Legende blev aldrig den samme efter ulykke - i dag fylder han 50 ĂĄr
Michele Bartoli, hvis tilnavn var ’Krigeren’ på grund af sin angribende kørsel, fylder 50 år i dag.
- Michele Bartoli er et absolut topnavn. Han er måske sin generations bedste klassikerrytter og en af de største endagsryttere gennem tiderne.
Sådan lød det fra Bjarne Riis, der ikke manglede superlativer, da han inden 2004-sæsonen præsenterede sin nye stjernerytter på Team CSC.
Den dengang 33-årige italiener blev dog aldrig en succes under Bjarne Riis’ vinger, og den toårige kontrakt blev revet i stykker et år før tid, da en sejrsløs 2004-sæson sluttede.
Det blev samtidig endestationen for Michele Bartolis karriere, der sluttede langt fra de største løbs sejrspodier, han ellers havde betrådt så flittigt siden sine første år som professionel cykelrytter.
Onsdag fylder klassikerkongen fra Toscana 50 år, og det markerer TV 2 SPORT med et tilbageblik på en glorværdig karriere.
Gennembrud pĂĄ dansk grund
Første gang, Michele Bartoli for alvor markerede sig på den internationale cykelscene, var en sommerdag i Danmark i 1988, hvor en fjerdeplads ved junior-VM i Odense gav genlyd helt ned i italienerens hjemland.
Her kørte den daværende danske cykelrytter Rolf Sørensen rundt i Lucca i regionen Toscana få kilometer fra den lille by Montecarlo, hvor 18-årige Bartoli boede.
- Vi hørte jo om, at nu var der en ny stjerne på vej, der vandt både det ene, det andet og det tredje, siger den mangeårige konkurrent og ven Rolf Sørensen.
Rolf Sørensen havde på det tidspunkt allerede markeret sig i det professionelle felt med en sejr i etapeløbet Tirreno-Adriatico, men den fem år yngre Bartoli skulle hurtigt få spændt ben for flere af danskerens store drømme.
’Han har godt nok skud i støvlen’
I 1993 skrev Michele Bartoli nemlig kontrakt med det italienske hold Mercatono Uno, og i et af sæsonens første løb lærte han en selvsikker Rolf Sørensen en lektie.
- Vi endte i et udbrud med seks-syv mand, og der sad han så, den der nye unge Michele Bartoli, og vi kunne fandme ikke slippe af med ham, siger Rolf Sørensen, der på det tidspunkt kørte for italienske Carera.
- Vi tænkte bare, han var en grønskolling. Jeg sad blandt andet med min kammerat Max Sciandri, og vi var jo ret hurtige i en spurt. Men så slog han os sgu.
Selvom Rolf Sørensen fik en skideballe af sin sportsdirektør for at tabe til en ung knægt, så vidste han godt, han tabte til en ny stjerne.
- Der tænkte jeg, han har godt nok skud i støvlen ham der. Han kan virkelig noget, siger Rolf Sørensen.
’Du er en stjerne’
Et par måneder efter nederlaget til Bartoli sad Rolf Sørensen igen i en finale med italieneren. I Ardennerklassikeren Flèche-Wallone skulle de to køre om sjettepladsen, og her fik den unge italiener klar besked.
- Han var gået kold og sad bare på hjul det sidste stykke, så jeg sagde til ham, at nu skulle han fandme ikke køre forbi mig på målstregen.
- Så kiggede han på mig og sagde ”nej nej, det kunne jeg ikke drømme om. Du er jo en stjerne”, mindes Rolf Sørensen.
Derfra gik det stærkt for Michele Bartoli, der allerede året efter i 1994 vandt en etape i Giro d’Italia.
En klassikerrival er født
Det helt store gennembrud kom i 1996, da Michele Bartoli vandt Flandern Rundt – et løb, som Rolf Sørensen på det tidspunkt stadig blot kunne drømme om at vinde.
- Han udviklede sig bare så hurtigt. Pludselig lå¨vi og kørte efter de samme løb. Han fik også samme træner som mig, så efter klassikerne skulle vi bruge 20 dage sammen på træningslejr. Bare ham og mig, siger Rolf Sørensen.
- Der opstod der pludselig en form for jalousi mellem os.
De to fortsatte med at duellere i diverse klassikere. Rolf Sørensen slog tilbage ved at vinde Flandern Rundt i 1997, men tre uger senere vandt Bartoli så Liege-Bastogne-Liege.
Det løb havde Rolf Sørensen allerede vundet i 1993, så for at toppe sin danske modpart vandt Michele Bartoli selvsamme Liege-Bastogne-Liege for andet år i træk i 1998 – et kunststykke ingen siden har gjort efter.
'Il Guerriero" – den atypiske italiener
Trods de mange drabelige dueller på landevejen så trænede Rolf Sørensen og Michele Bartoli flittigt sammen i Toscana, hvor de pressede hinanden på de mange snørklede veje.
- Han var meget hård at træne med, og han har jo smadret mig mange flere gange på træningsture, end jeg har smadret ham, siger Rolf Sørensen.
