Her er svarene på de mest stillede Tour-spørgsmål i Danmark

11.000 euro (cirka 82.000 danske kroner) med undtagelse af holdtidskørsler.

• 2.-plads: 5500 euro
• 3.-plads: 2800 euro
• 4.-plads: 1500 euro
• 5.-plads: 830 euro
• 6.-plads: 780 euro
• 7.-plads: 730 euro
• 8.-plads: 670 euro
• 9.-plads: 650 euro
• 10.-plads: 600 euro
• 11.-plads: 540 euro
• 12.-plads: 470 euro
• 13.-plads: 440 euro
• 14.-plads: 340 euro
• 15.-20.-plads: 300 euro

Hver dag udbetales der 28.650 euro svarende til cirka 213.000 danske kroner.

500.000 euro (cirka 3,7 millioner danske kroner).

• 2.-plads: 200.000 euro
• 3.-plads: 100.000 euro
• 4.-plads: 70.000 euro
• 5.-plads: 50.000 euro
• 6.-plads: 23.000 euro
• 7.-plads: 11.500 euro
• 8.-plads: 7600 euro
• 9.-plads: 4500 euro
• 10.-plads: 3800 euro
• 11.-plads: 3000 euro
• 12.-plads: 2700 euro
• 13.-plads: 2500 euro
• 14.-plads: 2100 euro
• 15.-plads: 2000 euro
• 16.-plads: 1500 euro
• 17.-plads: 1300 euro
• 18.-plads: 1200 euro
• 19.-plads: 1100 euro
• 20.-160.-plads: 1000 euro

Skulle det ske, at to eller flere ryttere har samme tid i Paris, vil hundrededele af et sekund målt af tidstagerne på løbets enkeltstart blive inkluderet i hver rytters samlede tid. Dermed vil det være muligt at finde en vinder. Er det ikke tilfældet, vil man kigge på hver rytters etapeplaceringer og lægge dem sammen. Og sidste udvej vil være at kigge på hver rytters placering på 21. og sidste etape.

500 euro (cirka 3700 danske kroner) med undtagelse af 1. etape.

1500 euro (cirka 11.200 danske kroner).

• 2.-plads: 1000 euro
• 3.-plads: 500 euro

300 euro (cirka 2200 danske kroner) med undtagelse af 1. etape.

25.000 euro (cirka 186.000 danske kroner).

• 2.-plads: 15.000 euro
• 3.-plads: 10.000 euro
• 4.-plads: 4000 euro
• 5.-plads: 3500 euro
• 6.-plads: 3000 euro
• 7.-plads: 2500 euro
• 8.-plads: 2000 euro

Stigninger uden for kategori: 800 euro (cirka 6000 danske kroner).

• 2.-plads: 450 euro
• 3.-plads: 300 euro

Kategori 1-stigninger: 650 euro (cirka 4800 danske kroner).

• 2.-plads: 400 euro
• 3.-plads: 150 euro

Kategori 2-stigninger: 500 euro (cirka 3700 danske kroner).

• 2.-plads: 250 euro

Kategori 3-stigninger: 300 euro (cirka 2200 danske kroner).

Kategori 4-stigninger: 200 euro (cirka 1500 danske kroner).

300 euro (cirka 2200 danske kroner) med undtagelse af 1. etape.

25.000 euro (cirka 186.000 danske kroner).

• 2.-plads: 15.000 euro
• 3.-plads: 10.000 euro
• 4.-plads: 4000 euro
• 5.-plads: 3500 euro
• 6.-plads: 3000 euro
• 7.-plads: 2500 euro
• 8.-plads: 2000 euro

500 euro (cirka 3700 danske kroner).

300 euro (cirka 2200 danske kroner) med undtagelse af 1. etape.

20.000 euro (cirka 149.000 danske kroner).

• 2.-plads: 15.000 euro
• 3.-plads: 10.000 euro
• 4.-plads: 5000 euro

Der er ikke en holdtidskørsel på programmet i 2022-udgaven af Tour de France. Men normalt får vinderen af holdtidskørslen 2800 euro (cirka 20.900 danske kroner).

2800 euro (cirka 20.900 danske kroner).

