Tour de France

Cykelsporten fik øjnene op for eks-skihopperen, da han lavede samme tal som Froome og Bernal

Primoz Roglic har på ni år gået fra at købe sin første racercykel til at være Tour de France-favorit.

Han lyder nærmest som en James Bond-skurk.

- Jeg har hørt, at han ikke rigtig føler nogen smerte. Der er noget sandt over det ved ham. I andre steder af livet kan det være en farlig ting, men i cykling kan det være godt.

Ordene kommer fra den anerkendte cykeljournalist Matt Rendell, som har skrevet flere bøger om cykling. De er møntet på dette års største Tour de France-favorit Primoz Roglic.

Rendell husker specifikt 13. etape med mål i Como under sidste års Giro d'Italia.

Roglic styrtede for anden gang i løbet. Denne gang et grimmere et af slagsen, for han slog sit ansigt voldsomt, så det var hævet. Efter etapen blev han spurgt, hvordan det ville komme til at påvirke ham resten af løbet, hvor han lå på andenpladsen.

- Jeg bløder primært fra ansigtet, men det er ikke så galt. Heldigvis cykler jeg ikke så meget med mit ansigt, lød det med et smil fra ham.

Alle drømmer om at kunne flyve. Med skihop kommer du tæt på

Primoz Roglic

At se det positive i situationen efter at have tabt 40 sekunder til den største konkurrent i klassementet, siger ifølge Matt Rendell meget om en person.

- Det er nemt at have ondt af sig selv i sådan en situation. At pege på uheld eller beskylde andre for noget. Det var der intet af, siger cykeljournalisten til TV 2 SPORT.

Selvom det ikke blev til en sejr i Giroen, blev sloveneren fire måneder senere den første i sit land til at vinde Grand Tour, da han stod øverst på podiet i Vuelta a España.

Evnen til at rejse sig efter et nederlag. Lære af sine fejl første gang. Det har der været brug for i Roglic' korte cykelkarriere.

Først i en alder af 21 år ejede han en racercykel. I det første stykke tid blev det til flere styrt end sejre, fordi han skulle lære at cykle i et felt.

Men alt det har han taget med et skuldertræk. For det måler sig ikke med hans forfærdelige styrt for 12 år siden, da han lærte at tackle modgang.

Et styrt, der reelt set kostede den tidligere ungdomsverdensmester karrieren inden for skihop.

Manglede respekt for skibakken

Det føltes oplagt for ham.

Barndomsidolet var Primoz Peterka, som var en af Sloveniens mest succesfulde atleter med 15 World Cup-titler og 2 OL-bronzemedaljer.

Da Roglic' nabo samtidig var træner, og der lå en skihopbakke to kilometer fra hjemmet, gav det sig selv.

- Alle drømmer om at kunne flyve. Med skihop kommer du tæt på, selvom det kun er for et par sekunder. Du føler dig let, siger Roglic til AD.

Han startede på de små bakker, men han fik hurtig smag for mere. Udfordringerne skulle være vildere.

Træningsflittigheden og iveren efter at udvikle sig resulterede i, at han som 17-årig vandt en guldmedalje ved ungdomsverdensmesterskabet i 2007.

Tre uger senere stod han foran sin største udfordring.

Den 139 meter høje Planica, som er et de mest mytiske steder i sportsgrenen. Skibakkernes svar på Alpe d'Huez.

Så snart han hang i luften, kunne han dog mærke, det ville gå galt.

Afsættet var ikke, som det skulle. Skiene sad ikke ordentligt fast. To sekunder senere rullede han ned ad den store skibakke.

- Jeg havde ikke nok respekt for bakken. På daværende tidspunkt troede jeg, at jeg kunne gøre alt. Men for at hoppe længere end 200 meter, så lærer man, at man er nødt til at have respekt, sagde han ifølge Velonews.

Styrtet resulterede i en hjernerystelse, men nogen livstruende skader var der ingen af. Så han fortsatte med at træne og konkurrere i yderligere fire år.

Men noget havde ændret sig. Han bemærkede selv, hvordan han ikke udviklede sig længere og ikke var en af bejlerne til at komme til OL.

- Jeg var blevet ældre, jeg havde skader, og jeg rengjorde trapper i centre for få penge. Fra den ene dag til den anden besluttede jeg at stoppe. Jeg hoppede aldrig igen. Jeg ville noget andet. Jeg ville være en professionel cykelrytter, fortalte han til AD.

Lærte af sine mange styrt

Andrej Hauptman glemmer aldrig det opkald.

