Cykling

Dom til Groenewegen - men hvad med jer selv, UCI?

Her ser man barrieren der fløj ud i feltet  Szymon Gruchalski / Ritzau Scanpix

Jeg håber, vi i fremtiden bliver forskånet for styrt som det, vi så i Polen rundt. Men er ni måneders karantæne løsningen på problemet?

Et par uger inde i den genopstartede cykelsæson rejste de professionelle ryttere en bekymring over deres sikkerhed efter en række styrt og farlige situationer.

De opfordrede til dialog mellem løbsarrangørerne, den internationale cykelunion, UCI, holdene og dem selv. UCI udsendte en pressemeddelelse den 25. august, hvor de blandt andet skrev, at de ville skærpe kontrollen for resten af sæsonen og også fremadrettet gøre mere for at forbedre sikkerheden.

Så langt så godt, men var det bare tomme ord? Den tanke har strejfet mig, efter der for et par dage siden tikkede en pressemeddelelse ind fra UCI angående Dylan Groenewegen og hans sag, der havde været oppe og vende i UCI’s disciplinærkomité.

Dylan Groenewegen har fået ni måneders karantæne i kølvandet på det voldsomme styrt, der skete i opløbet på første etape af Polen Rundt.

Nogle vil måske sige, det er en hård straf, især når man sammenligner med den måneds karantæne, Theo Bos fik. Den 19. april 2009 tog Theo Bos den ene hånd af styret, på tv-billederne ser det ud til, at han flår Daryl Impey af cyklen midt i spurten på sidste etape af Tyrkiet Rundt. Han væltede faktisk selv ved lejligheden, da Impey væltede over i ham. Daryl Impey brækkede et par ryghvirvler og kæben i styrtet.

Sikkerheden er ikke nævnt

Mit ærinde er dog ikke at diskutere strafudmålingen. Det, jeg hæfter mig mest ved, er, at de barrierer, der fløj fra hinanden, da styrtet i Polen skete, og som fløj ud i feltet, slet ikke er nævnt. Lige som den nedadgående spurt, som allerede var omdiskuteret og havde fået prædikatet som yderste farlig blandt os ryttere, dengang jeg var aktiv, heller ikke er nævnt.

Jeg håber da, at der kommer noget opfølgning på de to ting fra UCI’s side, således at det ikke bare bliver Dylan Groenewegen, der bliver syndebukke.

Ja, det har gjorde, var ikke i orden.

Ja, han har selvfølgelig også en del af skylden.

Men de to andre ting var med til, at styrtet blev så alvorligt, som det blev.

Ekstremt farlig spurt

Mange har sammenlignet styret fra Polen Rundt med styrtet fra Tour de France 2017, hvor Peter Sagan kørte Cavendish ind i barrieren. Barrieren gjorde dog det, den skulle i det tilfælde, og i stedet for at pulverisere som dug for solen røg Canvendish tilbage ned på vejen og slog sin skulder, men fik ikke samme omfang af skader og heller ingen livstruende af slagsen, som Fabio Jakobesen gjorde. Derudover var spurten på en let stigende vej, hvilket gjorde, at farten ikke var lige så høj.

Jeg siger ikke, at alle spurter skal gå opad, men det går rigeligt hurtig, når det er på flad vej. Derfor er der ingen grund til at have en nedad. Det burde være muligt at lave en minimumsstandard på barrierernes kvalitet. Derudover burde det være muligt at lave et udvalg, hvori der både sidder UCI-kommissærer, men også tidligere professionelle ryttere, som kunne kigge ruterne igennem, når løbsarrangørerne har sendt dem ind til UCI. Således at der var tid til at ændre ruten, hvis den på steder eksempelvis var for farlig.

I stedet for at problemet første bliver italesat på selve dagen, for der er det jo som oftest for sent at gøre noget ved det.

For Polen rundt er bestemt ikke det eneste eksempel med afslutninger, der godt kunne laves bedre. Her tænker jeg ikke kun på rytternes sikkerhed, men også det sportslige.

Jeg kan huske en afslutning i foråret i det spanske etapeløb Ruta del Sol, som egentlig endte med dansk sejr til Jakob Fuglsang. Der var sving på sving de sidste kilometer og et kort før mål på brosten, der ikke lige frem var signaleret optimalt, så de to forreste ryttere kørte lige ud. Ligesom svinget lige før mål på 14. etape af Vueltaen også virkede mig lidt pudseløjerligt.

UCI skal tage affære

Rytternes egen fagforening, CPA, er vel egentlig dem, der burde gå mere aktivt ind i denne sag. Men lige nu virker de til at have mere end nok at gøre med bare at have styr på udbetalingerne fra deres "Retirement fund" til de ryttere, der stoppede karrieren i 2019. Der har også været flere ryttere, der i løbet af sæsonen har luftet deres utilfredshed med CPA og sågar kaldt det en ligegyldig organisation.

Så lad os håbe, at det ikke kun var tomme ord, og at UCI faktisk tager affære og prøver at forbedre sikkerheden, så vi ikke skal se et styrt som det endnu engang. Hvor den ene part røg i koma og stadig den dag i dag mangler mange operationer, før end han kan leve et normalt liv igen - og den anden part har ar på sjælen.