Cykling

Sømmet i knoglen plagede dansker i sjaskvåd Movistar-debut

Mathias Norsgaard efter VM i 2019. TV 2 SPORT

Efter mere end 300 dages pause fik Mathias Norsgaard en mindeværdig debut for Movistar.

Forestil dig en ubekymret og behagelig cykeltur i solskin.

Forestil dig så det modsatte.

Skybrud. Tjek.

Fysisk lidelse. Tjek.

Mentale udfordringer, der forhindrer dig i at præstere optimalt. Tjek.

Mathias Norsgaard kan eksempelvis fortælle, hvordan han havde det, da han mandag eftermiddag fik debut for Movistar i det italienske løb Gran Trittico Lombardo.

- Jeg har et kæmpestort titaniumsøm inde i min knogle, og da det på grund af regnvejret blev koldt, kunne jeg mærke det fra knæ til ankel. Det var ikke særlig rart.

- Det er mest tanken om det, for der er ikke noget galt. Det er bare sindssygt ubehageligt, at det bliver så koldt inde på det metal. Så jeg havde mega ondt til sidst.

Men når han identificerer sig som cykelrytter, vil han naturligvis ikke bruge titaniumsømmet som undskyldning for, at han måtte udgå af sit første løb på World Touren.

- Det var ikke derfor, jeg blev pillet ud. Jeg var bare ikke god nok til at køre nedad, lyder det tørt fra den 23-årig jyskfødte rytter til TV 2 SPORT.

Plaget af negative tanker

Norsgaard har ventet otte måneder på at få sin Movistar-debut.

Kort tid efter han havde underskrevet kontrakten, blev han i december sidste år kørt ned på en træningstur. Resultatet var to brud på højre ben.

I marts så benet ikke ud til at hele ordentligt, men han valgte at se tiden an. I stedet for endnu en operation.

Vi kørte op ad en bakke, og det var nærmest en flod, der kom imod os

Kilde

Måneden efter var prognoserne bedre. Og han begyndte at sætte næsen op efter at køre løb til efteråret.

For to uger siden fik han så besked om, at hans første løb i den blå trøje skulle finde sted i Gran Trittico Lombardo.

Tiden op til var dog ikke fyldt med glæde. Nærmere nervøsitet. Frygt. For ikke at slå til. For at blive udstillet. De negative tanker forlod ham først undervejs i løbet.

- Jeg havde gasset mig selv op. Jeg tænkte over, hvad der kunne ske. 'Havde jeg spist og drukket nok op til løbet, hvad ville det være for nogle bakker, ville jeg blive jeg sat der, og ville jeg blive sat før kontinentalrytterne'. Der er mange ting, man bare går og tænker over som menneske.

Mathias Norsgaard viser billeder af sit ene ben, som han brækkede to steder.

Spændingsmæssigt sammenligner han det med sidste års store mål, hvor han blev nummer fire ved U23-VM i enkeltstart.

For siden han sidst sad på cyklen i et løb, havde han både været igennem en lang skadesperiode og taget et skridt op i niveau med sit skifte.

- Det var ligesom den vigtigste dag på året. Jeg var mere nervøs, end hvad godt var. Det var ikke skide fedt i starten. For visuelt kan jeg jo se på mit ben, at der er mange ar på det. Jeg bliver mindet om det i løbet af dagen, at jeg har været igennem et langt skadesforløb, fortæller han.

En flod ned ad bakken

De første tre timer af sin debut forløb ifølge ham selv fint.

Han fik styr på tankerne. Han tog føringer i feltet. Han mærkede de andre rytteres respekt for Movistar-trøjen og positionerede sig uden kamp ved siden af en profil som Vincenzo Nibali.

Men jeg mangler stadig noget rutine i at lukke af og være sindssyg i hovedet

Mathias Norsgaard

Så kom skybruddet.

- Det var fuldstændig vanvittigt. Jeg tænkte undervejs, at nu bliver mit første cykelløb aflyst, for det var extreme weather protocol. Jeg ved ikke, hvorfor vi kørte videre, for det var fuldstændig absurd, siger Norsgaard, som føler, det var værre end det regnfulde VM i Yorkshire sidste år.

- Det kunne ikke blive værre. Vi kørte op ad en bakke, og det var nærmest en flod, der kom imod os. Jeg har aldrig set det her før. Det var godt nok sindssygt.

- Objektivt skulle det være aflyst i Yorkshire, og det skulle det også her. Men det er sådan, det er. Dem, der klarer det dårligt, har ondt i røven, og dem, der klarer det godt, synes ikke, det er noget problem.

Da regnen kom, skyllede de negative tanker også ind i danskerens hoved igen. Frygten for køre galt på den spejlglatte nedkørsel.

- Jeg blev overhalet af 70 mand på 1,5 kilometer nedad. Det siger lidt om, hvor jeg er mentalt. Det kan godt være, jeg har trænet godt, spist sundt og kommet stærkere tilbage. Men jeg mangler stadig noget rutine i at lukke af og være sindssyg i hovedet. Jeg tænker lidt for tit over konsekvenserne.

Vil tilbage til at være cykelrytteren Mathias

Gran Trittico Lombardo består af flere omgange, hvor den samme stigning bliver passeret igen og igen.

Norsgaard formåede nogle gange at kæmpe sig tilbage efter at være blevet sat på nedkørslerne. Men efter fire timer i sadlen var det slut.

- Jeg var helt færdig. Selvom der var over 90 ryttere, som blev pillet ud, så er det aldrig sjovt. Det var jeg lidt ked af. Jeg tror godt, jeg kunne have gennemført, hvis det havde været almindeligt vejr, men sådan er spillets regler.

Næste træk i spillet bliver onsdag, hvor det gælder Milano-Torino med endnu større profiler.

Den tanke gør dog ikke den tidligere Riwal Readynez-rytter mere bange. Efter mandagens løb er han allerede mere rolig.

Han glæder sig bare til at vise sig frem på vejene og igen at blive husket for sine resultater. Frem for at være den skadesramte rytter.

- Jeg bryder mig ikke om at blive identificeret som ham med det brækkede ben. For det har jeg lidt følt, at jeg har været i et halvt år af mit liv. Det er ikke en særlig fed følelse. Det er ikke mig. Jeg er stadig bare Mathias. Jeg har identificeret mig som cykelrytter, siden jeg var 10 år gammel. Det vil jeg gerne tilbage til.

Gran Trittico Lombardo blev vundet af Astanas Gorka Izagirre.