Tiderne på hvert holds tre bedst placerede ryttere på etapen bliver lagt sammen, og det hold, der har brugt mindst tid, vinder dagens holdkonkurrence.

50.000 euro (cirka 372.100 danske kroner).

• 2.-plads: 30.000 euro
• 3.-plads: 20.000 euro
• 4.-plads: 12.000 euro
• 5.-plads: 8000 euro

Holdklassementet beregnes ud fra hvert holds tre bedst placerede ryttere på hver etape. De tre bedste rytteres tider bliver lagt sammen, og det hold, der har brugt mindst tid, vinder dagens holdkonkurrence. Disse tider giver så et samlet klassement. Dermed kan man altså ikke finde det førende hold ud fra de tre bedst placerede ryttere i det individuelle klassement.

Står to hold eller flere lige i holdkonkurrencen, kigger man på antallet af etapesejre til hvert hold. Har to hold eller flere har vundet lige mange etaper, kigger man på antallet af andenpladser og så videre, indtil antallet af en bestemt placering opnået af et hold giver mulighed for at fastslå en rækkefølge.

Står to hold eller flere fortsat lige, efter man har kigget på placeringer, vil rækkefølgen blive afgjort efter, hvilket hold der har den højest placerede rytter i det individuelle klassement.

Tidsbonus og straf til den enkelte rytter tæller ikke med i regnskabet, og i holdtidskørsler får holdet tiden på den femte rytter fra holdet, der krydser målstregen. Er der færre end fem ryttere tilbage på holdet, stopper tiden, når holdets sidste rytter kommer i mål. Skulle det ske, at et hold har færre end tre ryttere tilbage i løbet, er holdet ude af holdkonkurrencen.

Rytterne på det førende hold i holdkonkurrencen er i dag kendetegnet ved at cykle med gule rygnumre.

2000 euro (cirka 14.900 danske kroner) med undtagelse af enkeltstarter og 21. etape.

Efter hver etape udpeger en komité den rytter, som den mener har været mest angrebsivrig på dagens etape. Rytteren får lov til at bære et rødt rygnummer på den efterfølgende etape som et bevis på, at han er den mest angrebslystne i feltet. Der bliver også kåret en samlet vinder af angrebskonkurrencen efter den sidste etape.

Der er 20.000 euro (cirka 148.900 danske kroner) til vinderen af angrebskonkurrencen.

Under etaperne skal alle rytterne med undtagelse af verdensmesteren og de nationale mestre cykle i holdets tøj, mens den førende rytter i klassementet, point-, bjerg- og undgdomskonkurrencen skal iføre sig henholdsvis den gule, grønne, prikkede og hvide trøje.

Skulle en rytter være så heldig og dygtig at have kørt sig i flere trøjer samtidig, er hierarkiet for trøjerne således:

1. Den gule trøje: Førertrøjen. Bæres af den rytter, der har brugt færrest minutter på cyklen
2. Den grønne trøje: Pointtrøjen. Bæres af den førende rytter i pointkonkurrencen
3. Den rød-hvide prikkede trøje: Bjergtrøjen. Bæres af den førende rytter i bjergkonkurrencen
4. Den hvide trøje: Ungdomstrøjen. Bæres af den rytter født efter 1. januar 1997, der har brugt færrest minutter på cyklen

​21 etaper. Få det fulde overblik over etaperne her.

176 ryttere fordelt på 22 hold stillede til start i København 1. juli 2022. Forud for 2018-sæsonen vedtog Den Internationale Cykelunion, UCI, en ny regel, så der ikke længere må være ni ryttere på hvert hold i Grand Tours (Giro d'Italia, Tour de France og Vuelta a España), men kun otte ryttere på hvert hold.

Der er ti danskere til start i årets udgave af Tour de France:

• Michael Mørkøv (Quick-Step)
• Mikkel Bjerg (UAE)
• Mads Pedersen (Trek)
• Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma)
• Magnus Cort (EF)
• Kasper Asgreen (Quick-Step)
• Christopher Juul-Jensen (BikeExchange)
• Jakob Fuglsang (Israel)
• Andreas Kron (Lotto Soudal)
• Mikkel Honoré (Quick-Step)

Du kan læse mere om de ti danskeres Tour-hold her.

