Tour de France

Her de største tabere på 15. etape

Egan Bernal havde en ualmindelig dårlig dag på cyklen, da Tadej Pogacar vandt søndagens bjergetape.

Ingen bjergetape uden tabere. 15. etape blev således ingen undtagelse.

Den forsvarende Tour de France-vinder, Egan Bernal, blev den helt store taber. Højst overraskende blev han sat med hele 13 kilometer til mål.

Colombianeren tabte kontakten til favoritfeltet sammen med sin landsmand Nairo Quintana, og det var tydeligt, at den forsvarende vinder var knækket.

Lidt bedre gik det for Nairo Quintana. I den anden ende viste 21-årige Tadej Pogacar sig som den stærkeste, da han krydsede toppen af Grand Colombier som den første. Primoz Roglic blev nummer to.

Herunder kan du, hvor meget tid udvalgte klassementsryttere tabte til Tadej Pogacar på etapen:

  • Guillaume Martin: 3 minutter og 25 sekunder
  • Nairo Quintana: 3 minutter og 50 sekunder
  • Egan Bernal: 7 minutter og 20 sekunder

Primoz Roglic fører løbet

Én ting ændrede sig dog ikke. Primoz Roglic fører fortsat løbet foran Tadej Pogacar. Til gengæld tabte Egan Bernal så meget tid, at han ikke længere er at finde i top 10. Men har du ikke helt styr på, hvordan top 10 ser ud? Så kan du se den herunder:

  1. Primoz Roglic
  2. Tadej Pogacar 40"
  3. Rigoberto Uran 1'34"
  4. Miguel Angel Lopez 1'45"
  5. Adam Yates 2'03"
  6. Richie Porte 2'13"
  7. Mikel Landa 2'16"
  8. Enric Mas 3'15"
  9. Nairo Quintana 5'08"
  10. Tom Dumoulin 5'12"

Egan Bernal er nu nummer 13 i løbet. Han er 8 minutter og 25 sekunder efter Primoz Roglic.