Fire punkter kan afgøre Vueltaen - ryttere er gået op ad stigning
Ekspert Chris Anker Sørensen giver her sit bud på, hvilke punkter på Vuelta-ruten der kan afgøre løbet.
Se Vuelta a España på TV 2 SPORT og TV 2 PLAY
Vuelta a España anno 2020 er som så meget andet løbet ind i en række ændringer, men det ændrer ikke ved, at ruten som altid byder på en række voldsomme udfordringer i de spanske bjerge.
Løbet er blevet flyttet til slutningen af oktober, mens starten i Holland er blevet aflyst, så årets sidste Grand Tour kun består af 18 etape mod de normale 21 af slagsen.
Det bliver dog 18 etaper fyldt med stejle stigninger og store udfordringer.
Herunder kan du se Chris Anker Sørensens bud på de fre punkter på ruten, der bliver afgørende for dem, der gør sig forhåbninger om at vinde løbet.
11. etape
Alto de la Ferrapona
Selve Ferrapona-stigningen er ikke den værste, men inden da har der været to rigtigt stejle stigninger. Jeg kender stigningen fra 2014, hvor jeg var med som hjælperytter for Contador, da han vandt Vueltaen. Der kørte vi en etape, der nogenlunde svarer til den.
Selvom Ferrapona-stigningen i sig selv ikke er så frygtindgydende, så er man bare tappet for energi. Stigningen er lang, og der kan være spændende scenarier, hvis der ligger forposter ude foran, eller hvis der bliver kørt vanvittigt cykelløb på de første stigninger, så det bliver mand mod mand op ad Ferrapona, for så kan der blive skabt stor ballade.
Vi kommer helt sikkert til at få nogle svar og se nogle ryttere køre sig ud af klassementet.
12. etape
Alto de l'Angliru
Det er en af de ondeste stigninger, jeg nogensinde har kørt. Hvis ikke dén ondeste. Den er så stejl. Det er ikke Jordens længste stigning, men den er så stejl hele vejen.
Og det er tit dårligt vejr. Det er 1. november, så der kommer garanteret til at være dårligt vejr. Jeg kan huske, jeg har kørt den i regnvejr. Du kunne ikke stå op, for så fedtede baghjulet rundt, men den er så stejl, at det også var underligt at sidde ned. Det var nærmest bare overlevelse at blive på cyklen for at undgå at skulle stå af og gå. Man har da også set ryttere, der gik på den. Det ser du ikke tit.
Det er en modbydelig stigning, og der kommer til at ske nogle store forskelle. Det er jeg helt sikker på. Dagen inden er hård, og det er den her også. Og med den afslutning har du alle muligheder for at smadre feltet. Du kører så langsomt, at du ikke føler, der sker noget som helst.
13. etape
Mirador de Ézaro
Distancen på enkeltstarten er lidt den samme som i Touren, men bjerget, de skal opad, er stejlere, men kortere - 1,8 kilometer med 13,8 procent i gennemsnit. Det er interessant ved den her enkeltstart, at der er noget rigtigt 'tons' de første 30 kilometer, hvor specialisterne har en kæmpestor fordel og kommer til at tage tid. Men så kommer der den her lille stigning, som kan gøre, at de lidt mere klatrestærke kan vinde tid tilbage - men også vende det hele på hovedet. Hvis man har lagt for hårdt ud, kan du gå fuldstændig kold.
Fordi den er så stejl, kan du miste rigtig meget tid. Når de for eksempel laver forskelle på Mur de Huy, kan folk miste ret meget tid. Nemt 30 sekunder, hvis du ikke har mere i tanken.
17. etape
Alto de la Covatilla
Her skal det hele sættes på plads. Hvis du skal lave forskellen, er det her. Man ser tit folk stoppe med at gemme. Det gælder om at bruge alt, man har tilbage.
Covatilla er ikke verdens hårdeste stigning, men efter et langt løb er den hård nok til at gøre en forskel. Angliru er selvfølgelig hårdere, men Covatilla er i sig selv en led nok stigning. Især fordi den ligger der, hvor den ligger.
Hvis du skal ud og jagte tid, skal du enten sørge for at have forposter ude allered efter den første hårde stigning. Ellers skal du prøve at isolere rivalerne. Sidder førertrøjen med et stærkt hold omkring sig, er det svært at gøre noget på etapen.