Fordelingen af arbejdsopgaver mellem et Tour de France-holds ryttere ser typisk således ud:

• Holdkaptajnen: Rytteren, der skal køres frem til den samlede sejr
• Løjtnanten: Holdets vigtigste hjælperytter
• Hjælperyttere: Resten af holdet består af hjælperyttere, der har en bred vifte af forskellige opgaver

Ud over rytterne består et Tour de France-hold også af sportsdirektører, mekanikere, en medicinsk stab, soignører m.fl.

Point i spurter: Pointene, der fordeles på målstregen, er forskellige fra etape til etape. Her skelnes der imellem flade, mellem og hårde etaper.

På en flad etape er der 50 point til den rytter, der kommer først over målstregen. Pointene til de næste 14 ryttere fordeler sig således: 30, 20, 18, 16, 14, 12, 10, 8, 7, 6, 5, 4, 3 og 2 point.

På en mellem etape er der 30 point til den rytter, der kommer først over målstregen. Pointene til de næste 14 ryttere fordeler sig således: 25, 22, 19, 17, 15, 13, 11, 9, 7, 6, 5, 4, 3 og 2 point.

På en hård etape er der 20 point til den rytter, der kommer først over målstregen. Pointene til de næste 14 ryttere fordeler sig således: 17, 15, 13, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2 og 1 point.

Ryttere kan også hente point på de indlagte spurter. Her er der ligeledes point til de første 15 ryttere, og pointene fordeler sig således: 20, 17, 15, 13, 11, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2 og 1 point.

Der er samme antal point på spil i forbindelse med individuelle tidskørsler til de hurtigste 15 ryttere.

Bjergpoint:

• Stigninger uden for kategori: 20, 15, 12, 10, 8, 6, 4 og 2 point
• Kategori 1-stigninger: 10, 8, 6, 4, 2 og 1 point
• Kategori 2-stigninger: 5, 3, 2 og 1 point
• Kategori 3-stiginger: 2 og 1 point
• Kategori 4-stigninger: 1 point

Bonussekunder: Med undtagelse af tidskørslerne er der bonussekunder til de første tre ryttere, der krydser målstregen. Rytteren først i mål får 10 sekunder til klassementet, nummer to får 6 sekunder, og nummer tre får 4 sekunder.

Hvis en rytter styrter, punkterer eller er udsat for et mekanisk uheld inden for de sidste tre kilometer, vil rytteren blive tildelt den samme tid, som de ryttere han befandt sig med, da uheldet skete.

Er det ikke muligt for rytteren at passere målstregen efter uheldet, får han stadig samme tid, som rytterne han befandt sig med, men vil dog blive tildelt en sidsteplads på etapen.

Tidsgrænsen er en kompliceret størrelse at udregne. Grænsen for, hvor lang tid rytterne har til at komme i mål efter etapens vinder, afhænger af:

• Vindertiden
• Etapens gennemsnitsfart
• Etapens sværhedsgrad (etaperne inddeles i syv forskellige sværhedsgrader)

Læs mere her (artiklen er fra 2017. Til 2022-udgaven af løbet er gennemsnitsfarten under enkelte af procentsatserne ændret, men udregningsmetoden er den samme).

På tidskørsler er tidsgrænsen typisk vinderens tid plus 25 procent. Det kan dog variere alt efter tidskørslens type. Under helt særlige omstændigheder kan løbsjuryen vælge at lade ryttere, der har overskredet tidsgrænsen, fortsætte i løbet, hvis svære vejrforhold, blokerede veje, uheld eller andre uforudsigelige faktorer har påvirket etapen.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvad alle tegnene på en etapeprofil betyder.

Der er indført dropzones, hvor rytterne skal smide deres ting. Er rytterne ikke i sådan en zone, skal de tage affaldet i lommen og vente, til de er i sådan en zone. Det er ikke alle, der gør det, hvilket ses dagligt, men det bliver sanktioneret. Der er meldinger i løbsrapporten hver dag om bøder til ryttere, som har smidt ting, hvor de ikke måtte. Derudover skal det med, at rytternes flasker er en eftertragtet souvenir blandt tilskuerne langs etaperne.