- Han var bare god til at træne. Han kunne køre 200 kilometer på en cappuccino og en croissant. Det var bare sådan noget, han gjorde.
Den hårde kørsel og præstationerne i de barske forårsklassikere gav ham tilnavnet ’Il Guerriero’, der på italiensk betyder ’krigeren’.
- Han var også virkelig en kriger. Han var en atypisk italiensk cykelrytter, for han kunne sagtens køre i kulde og dårligt vejr. Der var ikke noget pis med ham, siger Rolf Sørensen.
Flittig, men ikke elsket
Om han var for atypisk, eller hvad der gjorde det, ved Rolf Sørensen ikke. Men det italienske folk lærte aldrig at elske krigeren fra Toscana.
- Jeg forstår det faktisk ikke, for ud over at være en fantastisk cykelrytter er han et utroligt godt menneske. Han er super sød og rar, og jeg kan kun sige gode ting om ham. Men sådan kender de ham ikke.
Rolf Sørensen erkender samtidig, at den jalousi, der var opstået mellem dem tidligt i karrieren, for længst var blevet til dyb kollegial respekt.
- Der var ikke nogen, der kunne være så professionel som ham. Han var enormt flittig, og han gik altså ikke ud og drak bajere om vinteren som mange af de danske ryttere eksempelvis. Der var bare ingen slinger i valsen.
Michele Bartolis største sejre i karrieren
- Flandern Rundt - 1996
- Liege-Bastogne-Liege - 1997,1998
- Lombardiet Rundt - 2002, 2003
- Flèche Wallone - 1999
- Etapesejr Giro d'Italia - 1994, 1998
Slem skade og fremadstormende løjtnant blev vendepunkt
Intet virkede til at kunne bremse Michele Bartolis lysende karriere, men en skæbnesvanger dag i maj 1999 gik det galt.
På en enkeltstart i Tyskland Rundt fløj en afspærring ind på vejen og ramte italienerens knæ. Resultatet var en flækket knæskal, og Bartoli var ude resten af sæsonen.
- Det var ikke reelt liv eller død, men det var det for hans karriere. Den var svær at komme tilbage fra, siger Rolf Sørensen.
I fraværet af Bartoli var hjælperytteren Paolo Bettini trådt ud af kaptajnens skygge, så da Michele Bartoli vendte tilbage året efter, var han ikke længere den oplagte chef på Mapei-holdet.
- Der skete noget efter den ulykke. Vi trænede sammen, også med Bettini, og han kom jo pludselig nede fra og begyndte at køre stærkt.
- Der sagde jeg også til Michele, at ”ham skal du altså holde tæt til kroppen, for ellers så slår han os”. Og det gjorde han jo så, siger Rolf Sørensen.
Selvom Michele Bartoli efterfølgende vandt Lombardiet Rundt to gange, så blev han aldrig den samme rytter efter styrtet. Også på det italienske landshold røg han i unåde, efter han angiveligt nægtede at hjælpe Paolo Bettini ved VM i 2001.
Floppede sig til et karrierestop
Som et forsøg på at kickstarte karrieren som 33-årg tog han så skiftet til Team CSC og Bjarne Riis, og det gik hurtigt op for den på det tidspunkt nyligt pensionerede Rolf Sørensen, at det ikke kunne blive et lykkeligt ægteskab.
- Michele kommer jo fra den helt traditionelle italienske kultur. Der kom Bjarne så med B.S. Christiansen, og de havde jo deres nytænkende filosofier omkring måden at køre cykelløb på, hvordan du spiser og hvordan du forberede dig.
- Michele tænkte: ”Hvad sker der for det her arrangement?” Det kunne han slet ikke adoptere til, siger Rolf Sørensen.
Lavpunktet blevet nĂĄet under Tour de France det ĂĄr pĂĄ 17. etape.
Efter at have siddet i udbrud det meste af dagen var Bartoli gledet ned igennem feltet. Kort efter smed han sin cykel i forplejningszonen og skadet måtte han udgå af løbet tre dage før målstregen i Paris.
En af verdenens absolut bedste
Den knap så glamourøse afslutning på karrieren ændrede dog ikke på det eftermæle, Michele Bartoli efterlod hos sin mangeårige rival, træningspartner og ven.
- Der ingen tvivl om, at jeg husker ham for det der uimodståelige punch, han havde. Altså der var han umulig at have med at gøre, siger Rolf Sørensen.
- PĂĄ de korte stigninger i forĂĄrsklassikerne, der var han simpelthen bare en af verdens absolut bedste ryttere, og man skulle have alle redskaber i brug for at slĂĄ ham.
Hvem af de to ryttere, der reelt trak sig sejrrigt ud af deres karrierelange duel, ved danskeren dog ikke.
- Vi har jo nærmest præcis samme antal sejre, så vi diskuterer stadig, hvem der egentlig har flest. Vi må jo sætte os ned og få dem talt sammen en dag, griner Rolf Sørensen.