7. etape | Millau > Lavaur | 4. september

Sprinterne slikker sig om munden, når de ser 7. etapes profil. Men der kan være mulighed for sidevindskørsel.

square to 16x9

Favoritter

***** Caleb Ewan

**** Sam Bennett

*** Giacomo Nizzolo, Alexander Kristoff

** Mads Pedersen, Elia Viviani, Cees Bol

* Hugo Hofstetter, Niccolò Bonifazio, Peter Sagan

Se hele etapen LIVE på TV 2 PLAY​

Det første jeg tænkte, da jeg så etapen

Der er ikke så meget at rafle om: Det her er en traditionel sprinteretape.

Nøglepunkt

I Castres by skal folk sidde fremme, selvom det ikke virker til at blæse alt for meget, for nogle gange skal der ikke så meget til, før feltet knækker.

Hvis jeg var sportsdirektør

Hvis jeg stod i spidsen for Deceuninck-Quick Step, ville jeg gnide mig i hænderne, hvis vinden kommer fra syd. Så har de mulighed for at splitte feltet ved at køre sidevindskørsel.

Betydning for klassement

Kan være både stor og minimal. Alt afhænger af vinden.

Dagens dansker

Hvis Deceuninck-Quick Step går til angreb i sidevinden, kan det blive en dag, hvor vi ser meget til Kasper Asgreen.

Ruten

Etapen indledes i det uvejsomt og meget kuperede Massif Central. Det er en hård start, hvor sprinterne skal stramme sig an for at komme med over knoldene, indtil udbruddet er kørt, og der kan falde lidt mere ro på.

Faktisk så vi jo Sunweb udnytte terræn ligesom dette for et par år siden til at komme af med Marcel Kittel og et par andre sprintere, således at Michael Matthews kunne tage sejren. Det er dog en svær manøvre, der er nemmere at lave i tredje uge.

Lavaur Frankrig, 25. sep 2020, 08:00

11 Regnbyger Regnbyger 8 m/s Jævn vind fra vest 0,4 mm

Det er en etape, som sprinterholdene skal kontrollere og helt sikkert en chance, de ikke vil lade passere. Der er så få sprinteretaper i dette års Tour de France, at samtlige chancer skal udnyttes. Derfor spår jeg udbrydernes chancer til at være meget små.

Efter byen Castres ændrer terrænet karakter, og det bakkede landskab udskiftes med flade marker, hvilket kan betyde sidevind. Noget, vi så på etapen til Albi sidste år, som er en by, der ligger lidt nordøst for dagens målby. Der er lidt over 40 kilometer i samme retning, så hvis vinden står rigtigt, kan etapen udvikle sig til et drama.

Hvis vinden ikke står, kommer der et mere eller mindre fuldtalligt felt hjem, som skal spurte om tingene. Om det er knækket i sidevinden eller ej, så skal det nok være sprintere, der kører med om sejren. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor mange hjælpere, de har tilbage, hvis det hele er sprunget i luften i sidevinden.

Rolf Sørensen og Chris Anker Sørensen gennemgår Tour de Frances 7. etape. Video: TV 2 SPORT