Hvert hold har som regel to sportsdirektørbiler med på hver etape. Holdbusserne og holdenes lastbiler med udstyr, reservedele osv. kører direkte fra start- til målby. Har holdet to lastbiler med til Tour de France, kører den ene måske til næste dags startby. 'Hovedbilen' bliver som regel kørt af sportsdirektøren, der taler med rytterne undervejs på etapen. I bilen er også en mekaniker og måske en gæst på passagersædet. Denne bil holder sig i nærheden af holdets kaptajn. Den anden bil vil befinde sig længere bag feltet og hjælpe i tilfælde af defekt eller køre op til udbruddet, hvis holdet er repræsenteret med en mindre vigtig rytter.

I Tour de France kører holdbilerne i en bestemt rækkefølge efter det individuelle klassement. Så hvis Tadej Pogacar ligger nummer ét, kører en UAE-bil forrest efter de officielle Tour-biler. Holdbilerne må ikke køre op og ned gennem feltet, og der er sektioner på etaperne, hvor de ikke må passere rytterne uden tilladelse fra løbsdirektøren, ofte på smalle veje.

Nej, det er forbudt at lægge sig i slipstrømmen af en bil eller en motorcykel for at få pace. Bliver det opdaget af løbskommissærerne, kan det give en tidsstraf til rytteren og måske endda også en bøde til såvel rytteren som sportsdirektøren, hvis det er foregået bag egen holdbil.

Det er ligeledes forbudt at holde fast eller hænge i en bil for at blive trukket. Det sidste bliver betegnet som en 'sticky bottle'. Bliver det opdaget af løbets kommissærer, kan det medføre udelukkelse fra løbet. Det er dog tilladt for en rytter at holde fast i lægebilen i forbindelse med behandling under etapen.

Ja, det må han gerne, men det må kun foretages af løbets medicinske stab, der sidder i hvide lægebiler eller på lægemotorcyklen. Rytteren har lov til at holde fast i lægebilen, mens han modtager behandling. Har rytteren brug for større behandling eller behandling i bjergene, foregår det i vejkanten.

Den medicinske stab i Tour de France udgøres af ti læger og syv sygeplejersker. Ud over to lægebiler og en lægemotorcykel kører syv ambulancer og en lastbil med røntgenudstyr med rundt på de 21 etaper.

Én lægemotorcykel, 18 fotograf-motorcykler, fem tv-motorcykler, to lyd-motorcykler og fire motorcykler fra Mavic, der hjælper rytterne med et nyt hjul i tilfælde af punktering eller andet, hvis deres holdbiler er for langt væk.

Der er hård kamp om placeringerne i spurterne på de flade etaper, men det er vigtigt, at den enkelte rytter ikke afviger fra den linje, han har valgt, da det kan give en straf. Det kan være en point- eller tidsstraf eller i særligt grove tilfælde udelukkelse fra løbet. Det afgør løbsjuryen.

I Tour de France er det forbudt at tage hjelmen af under konkurrence. Hvis en rytter ikke har hjelm på, kan løbsledelsen nægte rytteren at starte på etapen. Tages hjelmen af under en etape, kan Den Internationale Cykelunion, UCI, vælge at diskvalificere eller sanktionere rytteren med en bøde på mellem 300 og 700 danske kroner.

Efter hver etape, med undtagelse af enkeltstarter og 21. etape, udpeger en jury den rytter, som den mener har været mest angrebsivrig på etapen. Rytteren får lov til at bære et rødt rygnummer på den efterfølgende etape som et bevis på, at han er den mest angrebslystne i feltet. Der bliver også kåret en samlet vinder af denne pris efter den sidste etape.

Etapens mest angrebsivrige rytter får 2000 euro (cirka 14.900 kroner). Den samlede vinder får 20.000 euro (cirka 148.900 danske kroner).

Rytterne på det førende hold i holdkonkurrencen er i dag kendetegnet ved at cykle med gule rygnumre.

