16x9

Nu rammer feltet det tredje af fem punkter, der kan afgøre Touren

Arrangørerne af den 107. udgave af verdens største cykelløb har skabt en rute, som er helt og aldeles uden sidestykke.

Jeg er begejstret for årets Tour de France-rute. Faktisk er jeg helt pjattet med den. Måske er det også, fordi jeg er gammel bjergrytter. Hvis sprinterlegenden Mario Cipollini stadig havde været aktiv, tror jeg, han havde set på ruten og sagt: ”Jeg bliver hjemme i år.”

Ikke nok med, at der er mange højdemeter, så er der også mange stejle af slagsen. Arrangøren har virkelig ledt efter de stejle stigningsprocenter.

Og i år er der kun én enkeltstart. En enkelt spektakulær enkeltstart er rigeligt. Og den skal ikke være længere end den i år. Sammenlagt betyder, det at flere ryttere er i spil til sejren. Dét kan jeg godt lide!

Så her er mit bud på fem nøglepunkter på årets rute, der vil afgøre, hvem der vinder Tour de France.

Kombinationen gør noget halvhårdt rigtig hårdt

6. etape: De sidste 34 kilometer mod Mont Aigoual over Col de la Lusette

Efter flere dage i starten af Touren med mange bjerge skal rytterne nu over tre bjerge i rap.

Det begynder med en relativt let stigning op ad Col des Mourézes - ikke voldsomt, men nok til at man får noget syre i benene inden opstigningen til Col de la Lisette, der er rigtig stejl og hård.

Det sidste stykke op ad Mont Aigoual er isoleret set egentlig ikke særlig hårdt, men det bliver det, fordi det er slutningen på 34 kilometers opstigning. Det stiger kun med 3,5 procent, men det er rigtig mange kilometer med belastning.

Lang og stejl stigning som får konsekvenser

15. etape: De sidste 17,4 kilometer mod Grand Colombier

Vi springer videre til Tourens anden uge, hvor der venter en led, led etape.

Inden etapens sidste kilometer har de allerede kørt to lede stigninger med svære nedkørsler. Grand Colombier kendetegner dette års Tour de France med stejle bjerge, hvor man er gået væk fra de klassiske Tour-bjerge, der ikke er så stejle, men bare lange. Denne etape er selvfølgelig stadig lang, men den er også stejl undervejs.

Det er et rigtig, rigtig hårdt bjerg, og det er et bjerg, der kommer til at smadre klassementet med store tidsforskelle.

En led afslutning, man ikke har set mage til

17. etape: De sidste fem kilometer op ad Col de la Loze

Tre dage senere kommer en helt, helt vild afslutning, man ikke har set mage til tidligere.

Normalt kører man kun op til Méribel, som ikke er verdens værste stigning. Den er stadigvæk hård, men de sidste fem kilometer, der er blevet tilføjet i år, er sindssygt hårde! Det er små stykker, der stiger med 30 procent.

Det bliver ekstra hårdt, fordi de lige inden har været over Col de la Madeleine, som også er en led stigning. De har med andre ord allerede en masse højdemeter i benene, når de skal op ad den her lede opkørsel.

Modbydeligt stejl stigning og så kaos på grus

18. etape: De sidste ti kilometer over La montée du plateau des Gliéres

Allerede dagen efter har vi det, man kan kalde for kongeetapen.

Det er en modbydeligt stejl stigning, og så er der det her grusvejsstykke bagefter, hvor det hele kan blive kaos – især hvis det regner.

Grusstykket med ujævnt og hullet underlag kan blive en joker i årets Tour.
Grusstykket med ujævnt og hullet underlag kan blive en joker i årets Tour. Foto: TV 2

Der kan komme punkteringer og alt muligt rod. Hvis man ikke tror, man besidder den rette enkeltstart - som bliver kørt tre dage senere - så er det her, man skal angribe. Det betyder, at det er her, Touren kan blive afgjort.

Jeg ved ikke, hvor meget grusstykket kommer til at betyde, men det gør måske, at det er svært at organisere en jagt. Man skal være i en god position, så man kan tage de rette linjer. På de her grusstykker kan der være huller, og de kan være med til at forårsage punkteringer.

Husker sjældent en afslutning som denne

20. etape: De sidste syv kilometer op mod La Planche des Belles Filles

Næstsidste etape er den sidste rigtige udfordring i Tour de France. Det er på de sidste syv, stejle kilometer mod toppen, at vinderen skal findes.

Det er jo en enkeltstart, og det gør det kun endnu mere specielt. Jeg kan sjældent huske en enkeltstartsafslutning som denne på toppen af La Planche des Belles Filles.

Det er selvfølgelig rytterne, der skaber løbet, men ligesom selv den dårligste kok burde kunne koge et æg, ja så kan det ikke undgås, at denne rute kommer til at give noget godt cykelløb. Der er utroligt mange etaper, der kan skabe ravage i klassementet.

Udarbejdet af Chris Anker Sørensen i samarbejde med Said Nuh, Lasse Kalhauge, Bo Bentsen & Magnus Bjerg.