- Jeg havde ingen anelse om, hvem han var, da han sagde: 'Hej, jeg hedder Primoz, og jeg vil være en professionel cykelrytter', siger Hauptman, som er nuværende sportsdirektør for UAE Emirates, men som dengang stod i spidsen for et slovensk kontinentalhold.

- Han fortalte, at han havde været tidligere topatlet, og jeg tænkte 'okay, hvis det nu var løb eller langrend'. Da han sagde, at han var skihopper, begyndte jeg at grine.

- Jeg bad ham om at købe en cykel og ringe tilbage til mig. Jeg troede aldrig, jeg ville høre fra ham igen, husker Hauptman tilbage ifølge Velonews.

Roglic, som var blevet 21 år, tog rådet seriøst.

Han ejede ikke en cykel, da hans træner havde fortalt ham, det ikke var godt at kombinere cykling med skihoptræningen.

Med vintersporten bag sig valgte han at sælge sin motorcykel og arbejde i et supermarked for at spare sammen til at købe en racercykel.

Og på den cykel fik han overbevist Hauptman om at få en plads på holdet.

Men en ting er at køre på en cykel. Noget andet er vide, hvordan man skal sidde i et felt uden at styrte.

Det var der store problemer med.

Det fortæller Uros Gramc, som er sportsredaktør på den slovenske avis Večer og har dækket cykelsport i omkring 20 år.

Han så til, da Roglic i 2013 tog hul på sin første professionelle sæson hos det slovenske prokontinentalhold Adria Mobil.

- Da han kom ind i cykelsporten som 22-årig og som tidligere skihopper, var folk meget ala: 'Hvad laver han her?' Men så gik det op for folk, at han havde nogle vilde kvaliteter rent fysisk, så man burde give ham chancen. Det gjorde Adria.

- Han kunne ikke sidde med feltet i sit første løb, hvor han styrtede. Han tog til Italien i sit andet løb, men der styrtede han også. I sit tredje løb var han med feltet, og så begyndte han pludselig at vinde løb.

- Hans karriere fra amatør til professionel var virkelig kort. Han kørte her ikke længe. Vi så ham og bum - så forsvandt han, fortæller Gramc til TV 2 SPORT.

Samme tal som Froome og Bernal

Som Hauptman antydede, gav det ikke mening, at Roglic kunne gå fra skihop til cykling så hurtigt med succes. For det er slet ikke de samme ting, der bliver trænet.

Det vil faktisk være decideret forkert at sige, at noget af skihoptræningen kan overføres til cykelsporten. Det mener Nikolai Nordsborg, som er institutleder for idræt og ernæring på Københavns Universitet.

Det er i høj grad genetikken, der afgør, om man kan være med

Nikolai Nordsborg

Til gengæld er det ikke et mirakel, at han har succes, selvom han begyndte sent.

- Har man en unik fysik med sig, kan man lave transformationen over i en anden sportsgren. Så har man potentialet til at blive toprytter, kan man godt udløse det, selvom man starter sent, fortæller han til TV 2 SPORT.

I stedet for det fysiske peger institutlederen på nogle andre egenskaber, som Roglic dog har kunnet tage med fra sin tidligere elitekarriere i en anden sportsgren.

- Han er vant til i en tidlig alder at leve et fokuseret træningsmæssigt liv. At vide hvor meget der skal trænes og følge et program. Et andet aspekt er, at man i skihop er fokuseret på ikke at veje særlig meget. Ligesom i cykling.

- Den vigtigste og mest centrale pointe er dog, at en stærk udholdenhed, som det kræves i sportsgrene som cykling og løb, i høj grad afgøres af det arvelige og genetikken, om man kan være med. Man kan ikke kompensere for det. Det skal være en del af pakken fra start.

- Og da den tekniske del spiller en mindre rolle i cykling og løb, er det ikke lige så svært som at skifte til svømning og roning, hvor det kræver andre ting end fysikken.

For Roglic var der ikke tale om nogen 'Eddie The Eagle'. Genetikken og træningsiveren var i orden. Det samme var hans kondition.

Som 22-årig var han igennem en test i et slovensk sportslaboratorium. Hans maksimale iltoptagelse lå ifølge den tyske sportsavis Deutsche Welle på 80,2. Et tal, som kun Chris Froome og Egan Bernal havde præsteret.

Folk var nærmest i fornægtelse

Matt Rendell, cykeljournalist

Rygterne om den fysisk stærke slovener begyndte at brede sig i cykelverdenen. Den chance ville storholdet LottoNL-Jumbo ikke lade gå fra sig.

