14. etape | Lugo > Ourense | 4. november

16x9
14. etape, Vuelta a España 2020 Foto: lavuelta

Chris Anker Sørensen leverer analyse og tilføjer sine favoritter til etapesejren dag for dag.

Favoritter

***** Andrea Bagioli

**** Felix Grossechartner, Primoz Roglic

*** Alex Aranburu, Magnus Cort

** Dan Martin, Dion Smith, Robert Stannard

* Jasper Phillipsen, Sam Bennet, Julien Simon

Det første jeg tænkte, da jeg så etapen

Den afsluttende bakke blive måske for hård for sprinterne.

Nøglepunkt

Alto de Abelaira. Det kan være et springbræt for et angreb, hvis rytterne i udbrud skal afgøre det mellem sig.

Ruten

Selvom der er stigninger i tredje kategori og en masse ukategoriserede stigninger undervejs, kunne jeg godt være fristet til at betegne det som en flad sprinterdag. I forhold til hvad man ellers kører i Vueltaen, er det en overkommelig dag. De tre kategoriserede stigninger er ikke stejle, og dermed burde sprinterne kunne komme med op over dem sammen med resten af feltet.

Men men men! Vi så jo på 10. etape, hvor etapeprofilen mindede meget om denne, at bakken op til målstregen i Suances var en kende for hård for sprinterne. Dermed endte det med at blive Roglic, der løb med sejren, og hvis man kigger på top 10, var det lidt en blanding af klassementsfolk, puncheur-typer og så lige Jasper Phillipsen af sprinterne.

På den føromtalte 10. etape var det Deceuninck - Quick-Step, Astana og Michelton Scott, der hentede udbruddet. Spørgsmålet er, om de vil gøre det igen? De fik jo ikke fuld valuta for pengene. Dermed har morgenudbruddet bestemt en chance. Omvendt kan det være en god mulighed for nogle hold til at få noget med herfra, så jeg kan også sagtens forestille mig, at vi får en spurt at se blandt klassementsfolkene, puncheur-typerne og et par sprintere igen. Hvis det bliver tilfældet, må vi håbe, Magnus Cort sidder lidt bedre, for han havde benene til mere end en 10.-plads på 10. etape, men han sad bare for langt tilbage.

Senest der var mål her i Ourense, var tilbage i 1960, mens Lago var målby for fire år siden på en etape, der godt kan minde lidt om denne. Her prøvede Simon Clarke og Phillipe Gilbert at snyde sprinterne, hvilket ikke lykkedes, og det endte med, at Gianni Mersman vandt.