Holdklassementet beregnes ud fra hvert holds tre bedst placerede ryttere på hver etape. De tre bedste rytteres tider bliver lagt sammen, og det hold, der har brugt mindst tid, vinder dagens holdkonkurrence. Disse tider giver så et samlet klassement. Dermed kan man altså ikke finde det førende hold ud fra de tre bedst placerede ryttere i det individuelle klassement.

Står to hold eller flere lige i holdkonkurrencen, kigger man på antallet af etapesejre til hvert hold. Har to hold eller flere har vundet lige mange etaper, kigger man på antallet af andenpladser og så videre, indtil antallet af en bestemt placering opnået af et hold giver mulighed for at fastslå en rækkefølge.

Står to hold eller flere fortsat lige, efter man har kigget på placeringer, vil rækkefølgen blive afgjort efter, hvilket hold der har den højest placerede rytter i det individuelle klassement.

Tidsbonus og straf til den enkelte rytter tæller ikke med i regnskabet, og i holdtidskørsler får holdet tiden på den femte rytter fra holdet, der krydser målstregen. Er der færre end fem ryttere tilbage på holdet, stopper tiden, når holdets sidste rytter kommer i mål. Skulle det ske, at et hold har færre end tre ryttere tilbage i løbet, er holdet ude af holdkonkurrencen.

Vinderen af holdkonkurrencen får 50.000 euro (cirka 372.100 danske kroner).

Mange gør det på egen hånd, men der er også andre måder at gøre det på. For eksempel ved at danne en kæde bestående af tre ryttere: Den tissende, stabilisatoren og motoren. Stabilisatoren holder fast i den tissende rytters sadel, mens motoren sørger for fremdrift og stabilitet for stabilisatoren.

Er det meget akut, er det ikke ualmindeligt, at den enkelte rytter tisser i cykelbukserne. Men det er en absolut nødløsning, har tidligere cykelrytter og nuværende landstræner for Danmark Anders Lund tidligere sagt til TV 2 SPORT, fordi det ender med urin i skoene.

En cykel må maksimalt måle 185 centimeter i længden og 50 centimeter i bredden. Hjulene på en cykel skal være mellem 55-70 centimeter i diameter, og en cykel må ikke veje mindre end 6,8 kilo. I den vægt er ekstra tilbehør såsom cykelcomputere og drikkedunke ikke medregnet. De skal med andre ord fjernes, når en cykels vægt skal fastslås.

Reglerne for en enkeltstartscykel er nogenlunde de samme som for en normal cykel. De ekstra regler gælder bøjlen, som rytterne bruger til at sidde i en mere aerodynamisk position på cyklen. Bøjlen, som er sat fast på styret, må maksimalt være 75 centimeter lang. Medmindre der er en fysiologisk grund (højden) til, at den skal stikke længere ud. Ryttere over 190 centimeter kan eksempelvis få dispensation til at bruge bøjler, der stikker 85 centimeter ud fra styret.

Så er han færdig i 2022-udgaven af Tour de France. Tidligere Grand Tour-regler betød, at hold med to coronapositive ryttere inden for syv dage kunne smides ud. Sådan er det ikke længere. Læs mere her.

Rytterne i årets Tour de France skulle fremvise en negativ coronatest, to dage før løbet startede. Derudover skal de kviktestes på hviledagene under Touren. Er en hurtigtest positiv, skal den herefter bekræftes ved en PCR-test. Derefter skal det besluttes mellem en pågældende rytters holdlæge, løbets coronalæge og UCI's medicinske direktør, om rytteren skal isoleres.

Læs mere her.

Sidevind er en faktor, der kan vende op og ned på klassementet. Nogle af favoritterne elsker at udnytte og udfordre vinden, mens andre favoritter får koldsved bare ved tanken om den mindste brise.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan sidevindskørsel fungerer, og hvor det er bedst at ligge.

Et sprintertog består typisk af fire ryttere, og i finalen gælder det om at aflevere sprinteren i en perfekt position. Sprinterens sidste hjælper, leadout-manden, skal opnå en fart på cirka 63 kilometer i timen og trække fra med omkring 200 meter til mål. Derfra skal sprinteren øge farten yderligere og forsøge at nå først over stregen.

I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan et sprintertog fungerer.

