Chef-alarm! Denne knap hjælper dig, når du streamer Touren
Hvis du ikke er så heldig at have ferie, når Tour de France køres, har vi løsningen klar til dig.
Tour de France er for mange danskeres vedkommende forbundet med sol, sommer og ferie.
Men hvad med dig, der ikke lige har en fri kalender i uge 26, 27 og 28? Hvordan skal du se verdens største cykelløb?
Det korte svar er naturligvis TV 2 PLAY, hvor alle etaper vises direkte uden afbrydelser. Men så kan det næste problem dukke op:
Chefen kigger forbi...
Frygt ej. Du bruger TV 2's chef-alarm. Knappen installeres let på din computer, og med bare ét klik på den gule knap vil der pludselig dukke et kedeligt regneark op på skærmen, når chefen kigger forbi.
Du kan downloade knappen til din Google Chrome-browser ved at klikke her.
En alternativ løsning er at tone rent flag. Sammen med vores Tour de France-magasin, der kan købes hos de sædvanlige bladforhandler, finder du nemlig et meget anvendeligt dørskilt. Med det på døren kan du forhåbentlig se etaperne helt uden forstyrrelser.