Et af mine ti største ønsker er, at jeg tager fuldstændig fejl

Et nyt cykelår ligger forude, og derfor tillader jeg mig at drømme om den kommende sæson.

Her er ti ønsker, jeg håber at få opfyldt i 2021.

1: At vi i år kommer til at se 2019-udgaven af Egan Bernal og 2020-udgaven af Tadej Pogacar i Tour de France

Man snakker tit om den svære toer, og det er måske noget af forklaringen på det, vi så sidste år i Tour de France med hensyn til Egan Bernal.

Når du går ind til Tour de France som den forsvarende vinder, har du pludselig noget at tabe, hvorimod du som det unge stjernefrø ikke har så meget at tabe og næsten kun kan overraske. Som forsvarende vinder er der skruet lidt op for forventningerne, der er langt større opmærksomhed omkring din person og man kan ikke i samme grad flyve under radaren.

Hvis man kigger på måden, som Tadej Pogacar kørte 2020-udgaven af Tour de France på, så virkede han til at gå til løbet som en mand, der kørte uden synligt stress . Han var meget frigjort. Jeg ved, jeg har fremhævet momentet før, men det angreb, han lavede op ad Col de Peyresourde på ottende etape, var helt fantastisk. Spørgsmålet er så bare, om han som forsvarende Tour-vinder kan holde fast i den tilgang til cykelløb?

Lad os håbe, han kan det, og at Egan Bernal kommer tilbage på samme niveau som i 2019. En duel imellem de to kan ikke blive andet end en lækkerbisken. De er angribere af guds nåde, og de er bestemt ikke ryttere, der tænker cykelløb konservativt. De er ryttere, der har evnerne til at angribe relativt langt ude fra på en bjergetape og gøre det færdigt.

2: At vi i 2021 slipper for styrt som det, vi så i Polen Rundt

Når man snakker om cykelåret 2020, er det svært ikke at tænke tilbage på første etape af Polen Rundt, hvor der skete et skrækkeligt styrt i opløbet. Det er et af de værste styrt, jeg har set, og jeg håber, at vi bliver forskånet for styrt som det i fremtiden.

Fabio Jakobsen var meget ilde tilredt efterfølgende. Han svævede en overgang mellem liv og død. Han har i skrivende stund fortsat lang vej tilbage, og han mangler stadigvæk en masse operationer. Omstændighederne taget i betragtning er han den dag i dag væsentlig længere fremme, end jeg troede, han nogensinde ville komme, da jeg så billederne fra Polen.

I november måned blev Dylan Gronewegen, som forårsagede styrtet, udelukket fra sporten i et halvt år. Karantænen løber frem til 7. maj. I forbindelse med den straf var der mange i cykelmiljøet, jeg selv inklusive, der undrede sig lidt over, at den manglende sikkerhed i opløbet ikke blev omtalt.

I midten af december måned kom UCI dog ud med en række tiltag til at forbedre rytternes sikkerhed. Dermed må man sige, at UCI i hvert fald prøver at gøre sit til, at vi undgår styrt som det, vi så sidste år i Polen Rundt.

3: At VM i Flandern bliver med masser af dansk succes

VM i landevejscykling 2021 starter i Antwerpen og har mål i Leuven. Målstregen skal passeres flere gange, da der skal køres otte små og to lidt større omgange, inden vinderen findes. De små omgange har visse ligheder med det belgiske endagsløb Grote Prijs Jef Scherens – Rondom Leuven, som en enkelt gang er blevet vundet af en dansker, nemlig Allan Johansen.

Netop dansk succes er oplagt at snakke om på den rute, hvor der er mange små bakker undervejs. Det er et terræn, hvor vi har en perlerække af ryttere, der kan begå sig. Hvis vi for eksempel kigger på de navne, vi kan stille med i herre elite, så kan vi mønstre Mads Pedersen, Michael Valgren, Søren Kragh Andersen, Kasper Asgreen, Magnus Cort Nielsen og Jakob Fuglsang - for at nævne nogle. Med så mange gode navne funderer landstræner Anders Lund helt sikkert allerede over, hvem der skal satses på, og hvem der må tage til takke med en hjælperolle.

Alt andet lige ser de danske medaljechancer rigtig gode ud, så glæder mig allerede til VM-ugen, som efter planen skal løbe af stablen fra den 19. september til 26. september.

