19. etape | Bourg-en-Bresse > Champagnole | 18. september

Sprinterne kæmper mod sultne udbrydere om en etapesejr, der potentielt kan redde holdets Tour de France.

square to 16x9

Favoritter

***** Caleb Ewan

**** Sam Bennett

*** Elia Viviani, Alexander Kristoff

** Cees Bol, Mads Pedersen

* Bryan Coquard, Niccoló Bonifazio, Peter Sagan

Se hele etapen LIVE på TV 2 PLAY​

Det første jeg tænkte, da jeg så ruten

En sikker massespurt, men hvor arrangørerne alligevel holder en lille lem åben for udbryderne.

Nøglepunkt

Sekskilometermærket. Herefter går det nedad i to kilometer, og så er der fire flade kilometer. Sprintertogene skal være på plads her i god position, ellers kan det være tæt på umuligt at komme frem i tide.

Hvis jeg var sportsdirektør

For et hold med en rytter i udbruddet, ville jeg sige, at han skulle prøve at få de andre overtalt til, at de skulle spille spillet. Og så skulle hele udbruddet køre fuld skrue fra Saint-Germain-en-Montagne og 20 kilometer frem for på den måde at snyde feltet.

Betydning for klassement

Uhyre minimal. Det handler for klassementsfolkene om ikke at vælte og så ellers bare spare på krudtet.

Dagens dansker

Det kan sagtens blive Kasper Asgreen. Han kan være med til at få de andre sprintertog på bagkant ved at strække feltet ud i bunden af den lille nedkørsel ved firekilometermærket.

Ruten

Feltet bevæger sig lige i udkanten af Jura-bjergene på dagens etape. Dermed er der også en del højdemeter undervejs. Dog ikke flere end at det burde blive en sprinterdag.

Når det er sagt, så er der selvfølgelig en del hold, som endnu ikke har fået det store med fra løbet, og som ikke har en sprinter, der gerne vil ud over stepperne. På de sidste 30 kilometer af etapen går det også mest nedad. Dermed træder tommelfingerreglen om, at feltet kan hente ét minut per kilometer på udbruddet lidt ud ad kraft. Det er det halmstrå, udbrydergruppen skal klamre sig til, når de er kommet afsted fra morgenstunden af.

Champagnole Frankrig, 28. okt 2020, 01:00

10 Regnbyger Regnbyger 3 m/s Svag vind fra syd 0,2 mm

Klassementsfolkene holder sig i ro, og de fleste af dem vil nok egentlig gerne have en så rolig dag som muligt, inden det sidste og afgørende slag i morgen på Tourens eneste enkeltstart.

Man ser ofte, at de mere holdbare sprintere mister mindre topfart end de lidt mere eksplosive sprintere i løbet af en Grand Tour. Nogen kan måske huske Alexander Kristoff i Touren 2018, som kom tættere og tættere på sejren for så at lykkes på sidstedagen i Paris. Så styrkeforholdet fra første uge af Tour de France kan sagtens være forskubbet.

Rolf Sørensen og Chris Anker Sørensen gennemgår Tour de Frances 19. etape. Video: TV 2 SPORT