Tour de France-rytterne skal være glade for, at færdselsreglerne ikke gælder, når de cykler ned ad et bjerg. På 9. etape i 2016-udgaven af Tour de France nåede tyske Marcus Burghardt op på fuldstændig vanvittige 130,7 kilometer i timen ned ad Port de la Bonaigua. Læs mere her.

På en hård etape i Tour de France kan en rytters fødeindtag for eksempel være:

• To riskiks
• En croissant med skinke og ost
• Seks energibarer
• To isotoniske geler
• To dåser cola
• Seks cykelflasker med elektrolytdrik

Derudover får en Tour de France-rytter alle dage:

• Morgenmad, der består af fødevarer med mange langsomme kulhydrater, kvalitetsprotein og nogle sunde fedtstoffer, men intet for tungt. Dertil drikker den enkelte rytter en frugtsmoothie, et glas æblejuice og en kop kaffe
• En snack før etapen, der består af frugt og energistænger. Den enkelte rytter drikker også vand og en kop kaffe
• En snack og drikkelse umiddelbart efter etapen. Her er der tale om en kyllingesandwich, en riskiks samt frugt og grøntsager, og i flydende form indtager en rytter kulhydrater og proteiner
• Aftensmad, der består af salater, pasta samt kød eller fisk
• En godnatsnack, der består af fødevarer med kulhydrater, som er nemme at fordøje

En rytter har brug for omkring 5000 kalorier til flade etaper og omkring 7000 kalorier til bjergrige etaper.

Kilde: welovecycling.com.

En Tour de France-rytter drikker en kop kaffe til sin morgenmad og igen en time eller to før etapestart.

Som udgangspunkt skal en Tour de France-rytter ikke tabe sig i ugerne op til løbet eller i løbet af de tre ugers anstrengelser. Det er muligt, at en rytter taber sig, men det er ikke hensigtsmæssigt, og i nødstilfælde vil et maksimalt vægttab være 500 gram, har Team Sunwebs ernæringsekspert Titia van der Stelt tidligere sagt til Cycling Weekly.

Hun fortalte videre, at nogle ryttere kan forbrænde op til 8000 kalorier på én dag, hvorfor de indtager ti procent ekstra hver dag for at være på den sikre side. Dette kan endda medføre et lille vægtforøgelse. Hvis en rytter ønsker at tabe sig, bliver der taget hensyn til, at det ikke får negativ indflydelse på træningen.

Oprindeligt var Danmark blevet tildelt Tour de France-starten i 2021, men da den franske løbsarrangør A.S.O. ønskede at flytte den danske Grand Départ en uge frem grundet sammenfald med OL i Tokyo i 2021, indledte bestyrelsen bag den danske Tour-organisation forhandlinger med A.S.O. om at udskyde den danske Tour-start til 2022. Det skyldtes, at det fremrykkede Tour de France i 2021 ville have kollideret med blandt andet Københavns værtskab for EM i fodbold.

Derfor startede Touren først i Danmark den 1. juli 2022, hvorefter der blev kørt 3 etaper i Danmark. Først en enkeltstart gennem København, en etape fra Roskilde til Nyborg og sidst en etape fra Vejle til Sønderborg.

Tour de France 2022 begyndte med tre etaper i Danmark. Du kan se etaperne her og blive endnu klogere på hver enkelt ved at følge linkene nedenfor:

• 1. etape, 1. juli: 13 kilometer enkeltstart i København
• 2. etape, 2. juli: 199 kilometer fra Roskilde til Nyborg
• 3. etape, 3. juli: 182 kilometer fra Vejle til Sønderborg

Første udgave af Tour de France blev cyklet i 1903. Idéen om et etapeløb i Frankrig opstod i november 1902, og bag arrangementet stod to journalister fra sportsavisen L'Auto. 21 af de 60 startende ryttere gennemførte i 1903, og vinderen blev skorstensfejeren Maurice Garin, der kom i mål næsten tre timer før nummer to. Løbets sidste mand kørte over målstregen næsten tre dage efter Maurice Garin.