4: At Paris Roubaix ikke bliver aflyst igen, så mine Arenberg-abstinenser ikke bliver for store

Paris Roubaix var det eneste af monumenterne, der ikke blev kørt sidste år i den meget komprimerede kalender, vi fik. Derfor savner jeg det løb ekstra meget, og det tænker jeg ikke, at jeg er helt alene om. Jeg ved godt, at Tour de Down Under allerede er blevet aflyst, men jeg krydser fingre for, at de fleste løb i år kan løbe af stablen på den planlagte termin.

Den komprimerede kalender, vi så sidste år, hvor man hele tiden havde fornemmelsen af, at hvert cykelløb kunne blive årets sidste, var helt sikkert medvirkende til en anderledes dynamik, vi så i løbene. Når det er sagt, så flød det hele ligesom sammen. Man gik direkte fra Tour de France over i VM, videre til klassikerne samtidig med at Giroen og Vueltaen også blev kørt. Det gjorde, at man ikke nåede at fordøje det ene løb, før man var i gang med det næste.

Så glæder mig til at kunne gå en hel uge og glæde mig til Paris Roubaix, mens at jeg tænker over hvor dejligt et cykelløb, Flandern rundt har været. Derudover glæder jeg mig også rigtig meget til kvindernes udgave af Paris Roubiax. Det er første gang i 2021, de skal kaste sig ud i ”Helvedet i Nord”, og jeg er sikker på, det bliver spektakulært.

5: At banelandsholdet kan leve op til de flotte resultater i 2020 ved OL i Tokyo

Det er ikke uden grund at 4-km holdet blev årets sportsnavn. Det, de præsterede til VM i Berlin i slutningen af februar 2020, var verdensklasse. Intet mindre. At slå verdensrekorden både i kvalifikationen, i indledende og i finalen taler sit tydelige sprog, og man kan ikke andet end at bøje sig i støvet.

Selvom der kan ske mange ting det næste halve års tid, så gør den præstation, at det danske hold er storfavoritter til at tage OL-guld til sommer. En favoritværdighed, som man også kan mærke, det danske hold er udmærket klar over. Det betyder dog ikke, at de hviler på laurbærrene, tværtimod. Hvis Frederik Rodenberg og kompagni. kan holde sig skadesfrie, ja, så lugter det langt væk af mere guld til banedrengene.

6: At Jakob Fuglsang vinder en Tour de France-etape

Det vidner lidt om kvaliteten af dansk cykelsport, at Jakob Fuglsang de sidste to sæsoner ikke er blevet årets cykelrytter på trods af sejre i et af cykelsportens monumenter begge år. I 2020 blev han slået af Søren Kragh Andersen med hans to Tour de France-etapesejr.

Netop en etapesejr i Tour de France kan jeg godt unde Jakob Fuglsang. Jeg har lidt på fornemmelsen, at mange tænker, at det er jo ham, der altid vælter i Tour de France, når de hører navnet Jakob Fuglsang. Det er ikke helt fair i forhold til hvor fantastisk en cykelrytter, han er.

Jeg ved godt, man ikke snakker om fortjent eller ufortjent i cykelsport, men jeg synes alligevel, Jakob Fuglsang fortjener en sejr i Tour de France. Han vandt en flot etape i Vueltaen i 2019, så han ved godt, hvordan det skal gøres. Efter Giro d’Italia i år luftede han jo også tankerne om, at han i fremtiden måske ville droppe klassementet og jagte etapesejre i stedet. Så jeg tillader mig at være optimist med hensyn til hans chancer for at stå øverst på podiet efter en etape i sommerens Tour de France.

7: At Chris Froome i 2021 kommer op på et niveau tæt på fordums styrke

Chris Froome har igennem det sidste årti splittet cykelløbsentusiaster - mange har ikke kunnet lide hans kalkulerende måde at køre cykelløb på, eller hans stil på cyklen. Jeg hører dog til den del, der altid godt har kunnet lide ham.

Jeg var dog splittet, da jeg sidste år sad og kommenterede Vueltaen. På den ene side var jeg imponeret over at se, hvordan Chris Froome levede sig ind i rollen som hjælper. Han ofrede sig for holdet. På den anden side syntes jeg, det var trist at se en stor stjerne som ham være så langt fra tidligere tiders niveau.

