Tour de France

Læge har klar holdning til stjernes styrt: - Han skulle ikke køre videre

Flere eksperter mener, at det var forkert, at Romain Bardet fik lov til at køre næsten 90 kilometer efter sit styrt.

Ronni Bødker er tidligere blevet omtalt som formand i Hjernerystelsesforeningen. Dette er ikke korrekt - han er tidligere formand.

13. etape blev en hård omgang for den franske stjerne Romain Bardet. Med næsten 90 kilometer til mål styrtede AG2R’s klassementshåb og slog hovedet ned i asfalten.

Efter sin kinddans med den franske landevej forsøgte Bardet at rejse sig, men han mistede balancen og faldt ned igen. I andet forsøg lykkedes det dog kaptajnen at komme på benene.

Han blev efterfølgende undersøgt, og siden kørte han de resterende 87 kilometer af etapen. Da han kom i mål, viste det sig, at Bardet havde fået en hjernerystelse – ja, sågar en lille hjerneblødning. Han stillede derfor ikke til start på 14. etape.

Siden er der blevet spekuleret i, om det var forsvarligt at lade franskmanden køre videre. Det spørgsmål har TV 2 SPORT stillet Christoffer Brushøj, der er læge i Team Danmark. Og hans holdning er klar.

- Når man har slået hovedet sådan der, synes jeg ikke, at man skal køre videre. Det er ikke fornuftigt, siger Christoffer Brushøj, der dog understreger, at han ikke er klar over, hvor meget hold- og løbslægen havde set.

Det franske tour-håb ser groggy ud efter sit styrt. Video: Magnus Stig Christensen

Ronni Bødker er enig. Han er ejer og grundlægger af Commotio Danmark, som til dagligt beskæftiger sig med viden om hjernerystelser.

- De burde reagere på det meget tydelige symptom og sige: "Okay, der er noget, der ikke er, som det skal være her. Hvorfor falder han, som han gør?". Det er det, jeg vil gøre som det første, siger han.

"Det er en kæmpe problematik"

Holdet forklarede efterfølgende, at de brugte 30 sekunder på en lægelig undersøgelse af Bardet, da han netop var styrtet.

- Men vi havde ikke noget valg. Vi har ikke en protokol som i holdsport. Det er bare videre – ellers går løbet i stå. Vi var midt i et cykelløb, og alt sker på et splitsekund, siger Julien Jurdie til RMC Sport. Han er sportsdirektør for AG2R.

Løbslægen i Tour de France, Florence Pommerie, gav efterfølgende udtryk for det samme. Og Ronni Bøder erkender da også, at det ikke er et let dilemma.

- Det er en kæmpe problematik, at løbet går videre. Men skal man se det fra hjernerystelsesperspektivet, skal man holde ham tilbage og lave en undersøgelse, mens han står stille, lyder det.

Selvom der er flere hensyn at tage, er Christoffer Brushøj ikke i tvivl om, hvilket der er vigtigst.

- Jeg synes helt klart, at det lægefaglige spørgsmål kommer først. Det er jo en læges opgave at passe på rytternes helbred. Det synes jeg er vigtigere. Bestemt, siger Christoffer Brushøj.

Rytterne stopper ikke af sig selv

Selvom rytterne har slået hovedet, skal lægerne dog ikke forvente, at de stopper frivilligt. Det mener Chris Anker Sørensen, der selv er tidligere cykelrytter.

- Det ligger i cykelrytterens dna, at man ikke giver op. Man har instinktivt i sig, at det er op på cyklen og så videre. Det er afsted og se, hvad der sker. Derfor hører man også om folk, der gennemfører etaper med brud, siger Chris Anker Sørensen.

Og det er en pointe, som Jakob Fuglsang er enig i.

- Nogle gange er viljen større end fornuften, så lægen er også med til at sikre, at der bliver taget de rigtige beslutninger i de situationer, har Jakob Fuglsang tidligere sagt til TV 2 SPORT.

Jakob Fuglsang styrtede selv på 1. etape af Tour de France i 2019, hvor han fik en mindre hjernerystelse.

Romain Bardet var tilmed AG2R-holdets kaptajn under Tour de France, og han indtog en placering som nummer fire i klassementet, inden han udgik. Og netop det kan have besværliggjort processen yderligere.

- Det er kun værre, når det er stjernerytteren på holdet, som det var tilfældet her. Så er der nok desværre en større sandsynlighed for, at man siger "prøv at køre i mål!". Det pres er lægen også under, siger Ronni Bødker.

Arbejder på en protokol

Et af cykelsportens problemer er, at den ikke har en protokol for, hvad der skal gøres, når en rytter har slået hovedet. Det har man for eksempel i fodbold og rugby. Flere af holdene har deres egen protokol, men der findes altså ikke en fælles.

Det arbejdes der til gengæld på højtryk for at udvikle. Det fortæller Xavier Bigard, der er medicinsk direktør i Den Internationale Cykelunion (UCI), til L’Équipe.

Protokollen skal være med til at identificere hjernerystelser. Ofte er de første personer, der når frem til den forulykkede rytter, holdkammerater eller mekanikere. Derfor vil UCI adressere netop dem.

- Vores idé er at undervise i de første tegn på hjernerystelsen til personalet på alle hold, siger Xavier Bigard.

Derudover udelukker UCI heller ikke, at der kan komme et overvågningssystem, som filmer hele løbet. Her skal en læge så identificere eventuelle hjernerystelser. I den forbindelse nævner Bigard, at video formentlig havde hjulpet i tilfældet med Romain Bardet.

Et svært dilemma

Men problemerne stopper ikke her. Ryttere, der styrter, bliver nemlig hurtigt sat med flere minutter af feltet, hvis de skal undersøges i længere tid.

- Noget af det eneste, man reelt kan gøre, er, at rytteren kan holde fast i lægebilen. Så kan man gøre det derfra. Der kræver jo, at rytteren er i stand til at holde fast i bilen, der kører med en vis hastighed. Er det så fair, hvis der overhovedet ikke er noget i vejen? Så er han blevet trukket et langt stykke, siger Ronni Bødker.

Handler det om at finde en balance mellem, at rytteren har en sikkerhed i, at vedkommende ikke taber noget sportsligt, og at der samtidig bliver taget de rigtige lægefaglige vurderinger?

- Ja, præcis.

UCI’s medicinske direktør forsikrer, at den nye protokol bliver formaliseret inden for to til tre uger.