Cykling

World Tour-dansker stopper karrieren som 25-årig

25-årige Michael Carbel får ikke sin kontrakt med NTT Pro Cycling forlænget og tager nu den ultimative konsekvens.

Der findes intet bedre end at bruge benene som cykelrytter. Men de sidste mange måneder har Michael Carbel i langt højere grad brugt hovedet. Og ikke mindst hjernen. Til at tænke mange og store tanker.

Den 25-årige dansker har nemlig været en del af NTT Pro Cycling, og dermed har han på nærmeste hold oplevet en turbulent tid, hvor det har været uklart, om både holdet og han selv ville fortsætte.

Der er jo nok nogen, der vil sætte spørgsmålstegn ved, at jeg stopper i så ung en alder

Michael Carbel

Efter et telefonopkald fra holdet har Carbel dog fået et svar. Det sydafrikanske mandskab, der fra næste sæson hedder Team Qhubeka ASSOS, har ikke fundet plads til danskeren.

Selvom Carbel godt havde det på fornemmelsen - og nok også var indstillet på det - var det alligevel et hårdt opkald at få.

- Lige nu er jeg sgu lidt bedrøvet.

- Jeg havde jo egentlig overvejet beslutningen selv, men hele tiden indtil i dag alligevel holdt døren lidt åben; ”hvad nu hvis…” Men nu er det afklaret, og døren er lukket. Jeg måtte så også lige sidde ti minutter for mig selv bagefter, hvor det gik op for mig, at det er nu. Jeg kommer ikke tilbage fra den her.

Ikke plads til Carbel

At køre på et lavere niveau har ikke været en del af de ellers mange overvejelser. Ligesom han også har været realistisk nok til at vide, at det nok kun var NTT på øverste hylde, der ville være en mulighed.

- Jeg var jo indforstået med, at jeg hang i en tynd tråd. Så der blev bare ringet og sagt, at der ikke var plads til mig. Så de må jo have nogle andre, der er plads til.

- Jeg ved jo godt, at jeg ikke har vundet nogle cykelløb på højeste niveau eller på anden måde har nået at få gjort mig uundværlig. Specielt ikke lige nu, hvor der er 100 mand, der ikke har kontrakt. Så der mangler jo reelt set fire cykelhold, og jeg er blevet vejet og fundet for let.

Tredje gang bliver ikke lykkens gang

I cykelmæssig forstand er 25 år ingen alder. For eksempel blev Michael Mørkøv ikke professionel, før han var 24 år. Og Alejandro Valverde blev verdensmester i en alder af 38 år.

Men Michael Carbel er alligevel træt. Træt af at kæmpe så hårdt for at få drengedrømmen til at lykkes.

For det har han forsøgt i mange år.

Det startede for Carbel i 2014 på Cult Energy-holdet, der efter en del ballade fortsatte som Stölting på prokontinentalt niveau. Det varede kun et år, og Carbel stod endnu engang i efteråret 2016 med stor usikkerhed om fremtiden.

Heldigvis for ham - og mange af de andre fra det mislykkede projekt - var Bjarne Riis og Lars Seier gået ind i dansk cykelsport igen og havde købt Team Trefor og gjort det til Team Virtu Cycling.

Michael Carbel fik muligheden for at starte forfra på laveste niveau.

Og 2017 blev et godt år for Carbel, der kronede det med at blive nummer tre til U23-VM i Bergen.

Han udnyttede muligheden og tog chancen på det franske prokontinental-hold Team Fortuneo-Samsic. Men han gjorde det også trods advarslerne.

Chris Anker Sørensen havde kørt der året inden og var ikke imponeret over organisationen. Men Carbel ville prøve lykken. Fordi han naturligt havde drømme om noget mere.

Efter et år måtte han sande, at drømmen var blevet til et mindre mareridt. Han vendte endnu engang hjem på et lavere niveau til Bjarne Riis’ hold, der nu hed Team Waoo.

Et skridt tilbage for at kunne tage flere frem. Nok var Carbel stækket. Men han var ikke knækket.

Riis' opkald holdt karrieren i live

Carbel havde stadig en drøm og tro på at nå til cykelsportens fineste klasse, World Touren. Han vidste, at Bjarne Riis var i gang med noget større og havde givet dem til juleaften sidste år. Han hørte ikke noget.

Juleaften 2019 blev med andre ord ikke den bedste.

- Da vi dansede om juletræet og pakkede gaver op, der var jeg sikker på, min karriere var slut, og jeg var mildest talt i dårligt humør.

18 timer senere ringede Bjarne Riis og fortalte, at han havde en World Tour-kontrakt klar fra 1. januar 2020.

- Der var jeg jo bare ovenud lykkelig. Lige pludselig lykkedes det alligevel, og jeg tænkte, at det her er mit livs chance. Jeg har et år til at gøre alt rigtigt.

Alle har jo kendt mig som cykelrytter. Venner og familie og dem, der følger med på sidelinjen

Michael Carbel

Træt af at genstarte karrieren

Og Michael Carbel føler, at han har gjort det så rigtigt, han kunne. Både i år og alle de andre år.

- Man kan jo altid koge de enkelte ting ned, og så kan man vel sagtens gøre noget anderledes. Og så kan jeg sidde her 15 år efter, jeg startede med at cykle, og sige: ”Hvad hvis jeg havde gjort sådan og sådan..." Men det gjorde jeg jo bare ikke, og sådan er det. Så er jeg blevet uddannet i livet på den måde, så der er ikke noget, jeg vil sætte fingeren på og sige, at det var forkert.

Carbel har brugt de tændstikker, der var tilbage.

- Der er jo nok nogen, der vil sætte spørgsmålstegn ved, at jeg stopper i så ung en alder. Men reelt set, så har jeg jo nærmest genstartet min karriere to gange. Og helt ærligt, så vil jeg bare sige: Jeg magter ikke tredje gang. Det gør jeg sgu ikke.

Nyt liv - ny identitet

Hvad fremtiden bringer, er endnu uvis. Men Michael Carbel har forsøgt at lave både en plan A og en Plan B, der enten tager ham helt til Californien til et endnu hemmeligt job eller ind på politiskolen.

Men uanset hvor han ender, så har det været vigtigt for ham nu at vide, at der venter et liv på den anden side. Som også sagtens kan have med cykelsport at gøre. For han elsker stadig den friske luft og de to hjul.

- Jeg har da tænkt meget på det med identitetskrise. Alle har jo kendt mig som cykelrytter. Venner og familie og dem, der følger med på sidelinjen. På en eller anden måde skal jeg jo til at præsentere mig selv som noget nyt. For nu er jeg jo bare ikke ham cykelrytteren. Men nu har jeg en plan. Det var værre for halvanden måned siden, der var jeg i et dybt hul, fordi jeg ikke vidste, hvad der skulle ske.

- Altså, der går nok lige en to, tre og fire måneder, før jeg også selv vågner op og begynder at tænke på mig selv som noget andet og mere ”almindeligt”, end jeg var før.

- Og det er okay?

- Ja. Det SKAL det jo være... men lige nu, så føler jeg faktisk også, at det hele er okay.