Hans forberedelser til 2020-sæsonen bar præg af det voldsomme styrt, han havde i 2019, så alene det, at han kan træne ordentlig her i vinterens løb, er en kæmpe forbedring for ham. Derudover skal han efter 11 år på SKY/INEOS i 2021 tørne ud for Israel Start – Up Nation. Luftforandringen kan måske også gøre ham godt.

Jeg håber, at vi i år ser ham tilbage på et niveau, hvor han kan være mere konkurrencedygtig. Jeg tror ikke på, han kan vinde Tour de France igen, men han skal sidde godt nok med til, at man trods alt har ham med i spil et godt stykke vej ind i Tour de France.

8: At Julian Alaphilippe ikke kører ind i en motorcykel i Flandern Rundt

Først og fremmest ønsker jeg dette, fordi det var et af den slags uheld, der helst ikke skal ske - men nogle gange desværre bare sker alligevel. Derudover må man sige, om man kan lide ham eller ej, at han altid sætter kolorit på cykelløbene. Hvor kørte han et fantastisk cykelløb frem til, han væltede. Det var ham, der skabte udskilningen, så de til sidst sad tre store favoritter tilbage: Wout van Aert, Mathieu van der Poel og så ham selv.

Siden Vueltaen sluttede, har jeg af og til tænkt over, hvad der ville have sket, hvis han ikke væltede. Jeg ved godt, der er meget kontrafaktisk, men alligevel et sjovt lille tankeeksperiment. Hovedparten af gangene, ja, så ville han have angrebet opad Paterberg og holdt hjem på et hængende hår. I et scenarie gik de også helt i stå og blev hentet, hvorpå Asgreen så kørte kontra og vandt.

Hvorom alting er, så håber jeg, vi får ham helt til målstregen i årets Flandern Rundt, således at det ikke er uheld, der afgør løbet - men benene. Derudover er der bare et eller andet over at se regnbuetrøjen med fremme i fronten på de belgiske brosten.

9: At jeg tager fuldstændig fejl, når jeg har dømt Marc Cavendish færdig

Selvom Cavendish gav nogle tårevædede interviews efter de sidste løb i 2020-sæsonen, hvor han frygtede, at hans dage som professionel var ovre, så blev hans karriere reddet på målstregen. Han tørner ud for Deceuninck - Quick Step denne sæson.

Han er i min bog vor tids største sprinter, og han kandiderer vel også til at være i spil som den største nogensinde. Derfor håber romantikerne i mig, at han kan stoppe på toppen - og ikke gentage 2020-sæsonen, hvor han ikke lavede skyggen af et resultat.

Realisten i mig tvivler dog rigtig meget på ham, da de seneste to sæsoner bestemt ikke har været en dans på roser. Det, der taler for, at han kan vende skuden, er, at Deceuninck - Quick Step er et vinderhold, og at han er tilbage under vingerne på Brian Holm. Brian Holm har altid haft en god indflydelse på Cavendish. Han hjalp ham jo blandt andet, da Cavendish blev verdensmester på Geels bakke i 2011

10: At vi i løbet af 2021 får tilskuere langs vejene

Selvom cykelsporten ikke har været lige så hårdt ramt af manglende tilskuere som mange andre sportsgrene, så har de manglende tilskuere alligevel gjort et eller andet ved stemningen. Jeg tænkte navnlig på det under Flandern Rundt og VM i landevejscykling sidste år.

Når det er sagt, så har de manglende tilskuere givet billederne en anderledes dramaturgi. Hvis nogen kan huske stykket fra VM, vi døbte ”James Bond stykket”, så havde det billede ikke været det samme med tilskuere.

Ligesom de helt tomme bjerge gjorde, at de virkede mere modbydelige og ufremkommeligt end normalt, og dermed sad man som beskuer og følte, at løbet var en tand hårdere.

Alligevel håber jeg, at vi i løbet 2021 ser bjergene fulde af festklædt folk, der hepper cykelrytterne frem og skaber den folkefest, som eksempelvis Tour de France er kendt for.

Derudover håber jeg, at I alle sammen igen i år vil følge med, når vi blænder op for en masser af dejlige cykelløb. Selvom Tour de Down Under er aflyst, har vi mange gode cykelløb på programmet i årets løb.

Se også

Er du klar? Disse cykelløb sender TV 2 SPORT i 2023