieren. Så slemt var det nemlig.

På en træningstur i Spanien kørte han frontalt sammen med en bil med 60 km/t på en nedkørsel, hvor føreren blev blændet af lyset. Hoogerland tilbragte efterfølgende femten dage på hospitalet, hvoraf de fem foregik i intensiv behandling.

- Efter det styrt var jeg altid bange for at styrte, når jeg kørte løb. Det var hårdt mentalt at fokusere på at køre løb og give alt. De sidste år af min karriere var ikke så gode.

- Jeg var ikke den samme mentalt. Jeg har fået to dejlige døtre med min kone. På det tidspunkt tænkte jeg, at jeg ikke var 100 procent motiveret for cykling. Derfor skulle jeg lave noget nyt, lyder det ærligt.

Jeg er ikke styrtet overhovedet de sidste tre år, så det er dejligt

Johnny Hoogerland, tidl. cykelrytter

Han brækkede blandt andet fem ribben, hvoraf nogle gik igennem hans lunge. Også leveren havde taget mærkbar skade.

Fra pigtrådshegn i Frankrig til hotel i Østrig

Da 2016-sæsonen var forbi, stoppede han sin karriere, fordi han ikke længere nød at køre cykelløb. Han var bange for at styrte.

Og hvad laver han så egentlig nu – manden, der havnede i et pigtrådshegn for snart ni år siden? Han ejer såmænd et hotel i Østrig med sin kone.

I begyndelsen af 2018 tog de beslutningen om at flytte til det land, hvor konen i mange år havde konkurreret i skøjteløb.

Her cykler Johnny Hoogerland med de gæster, der har lyst, men det er ikke, fordi han fortryder sit karrierestop. Det er, fordi han nyder det.

- Jeg har allerede cyklet 9000 kilometer i år, så jeg cykler meget, og jeg elsker det. Jeg elsker at være ude i naturen, men jeg savner helt sikkert ikke at køre cykelløb, siger han.

Altid angrebsivrige Johnny Hoogerland har tilbragt oceaner af tid på landevejene. Det gør han stadigvæk, men det er ikke for at køre cykelløb.

Faktisk kunne han slet ikke forestille sig at vende tilbage til professionel cykling. I så fald skulle det kun være for at arbejde med en bestemt type ryttere.

- Hvis jeg skal gøre noget i cykelverdenen, vil det være noget med unge ryttere. Det ville ikke passe til mig at blive sportsdirektør. Jeg har for meget energi. Hvis jeg skulle være hele dagen i bilen, ville jeg blive skør.

Selvom han i det meste af verden blev kendt for det famøse styrt, havde han alligevel gode nyheder fra Østrig, inden samtalen sluttede.

- Jeg er ikke styrtet overhovedet de sidste tre år, så det er dejligt, slutter han og bryder ud i latter.