- Jeg fik et opkald fra en slovensk ven, som sagde: 'Jeg har noget af en historie for dig. Jeg har fundet en skihopper, som har en stor motor og kan køre som ingen anden.'

- Han ville ikke stoppe med at snakke om ham. Først tænkte jeg ikke så meget over det. Vi fløj ham til Holland for at tage en test. Han var som en Ferrari, siger Jumbos sportsdirektør Frans Maasen til Velonews.

For Roglic var 2015 det sidste år på prokontinentalniveau.

Nu ventede World Touren.

Beviset på et fænomen

En hundrededel af et sekund.

Så tæt var Primoz Roglic på at erobre førertrøjen i sin Grand Tour-debut.

Det slovenske medie TVLSO regnede ud, at han blot sluttede 1,48 centimeter efter vinderen Tom Dumoulin på den 9,8 kilometer lange prolog.

Efter blot fire års cykeltræning havde den slovenske tempomaskine kørt lige op med en af verdens bedste enkeltstartsspecialister.

- Folk var nærmest i fornægtelse. En fyr, som ingen havde hørt om, var tæt på vinde. Havde det været en film, ville alle have talt om ham. Men det var lige det modsatte, husker Matt Rendell.

På løbets næste tidskørsel i løbet kunne folk dog ikke fornægte det mere.

40 regnvåde kilometer til Chianti var Roglic hurtigste rytter til at tilbagelægge. Foran blandt andre Fabian Cancellara, Stefan Küng og Bob Jungels.

- Der beviste han, at han var et fænomen, som havde udviklet sig til at blive en toprytter, fortæller cykeljournalisten.

I 2016 var det primært på enkeltstartscyklen, at han kunne gøre sig gældende. Her skulle han ikke tage højde for andre ryttere.

Langsomt begyndte han også at rulle potentialet ud i bjergene. På de flade veje blev han samtidig mere sikker på cyklen.

Telemarklanding på podiet

Allerede året efter vandt han Volta a Algarve. Sit første løb på højeste niveau.

Det helt store gennembrud kom fem måneder senere i Tour de France, da han vandt en bjergetape foran ryttere som Chris Froome og Alberto Contador.

Den første slovenske etapesejr nogensinde i løbet.

Den fejrede han på podiet ved at vise sin klassiske fejring, som han har lavet adskillige gange siden hen.

Telemarklandingen med armene strakt i et V, højre ben foran, mens venstre ben er bag overkroppen.

Primoz Roglic mindedes sin fortid, da han besteg podiet efter 17. etape, som han vandt, med et skihop. Video: Bo Bentsen

Sæsonen blev sluttet af med en andenplads ved verdensmesterskaberne i enkeltstart.

I 2018 missede han lige nøjagtig podiet i Tour de France, da han blev nummer fire i sit første sats på at slutte højt i et Grand Tour-klassement.

Men den missede podiemulighed fjernede ikke et stort smil fra hans ansigt.

- Han var så glad, uden det virkede som en facade. Det var et stort resultat. Og for ham virkede det ikke til, at han ærgrede sig. Der er ikke noget psykologisk, som holder ham tilbage. Han er ikke bange for at vinde, siger Rendell.

- Han startede som en fantastisk enkeltstartsrytter, men han har udviklet sig til en formidabel klatrer. Han lærte at cykle i et felt, hvilket er vildt, når han begyndte så sent. Det er noget, andre ryttere har lært, siden de var helt unge. Så er han enormt intelligent. Han har lært af alle de ting, han har været igennem.

Erfaring gjorde han sig uden tvivl på Planicas skibakke. For efter det styrt lærte han særligt én ting.

- Uanset hvor hårdt du falder, så bliver du nødt til at fortsætte. Nye døre åbner sig altid. Hvis jeg ikke havde faldet, havde jeg måske aldrig startet med at cykle, siger han til AD.

På sine ni år har han i den grad lært at cykle. Det kan Jumbo-Vismas øverste chef, Richard Plugge, bekræfte.

- Han er en rytter, du kun ser én gang i hver generation. Vi var en smule heldige med at finde ham, men Primoz har gjort det hele selv. Vi støtter ham kun, siger han til Velonews.

James Bond-skurken med det optimistiske sind har gennem det seneste år været noget nær uovervindelig, når etaper slutter opad.

I år kan han fuldende det største hop i karrieren, hvis han lever op til forventningerne og vinder Tour de France.