• Jacques Anquetil (Frankrig): 5 sejre (1957, 1961, 1962, 1963 og 1964)
• Eddy Merckx (Belgien): 5 sejre (1969, 1970, 1971, 1972 og 1974)
• Bernard Hinault (Frankrig): 5 sejre (1978, 1979, 1981, 1982 og 1985)
• Miguel Indurain (Spanien): 5 sejre (1991, 1992, 1993, 1994 og 1995)

• Jacques Anquetil (Frankrig): 5 sejre (1957, 1961, 1962, 1963 og 1964)
• Bernard Hinault (Frankrig): 5 sejre (1978, 1979, 1981, 1982 og 1985)

Bjarne Riis i 1996 som den første og hidtil eneste dansker. Efter Riis' dopingindrømmelse i 2007 slettede Tour de France-arrangøren A.S.O. hans havn fra vinderlisten for 1996, men beslutningen blev imidlertid omgjort efter cirka et år.

1. Mark Cavendish (Storbritannien): 34 etapesejre
2. Eddy Merckx (Belgien): 34 etapesejre
3. Bernard Hinault (Frankrig): 28 etapesejre

Francois Faber vandt fem etaper i træk i 1909, hvilket er Tour de Frace-rekord. I alt opnåede han 19 etapesejre i løbet.

Tour de France-historien rummer 25 danske etapesejre:

• 4 etapesejre: Bjarne Riis (1993, 1994 og 1996) og Michael Rasmussen (2005, 2006 og 2007)
• 2 etapesejre: Rolf Sørensen (1994 og 1996), Magnus Cort (2018 og 2022), Søren Kragh Andersen (2020 x 2) og Jonas Vingegaard (2022 x 2)
• 1 etapesejr: Mogens Frey (1970), Kim Andersen (1983), Jørgen V. Pedersen (1985), Johnny Weltz (1988), Jesper Skibby (1993), Bo Hamburger (1994), Jakob Piil (2003), Nicki Sørensen (2009) og Mads Pedersen (2022)

I 2022 vandt danske ryttere i alt fire etaper. Tidligere lød den danske rekord på tre etapesejre i en og samme udgave af Touren.

• Magnus Cort: 10. etape
• Jonas Vingegaard: 11. og 18. etape
• Mads Pedersen: 13. etape

• Sylvain Chavanel (Frankrig): 18 deltagelser
• George Hincapie (USA): 17 deltagelser
• Stuart O'Grady (Australien): 17 deltagelser
• Jens Voigt (Tyskland): 17 deltagelser

• Jesper Skibby: 11 gange
• Jakob Fuglsang: 11 gange
• Nicki Sørensen: 10 gange
• Bjarne Riis: 9 gange
• Lars Bak: 8 gange
• Bo Hamburger: 8 gange
• Michael Mørkøv: 7 gange

I alt 59 forskellige danskere har kørt Tour de France.

Syv danske ryttere har båret den gule førertrøje i Tour de France-historien:

• Kim Andersen: 6 dage i 1983 og 4 dage i 1985
• Jørgen V. Petersen: 5 dage i 1986
• Rolf Sørensen: 4 dage i 1991
• Bjarne Riis: 1 dag i 1995 og 13 dage i 1996
• Bo Hamburger: 1 dag i 1998
• Michael Rasmussen: 9 dage i 2007
• Jonas Vingegaard: 11 dage i 2022

• Søren Lilholt: 1 dag i 1988 og 4 dage i 1989

• Bjarne Riis: 1 dag i 1993
• Michael Rasmussen: 14 dage i 2005, 4 dage i 2006 og 8 dage i 2007 (han vandt bjergkonkurrencen i 2005 og 2006)
• Michael Mørkøv: 6 dage i 2012
• Magnus Cort: 7 dage i 2022
• Jonas Vingegaard: 4 dage i 2022

• Søren Lilholt: 1 dag i 1988
• Søren Kragh Andersen: 8 dage i 2018

Og alle de andre trøjer? Det er løbsarrangørens ansvar. Trøjerne, rytterne ifører sig på podiet efter hver etape, er dekorative og skal mest af alt fremhæve trøjesponsorerne. Derfor sidder lynlåsen i ryggen. Naturligvis bliver den enkelte rytters holdlogo også trykt på den trøje, han skal hyldes i. Når podieceremonien er overstået, får den enkelte rytter to løbseksemplarer af den trøje, han skal cykle i den efterfølgende dag. Her sidder lynlåsen foran. Den ene trøje kan være langærmet, hvis der er udsigt til koldt eller dårligt vejr.

Hvad angår styrbånd, hjelme, sko, solbriller, handsker, cykler osv. er det op til holdene selv og deres sponsorer, men sponsorerne af cyklerne er som regel meget glade for at levere eksempelvis en gul eller en grøn cykel, da hele pointen med sponsorering er at øge offentlighedens bevidsthed om deres produkter.

Efter hver etape får nummer et i det individuelle klassement en løve. Ikke en rigtig løve, gudskelov, men et tøjdyr. Hvorfor nu det? Forklaringen er, at løven i mange år var maskot for den franske bank Crédit Lyonnais, som har sponsoreret løbets gule førertrøje siden 1987. Selv om banken droppede løven i sin markedsføring i begyndelsen af dette årtusind, besluttede den sig for at fortsætte med tøjdyrene i stedet for mere traditionelle trofæer. Hvert år bliver der delt 45 løver ud.

De er fortid, og der vil således ikke længere være kindkys til løbets hovedpersoner på podiet.

Løbsdirektør Christian Prudhomme sagde følgende tilbage i 2020, da reglen blev ændret:

- Normalt ser man vinderen omgivet af to værtinder, fem delegerede og frem repræsentanter. Det bliver anderledes i år med én delegeret, én repræsentant og så en værtinde og en vært for første gang, siger Prudhomme ifølge France24.

Kan det virkelig betale sig? Svaret er: Ja.

På cykelbanen i Ballerup Super Arena har TV 2 SPORT i magasinet SportsLab testet triatleten Frederic Maigaard både med og uden hår på benene, og resultatet var slående. På grund af den mindskede vindmodstand og den forbedrede aerodynamik viste det sig, at Frederic Maigaard kunne spare hele 26 watt ved en hastighed på 40 kilometer i timen. Det svarede til, at han på en times kørsel kunne spare to minutter og tre sekunder ved at barbere sine ben.

Læs mere her og/eller se SportsLab-programmet på TV 2 PLAY.

Et hold som Quick-Step har 14 køretøjer i sving under verdens største cykelløb.

Det afhænger selvfølgelig af, hvor god rytteren er, men det spænder fra 400.000-500.000 danske kroner til 45-50 millioner danske kroner om året.

• Vandbærere: 400.000-500.000 danske kroner om året
• Hjælperyttere: 2-3 millioner danske kroner om året
• Topryttere: 8-12 millioner danske kroner om året
• Kaptajner: 15-20 millioner danske kroner om året
• Tour-vindere: 35-40 millioner danske kroner om året
• Verdensmestre: 40-50 millioner danske kroner om året

Kilde: sport.tv2.dk.

En kulfiberramme i absolut topkvalitet er dyr, rigtig dyr og banker prisen på en cykel i vejret. Med hjul i topklasse, wattmålere og andet tilbehør, som rytterne benytter sig af, koster en cykel mellem 80.000-90.000 kroner.

En professionel cykelrytter har én træningscykel, én løbscykel og én reservecykel, og det samme hvad angår enkeltstartscykler. Derudover får en rytter, der er udtaget til Tour de France, som regel en ny løbscykel inden løbet, og så kan der jo også gå en cykel i stykker i løbet af året. En professionel rytter bruger derfor mellem seks til otte cykler om året.

De bliver solgt. Blandt andet det danske firma ProOwned opkøber meget af det, de professionelle cykelhold ikke skal bruge i den efterfølgende sæson. Det er lige fra tøj over dunke til cykler.

Ja, det er der. Fra at have været et endags- og/eller todagesløb skal de kvindelige ryttere nu gennem otte etaper og i alt godt 1000 kilometer. I år er altså det første kvindelige Tour de France-etapeløb.

Løbet starter ved Eiffeltårnet i Paris 24. juli, mens der er mål på stigningen La Super Planche des Belles Filles 31. juli. Samtlige etaper kan ses på TV 2 og TV 2 PLAY.

Læs mere om de otte etaper her.